Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 83-10 om overvåget samvær - periode for overvåget samvær - videreført anbringelse - stærk tilknytning til plejefamilie - manglende kendskab - ustabile samvær

Resume:

Ankestyrelsen tiltrådte børn og unge-udvalgets afgørelse om, at 3 børn i alderen 10, 8 og 6 år skulle være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse.

Alle 3 børn var blevet anbragt uden for hjemmet umiddelbart efter deres fødsel og var alle anbragt i en plejefamilie.

Ved børnesagkyndig undersøgelse var det konstateret, at børnene havde et trygt tilknytningsmønster til deres plejefamilier. De oplevede plejefamilien som deres familie og indgik i plejefamiliernes netværk.

Ankestyrelsen tiltrådte desuden børn og unge-udvalgets afgørelse om overvåget samvær mellem moderen og børnene for en periode på 3 år, fordi moderen havde svært ved at skabe kontakt med børnene, havde svært ved at indleve sig i børnenes behov under samvær og overså under samvær børnenes behov.

Perioden for det overvågede samvær blev fastsat til 3 år, fordi samværet igennem længere tid var forløbet på samme måde og på grund af børnenes manglende kendskab til moderen. Desuden blev der taget hensyn til, at de 3 børn på grund af deres egne vanskeligheder havde brug for støtte under samvær i en længere periode.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 68 a og § 71, stk. 3, 1. pkt.

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om dine børn: datter L, født i 1999, datter E, fødti2001 og søn D, født i 2003.

Resultatet er:

• L, E og D skal fortsat være anbragt uden for hjemmet

• Der skal være tale om en videreført anbringelse

• Samværet mellem dig og L, E og D skal fortsat være overvåget i en periode på 3 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse

Vi er således kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om videreført anbringelse og overvåget samvær.

Vi beder kommunen om at følge L’s udvikling tæt på baggrund af oplysningerne om hendes mishandling af dyr og om at udrede D yderligere på baggrund af mistanke om ADHD-problematik.

Begrundelsen for afgørelsen om videreført anbringelse

Vi vurderer, at L, E og D, der har været anbragt i mindst 3 år, har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for L, E og D’s bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Årsagen til det er, at L, E og D klart viser tilknytning til deres plejefamilier.

Vi henviser til, at L har været anbragt i sin plejefamilie siden umiddelbart efter, hun blev fødti 1999. Ved den børnesagkyndige undersøgelse af psykologX er det konstateret, at L har et trygt tilknytningsmønster til sin plejefamilie. L oplever plejefamilien som sin familie og deres bolig som sit hjem. Når hun er sammen med sine plejeforældre er man ikke et øjeblik i tvivl om, at de holder meget af hinanden. Det fremgår desuden af sagen, at L ofte giver udtryk for, at hun elsker plejefamilien. De andre børn i plejefamilien omtaler hun som sine søskende.

Vi henviser desuden til, at L har ADHD og har et stort behov for struktur, genkendelighed og faste rammer.

Vi henviser om E, at hun har været anbragt uden for hjemmet siden umiddelbart efter sin fødsel i 2001 og siden juni 2002 i sin plejefamilie. PsykologX konstaterer i børnesagkyndig undersøgelse, at E har et trygt tilknytningsmønster til sin plejefamilie. Det fremgår i øvrigt af sagen, at E er fuldt integreret i plejefamilien. Hun indgår i familiens netværk på lige vilkår med øvrige familiemedlemmer. Hun giver udtryk for, at hun elsker plejemoderen, og at hun hjælper plejefaderen med dyrene. De øvrige børn i plejefamilien ser E op til og omtaler dem som sine søskende.

Vi henviser desuden til, at E har brug for forudsigelighed, omfattende guidning og grænsesætning.

Om D henviser vi til, at D har været anbragt i sin plejefamilie siden umiddelbart efter, at han blev født i 2003. Det er i børnesagkyndig undersøgelse ved psykolog X og i sagens øvrige oplysninger konstateret, at D har et trygt tilknytningsmønster til plejefamilien og er fuldt integreret i familien og dennes netværk. D synes at have brug for tydelige familiære rammer, hvor alle familiens medlemmer gør, som de plejer. Det er beskrevet, at D udviser fuld følelsesmæssig og social tilknytning til plejefamilien, som han tiltaler mor og far.

Vi henviser desuden om D til, at det er beskrevet, at han fungerer bedst i velstrukturerede, accepterende, følelsesmæssigt neutrale og overskuelige sammenhænge.

Din advokat anførte, at erklæringerne fra psykologX ikke kunne bruges.

Vi vurderer, at der ikke er holdepunkter for at antage, at indholdet i erklæringerne fra psykologX er fastsat på forhånd, uanset kommunens formulering af formålet med undersøgelsen.

Oplysningerne om L fremgår af erklæring af 31. juli 2009 fra psykolog X, af rapport om plejeforhold ved konsulentX af 15. august 2009 og af revideret § 50-undersøgelse af 3. september 2009.

Oplysningerne om E fremgår af erklæring af 31. juli 2009 fra psykolog X, af rapport om plejeforhold ved konsulentX af 20. august 2009 og af revideret § 50-undersøgelse af 3. september 2009.

Oplysningerne om C fremgår af erklæring af 31. juli 2009 fra psykolog X, af rapport om plejeforhold ved konsulentX af 30. august 2009 og af revideret § 50-undersøgelse af 3. september 2009.

Vi har brugt servicelovens regler om, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Afgørelser om videreførelse af en anbringelse efter 1. pkt. skal ikke forelægges for børn og unge-udvalget til fornyet afgørelse efter § 62.

Begrundelsen for afgørelsen om overvåget samvær

Vi vurderer, at det i en periode på 3 år er nødvendigt af hensyn til L, E og D’s sundhed eller udvikling, at samværet mellem dig og L, E og D kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Årsagen til det er, at du har svært ved at skabe kontakt med børnene, at du har svært ved at indleve dig i børnenes behov under samvær og under samvær overser børnenes behov.

Årsagen er desuden, at du ikke kommer stabilt til samvær, og at børnene derfor ikke er vant til samvær med dig.

L, E og D har derfor brug for, at der under samvær er en person til stede, som kan sikre, at børnene føler sig trygge under samvær med dig, og som kan sørge for, at samværene forløber på en god måde.

Vi henviser til, at du er beskrevet som umoden og med begrænsede intellektuelle ressourcer, og at du har vanskeligt ved at fastholde perspektivet i en samtale. Det er beskrevet, at du under samvær overser især L og E og mest har fokus på D. Om D er det beskrevet, at han er utryg før, under og efter samvær med dig.

Vi henviser desuden til, at du gennem de sidste ca. 5 år ikke er kommet mere end et par gange om året til samvær, selv om du har mulighed for samvær med børnene 1 gang pr. måned. Du har sidst været til samvær den 30. april 2009.

Vi har fastsat perioden til 3 år under hensyn til, at samværet i længere tid er forløbet på samme måde, børnenes manglende kendskab til dig og under hensyn til, at L, E og D på grund af deres egne vanskeligheder har brug for støtte under samvær i en længere periode.

Oplysningerne fremgår af erklæring om dig af 9. juli 2007 fra psykolog X, børnesagkyndige undersøgelser af børnene af 31. juli 2009 ved psykolog X, rapport om L’s plejeforhold af 15. august 2009, rapport af 20. august 2009 om E’s plejeforhold, rapport af 30. august 2009 om D’s plejeforhold og rapport af 16. november 2009 om L, E og D’s plejeforhold.

Vi har brugt servicelovens regel om, at børn og unge-udvalget kan beslutte, at en repræsentant for kommunen i en bestemt periode skal være med, når forældrene og barnet eller den unge har samvær. Det er en betingelse, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling.

Bemærkninger

Vi skal vejledende gøre kommunen og børn og unge-udvalget opmærksom på, at ved en afgørelse, truffet efter servicelovens § 68 a, er anbringelsesgrundlaget udelukkende, at barnet eller den unge har været anbragt i mindst 3 år, og at der er opnået så stærk en tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere eller længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Der skal således i indstillingen og afgørelsen alene henvises til servicelovens § 68 a, og ikke også til servicelovens § 58 og § 62.

Vi bemærker over for børn og unge-udvalget, at det ikke er tilstrækkeligt ved en afgørelse om overvåget samvær alene at henvise til servicelovens § 71, stk. 3. Der skal også henvises til 1. punktum i servicelovens § 71, stk. 3.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• Afgørelse af 17. september 2009, sendt til dig den 17. september 2009, fra børn og unge-udvalget i A Kommune om anbringelse uden for hjemmet i en videreført anbringelse af L, E og D og om over-våget samvær

• Klage af 1. oktober 2009 fra advokatX for dig

• De oplysninger, som vi sendte til din advokat før mødet i Ankestyrelsen, og som er nævnt i bilagsoversigten.

• Mødet i Ankestyrelsen

Mødet i Ankestyrelsen

AdvokatX mødte. Han forklarede, at han på NN’s vegne klagede over børn og unge-udvalgets afgørelse, og at han også repræsenterede D’s far.

Advokaten oplyste, at afklaring af befordringsgodtgørelse til NN havde forsinket hendes afgang fra hjemmet, og derfor var hun ikke nået frem.

Advokaten fortalte, at NN var indforstået med, at hun ikke på nuværende tidspunkt kunne have børnene i hjemmet. Om 2 års tid mente hun, at det ville være muligt at have børnene med kommunens hjælp. Det fremgik også af psykologundersøgelsen fra 9. juli 2007, at den balance eller kontrol, hun havde opnået, skyldtes, at hun formåede at holde forstyrrende tanker og følelser på afstand, blandt andet gennem en form for intellektualisering. Ligeledes fremgik det af rapport om plejeforhold fra 20. august 2009, at hun havde udviklet sig meget og var begyndt at vise forståelse for børnene.

Advokaten anførte, at der ikke burde lægges vægt påpsykolog X'serklæringer, da kommunen havde beskrevet, at erklæringerne skulle bruges til overfor børn og unge-udvalget at indstille til, at anbringelsen af børnene skulle videreføres uden tidsbegrænsning for at sikre kontinuiteten i anbringelsen. Dette var en bundet opgave og gav ikke en neutral psykologisk vurdering.

Advokaten anførte videre, at det var i orden med overvåget samvær, men at perioden herfor burde være på 2 år i overensstemmelse med anbringelsesperioden. Der skulle have været forskellige grunde til, at NN ikke altid havde mødt op til samvær, bl.a. problemer med sin bil. Samværene fungerede bedre efter, at der ikke længere var så mange plejeforældre og børn samtidigt til samvær.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.