Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
En somalisk friskole klagede over, at bladet i en artikel og en leder havde oplyst, at skolen gik ind for omskæring, og at bladet i en leder havde oplyst, at skolens leder stod bag en vejledning om omskæring, som skulle redegøre for skolens politik på området. Skolen ønskede endvidere genmæle overfor de urigtige oplysninger.
Pressenævnet fandt, at der ikke var dækning for udsagnene i overskriften, rubrikken og indledningen til artiklen om, at friskolen priste omskæring, opfattede omskæring "som en ærefuld handling" og gik ind for omskæring af piger, ligesom der ikke var grundlag for fremstillingen i lederen. Ved at have bragt disse udsagn havde bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 117/2002

Alkowmain Friskole har ved skoleleder Abdul Wahid Pedersen klaget til Pressenævnet over en artikel og en leder bragt i Information den 15. og 18. november 2002, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet ikke har bragt et genmæle.

Artiklen den 15. november 2002 havde overskriften "Somalisk skole priser omskæring". I underoversskriften hed det: "Den somaliske friskole Al-Kownain opfatter pigeomskæring som en "ærefuld handling", der er tilladt ifølge islam".

I artiklen hed det:

"Den nystartede somaliske friskole Al-Kownain, der har til huse på Hejrevej i Københavns nordvestkvarter, går ind for omskæring. I vejledningen til skolens lærere, som Information er kommet i besiddelse af, hedder det bl.a., at "kvindelig omskæring falder inden for kategorien "det tilladte"" og er at betragte som "prisværdig handling for mænd og en ærefuld handling for kvinder."

Kun den lille

Den tre sider lange vejledning, som den danske imam og skoleleder Abdul Wahid Pedersen har udleveret til skolens lærerstab, fastslår, at pigeomskæring kun "i visse tilfælde er i uoverensstemmelse med islam."

Herefter gennemgåes tre former for omskæring. Om den første form, der omfatter "bortskæring af forhuden over klitoris", hedder det: "Gjort ordentligt vil dette indgreb stort set ikke give nogen "ægteskabelige" problemer."

Den anden form, hvor "hele klitoris fjernes sammen med de ydre skamlæber" samt den tredje form, hvor "hele klitoris samt de ydre og indre skamlæber fjernes og hele kønsorganet syes sammen, sådan at der kun efterlades et lillebitte hul", betegnes som "lemlæstelse".

Vejledningen fremhæver, at den anden og tredje form for omskæring "hverken er påbudt, opmuntret eller tilladt af Profeten" og beskriver begge fremgangsmåder som "brutale og imod islams egne love."

Men vejledningen tager på intet tidspunkt afstand fra den første og mildeste udgave af omskæring, selv om indgrebet omtales som problematisk, fordi det "ofte foregår under uhygiejniske forhold" eller foretages af "læger uden den fornødne erfaring og håndelag".

Information har spurgt skoleleder Abdul Wahid Pedersen, hvordan hans vejledning skal forståes.

"Jeg mener, den er meget klar," siger han og henviser til vejledningens konklusion, hvor der står, at islam ikke indeholder noget "påbud" om kvindelig omskæring.

- Det betyder, at det ikke er en religiøs pligt at få sin datter omskåret?

"Ja."

- Men er det tilladt?

"Ifølge Profetens tradition er det tilladt at fjerne forhuden omkring clitoris, men det er absolut ikke noget, jeg vil anbefale eller tilskynde til," siger Abdul Wahid Pedersen. "Jeg mener, at omskæring på ingen måde er noget, man kan acceptere."

- Men det står der jo ikke noget om i vejledningen? Der står tværtimod, at den mildeste form for omskæring er tilladt og en ærefuld handling for kvinder?

"Profeten har ikke eksplicit forbudt omskæring, men af den måde, Profeten omtaler omskæring på, betyder det: "prøv at lade være"."

- Hvorfor står der ikke, at I tager afstand fra alle former for omskæring? Eller at alle former for omskæring er forbudt i Danmark?

"Står det der ikke? Så er der muligvis grund til at indskærpe yderligere, hvad vores holdning er," siger Abdul Wahid Pedersen, der som skoleleder har ansvar for 152 hovedsagelig somaliske skolebørn mellem seks og 14 år.

Må få konsekvenser

Det var desværre ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs, men Socialdemokratiets retspolitiske ordfører, Sandy Brink, mener, at en sådan politik bør få konsekvenser for skolen, der for indeværende år har modtaget 1.250.000 kr. i statsstøtte.

"Det er dybt kritisabelt, at skolen præsenterer omskæring som tilladt i Danmark. Det er forbudt og strafbart efter lovens hårdeste voldsparagraf. Der er altså tale om helt fejlagtige oplysninger," siger hun.

"Undervisningsministeren må nøje overveje, som Al-Kownain Friskole har overholdt gældende regler og undersøge, om der kan gøres et ansvar gældende i denne sag," siger Sandy Brink."

Lederen den 18. november 2002 havde overskriften "To tunger".

I lederen hed det bl.a.:

"Op til weekenden kunne man høre, hvordan den kontroversielle danske imam Abdul Wahid Pedersen fik viklet sig ud af en situation, der kunne have kostet ham både en politianmeldelse og en skolelukning.

Den danske imam og leder af den somaliske privatskole Al-Kownain i København havde uddelt et papir om omskæring til skolens lærerstab, som ifølge ham selv redegjorde for skolens politik. Vejledningen til lærerne, som Information valgte at offentliggøre, omtalte bl.a. omskæring som "en ærefuld" handling for kvinder og redegjorde for, hvordan den mildeste form for omskæring var "tilladt" ifølge islam og "stort set ikke var skadelig for kvindens ægteskabelige" liv. To andre og mere vidtgående former for omskæring blev fordømt som "lemlæstelse", men på intet tidspunkt tog Abdul Wahid Pedersens vejledningspapir generelt afstand fra omskæring eller gjorde det klart, at omskæring er forbudt ifølge dansk lov.

I et interview med Information bekræftede han tværtimod, at omskæring i den milde form er "tilladt" ifølge islam, men kundgjorde dog, at "det ikke var noget, han ville anbefale eller tilskynde til".

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) modtog senere på dagen en redegørelse fra imamen, hvori han lagde den ønskede afstand til "enhver form for omskæring", og ministeren erklærede sig tilfreds.

Og det er alt i alt en glædelig udgang på affæren. For det første, fordi den danske imam, der før har gjort sig bemærket med manglende afstandtagen til såvel dødsstraf som stening af utro kvinder, nu har været nødt til offentligt og uden religiøse omsvøb at fordømme omskæring i alle dens afskyelige former. Og det er jo ikke mindst vigtigt, når man er skoleleder på en privatskole med somaliske børn, der netop trods al lovgivning og oplysning stadig risikerer at blive udsat for denne form for børnemishandling.

For det andet er det positivt, at undervisningsministeren reagerede så prompte. Det er trygt, at den ansvarlige minister holder øje med sit ressortområde, ikke mindst friskolerne, der utroligt nok ikke er underlagt uvildigt pædagogisk tilsyn. Under alle omstændigheder er affæren en advarsel til Abdul Wahid Pedersen og andre imamer, der som han har haft svært ved offentligt at tage afstand fra skikke og straffemetoder, der er uforenelige med demokrati og menneskerettigheder. Og en advarsel til politikerne om, at der er grund til at holde et vågent øje med, hvad der foregår internt i visse indvandrermiljøer.

ERFARINGER fra Norge og Sverige viser, at netop i spørgsmålet om omskæring har en lang række imaner haft for vane at sige ét offentligt og noget helt andet til deres egne. Når fjernsynskameraet snurrer har de fordømt alle former for omskæring og forsvoret, at de nogen sinde vil råde en familie til at anvende denne form for børnemishandling over for deres døtre. Men når en ung somalisk pige med skjult kamera i tasken kommer og spørger de samme imamer til råds, lyder der en helt anden sang. Så er omskæring tilladt ifølge islam, og pigen rådes til at lade sig omskære, hvis hendes forældre ønsker det. At Danmark netop på dette område skulle være helt markant anderledes end vore nordiske nabolande er svært at tro. Især når man ved, at oplysningsindsatsen mod omskæringer herhjemme er strandet, hver gang den er nået til imamerne.

"

Ved brev af 19. november 2002 anmodede klager om følgende genmæle:

"I en artikel fra den 15.11.2002 skriver Information, at den somaliske friskole Al Kownain går ind for omskæring. Information fremkommer i artiklen med påstanden, at den somaliske skole priser omskæring. Information skriver, at den somaliske friskole Al-Kownain opfatter pigeomskæring som en "ærefuld handling", der er tilladt i islam.

Derudover skriver Information i en leder-artikel den 18.11. 2002, at skoleleder Abdul Wahid Pedersen har uddelt et stykke papir, som ifølge ham selv skulle redegøre for skolens politik for omskæring af piger.

Over for disse oplysninger meddeles det, at der ikke er dokumentation for Informations påstand om skolens politik for omskæring af piger, idet der ingen steder i skolens vedtægter eller forretningsplan findes en sådan politik på området.

Desuden har Information ingen dokumentation for, at AlKownain Friskole som juridisk entitet går ind for omskæring af piger.

Endeligt findes der ingen dokumentation for, at det stykke papir, som skoleleder Abdul Wahid Pedersen uddelte til lærerstaben, skulle indeholde nogen redegørelse for skolens politik over for omskæring af piger."

Den 20. november 2002 bragte bladet en artikel med overskriften "En hedensk tradition" og underoverskriften "Jeg er uden forbehold imod enhver form for kvindelig omskæring".

Artiklen var sålydende:

"Omskæring

Af Abdul Wahid Pedersen

Skoleleder, Alkownain Friskole

Nu har Information gennem flere dage kørt en regulær hetz på min person samt på den skole jeg driver, hvor man end ikke har set sig for god til at bringe direkte løgnagtige oplysninger som overskrift på avisens forside.

Avisen har gentagne gange påstået, at undertegnede ikke har nogen klar holdning til kvindelig omskæring, eller at jeg taler med to tunger. Det må stå for avisens egen regning. Jeg har en meget klar og ufravigelig holdning til spørgsmålet, og den har jeg for øvrigt haft længe - også før debatten startede i offentligt forum for små 14 dage siden. Jeg er uden forbehold mod enhver form for kvindelig omskæring.

Som formand for MLO og som leder af Alkownain Friskole har jeg allerede før sommerferien drøftet med bestyrelserne de to steder, hvordan vi i fællesskab kan lave en kampagne imod kvindelig omskæring. På lærerværelset på skolen har vi haft spørgsmålet til debat og en af vores lærere har arrangeret at samle de somaliske kvinder til en debat om emnet - igen for at forsøge at være med til at forhindre omskæring i at finde sted. Jeg har meget klart opfordret skolens sundhedsplejerske til at lade mig vide omgående, dersom hun skulle blive opmærksom på problemet i hendes kontakt med skolens elever.

Løgnagtige påstande

Og jeg har klart overfor skolens lærere - inklusive de somaliske - gjort klart, at skolens og min holdning til kvindelig omskæring er en uforbeholden modstand imod fænomenet. Som skoleleder på en skole med hovedsageligt somaliske børn, er jeg naturligvis opmærksom på den skærpede forpligtelse både jeg og skolen har i dette forhold, og jeg er derfor både rystet og skuffet over Informations løgnagtige påstande om vores holdning.

At Information vil gøre løsrevne citater fra et islamisk kildemateriale, jeg har uddelt til mine lærere på skolen for at ruste dem til en eventuel debat med forældrene, til min eller skolens holdning, kan jeg kun antage skyldes, enten at avisens journalister er ude af stand til at læse og forstå en tekst, eller at man bevidst har forsøgt at skade skolen og min person. Det uddelte materiale er udformet som en afstandtagen til kvindelig omskæring.

Sådan har jeg forstået det, sådan har mine lærere forstået det, sådan har Undervisningsministeriet forstået det og sådan har Københavns Skoleborgmester forstået det. Der er derfor grund til at antage, at et af de to ovennævnte forhold har gjort sig gældende i Informations behandling af materialet.

Forbud findes ikke

Når materialet ikke udtrykker et eksplicit forbud mod kvindelig omskæring, er det fordi der ikke findes et sådant i det islamiske grundmateriale. Der findes heller ikke et eksplicit forbud mod hård narko, cigaretter eller f.eks. mod at man spiser savsmuld. Men selv om Information givetvis gerne så, at imamer ikke har andre holdning end den, man kan finde i det islamiske kildemateriale, så forholder det sig nu engang sådan, at der faktisk også findes imamer, som kan tænke, hvor utroligt det end måtte lyde.

Og måske endnu mere utroligt - så tillader Islam faktisk også at mennesker tænker selv.

Kvindelig omskæring er en hedensk skik, som nogle kristne og muslimske samfund har taget til sig, og har bibeholdt frem til i dag. Det er ikke en islamisk tradition, har aldrig været det og bliver det aldrig. Når jeg har taget Islam til mig, har jeg ikke taget de hedenske traditioner til mig, som visse muslimer måtte praktisere.

Savner berigtigelse

Informations højt intellektuelle medarbejdere har fundet frem til, at for at blive imam skal man "kunne citere Koranen, kunne lidt arabisk og have langt skæg og ligne en mullah!" Niveauet er lige så højt, som det er, når Information med citatfusk og løgn hænger undertegnede og min skole ud for noget, som er stik modsat af, hvad der er vores holdning, hvilket jeg også redegjorde for til avisens journalist, da jeg talte med hende.

Jeg savner fortsat en berigtigelse og en undskyldning fra Information bragt på avisens forside for den bagvaskelse, avisen har udsat mig og min skole for."

Den 22. november 2002 bragte bladet følgende:

"Berigtigelse

Af DAVID TRADS

Ansv. chefredaktør

Imam Abdul Wahid Pedersen, som også er skoleleder på den nye Al-Kownain friskole i København, har krævet, at Information berigtiger påstanden om, at han og hans skole går ind for omskæring, som avisen skrev den 15. november.

I et brev har Wahid Pedersen understreget, at avisen ingen dokumentation har for, at der i skolens vedtægter eller forretningsplaner eller noget andet sted skulle stå, at den går ind for omskæring.

Vi anerkender de forhold, som Abdul Wahid Pedersen her er refereret for, hvorfor avisen beklager og undskylder at have skrevet, at han og skolen gik ind for omskæring.

Imanen afviser ligeledes, at det stykke papir, han som skoleleder uddelte til skolens lærere nemlig en diskussion om kvindelig omskæring skrevet af dr. Jamal Badawi på nogen måde kan læses som en anbefaling af omskæring.

Information finder det fortsat betænkeligt, at det pågældende stykke papir er udleveret uden en medfølgende skriftlig afstandtagen af enhver form for omskæring. Men vi noterer hermed, at Abdul Wahid Pedersen ikke finder dette problematisk."

Klageren har anført, at der ikke er belæg for overskriften i artiklen den 15. november 2002, og at overskriften i sig selv er urigtig. Derudover er artiklens indhold i strid med de faktiske forhold og med den viden, som journalisten har haft, idet hun lå inde med en kopi af det omdelte materiale. Det omdelte materiale tager afstand fra omskæring af piger og konkluderer, at der ikke indenfor islamisk lov findes belæg for omskæring af piger. Bladets artikel kommer til det stik modsatte resultat. I øvrigt har bladet ikke bragt dokumentation for, at skolen som juridisk person "går ind" for omskæring eller opfordrer dertil.

Klageren har videre anført, at overskriften og artiklen indeholder urigtige, strafbare sigtelser i forhold til skolelederen Abdul Wahid Pedersen og Alkownain Friskole og søger i øvrigt på tendentiøs og uretmæssig måde at sværte ham og skolen til, på trods af at skolelederen og skolen har præsenteret journalisten for det nævnte dokument. Eventuelle læsere af artiklen vil få det indtryk, at skolelederen og skolen som juridisk person lovpriser en ulovlig handling samt opfordrer skolens ansatte til at udøve ulovlige handlinger.

Klageren har i forhold til lederen den 18. november 2002 anført, at bladet også her har bragt urigtige oplysninger, idet det omtalte uddelte papir ikke er forfattet af Abdul Wahid Pedersen, men er et uddrag fra en afhandling af en canadisk islam-forsker. Det er heller ikke dokumenteret, at det uddelte papir var et udtryk for "skolens politik på området omskæring". Endvidere redegøres der i lederen for, at imamer lyver over for medierne, uden dog at skolelederens navn direkte bliver nævnt undervejs. Generelt vil læseren dog få det indtryk, at også skolelederen lyver og taler "med to tunger". Skolelederens berigtigelse af de falske oplysninger i bragt i artiklen den 15. november 2003 kaldes for "viklet ud af" med andre ord en negativ fremstilling af begivenheden, således at læseren skal få det indtryk, at skolelederen er en tvivlsom person.

Klageren har endelig anført, at bladet uanset artiklen den 20. november 2002, hvor skolelederen fremkom med sine synspunkter, og bladets berigtigelse den 22. november 2002 ikke har trykt genmælet, ligesom bladet heller ikke i henhold til medieansvarslovens § 40, stk. 1, har sendt et formelt afslag på genmæle til klager eller skolelederen.

Bladet har indledningsvis oplyst, at journalisten inden artiklen talte med skoleleder Abdul Wahid Pedersen, som uopfordret spurgte journalisten, om hun var interesseret i at kende skolens holdning til omskæring af mindreårige piger. Journalisten modtog herefter det notat, som danner baggrund for artiklen "Diskussion om omskæring", skrevet af dr. Jamal Badawi. Da bladet fandt det problematisk og mærkværdigt, at skolen og skolelederen midt i en ophedet offentlig debat udsendte et notat om omskæring, der afstod fra at tage afstand fra omskæring, besluttede man at skrive artiklen, men lod naturligvis skolelederen selv komme til orde i artiklen. Det er i øvrigt relevant at fremhæve, at skolelederen på spørgsmålet "Hvorfor står der ikke, at I tager afstand fra alle former for omskæring? Eller at alle former for omskæring er forbudt i Danmark?" svarer "Står der ikke det? Så er der muligvis grund til at indskærpe yderligere, hvad vores holdning er". Passagen er relevant, fordi den viser, at han angiveligt ikke selv har læst det papir, han har uddelt.

Bladet har i forhold til klagen over, at artiklen og dens overskrift ikke er dækkende, anført, at den ansvarshavende redaktør under overskriften "Berigtigelse" den 22. november 2002 har beklaget såvel rubrik som indledning til artiklen. Bladet har ligeledes i forhold til klagen over, at overskriften er urigtig og indeholder sigtelser mod skolelederen, henvist til berigtigelsen.

Bladet har i forhold til lederen den 18. november 2002 anført, at der ikke er belæg for klagers påstand om, at bladet skulle antyde, at skolelederen lyver. Påstanden om, at bladet skulle antyde, at skolelederen selv havde skrevet det omtalte notat, har ikke hold i teksten. Fortolkningen af, at bladet har fremstillet skolelederen som en "tvivlsom karakter", må stå for skolelederens egen regning.

Med hensyn til spørgsmålet om genmæle har bladet bemærket, at skolelederen som en række andre kritikere af artiklen fik masser af plads på bladets opinionsopslag i de pågældende dage, herunder fik skolelederen selv et indlæg i bladet den 20. november 2002. Der er således ikke tale om, at bladet har forsøgt at undgå, at skolelederen kunne fremkomme med sin udlægning af sagen. Bladet skal i øvrigt beklage, at der ikke er fremsendt et formelt afslag til på genmæle til skolelederen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at der ikke er dækning for udsagnene i overskriften, rubrikken og indledningen til artiklen den 15. november 2002 om, at den somaliske friskole Alkownain priser omskæring, opfatter omskæring "som en ærefuld handling" og går ind for omskæring af piger. Ved at bringe disse udsagn har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

I lederen den 18. november 2002 fremstår det, som om skolelederen stod bag den omtalte vejledning om omskæring, og at denne vejledning skulle redegøre for skolens holdning på området. Pressenævnet finder, at der ikke er dækning for denne fremstilling. Uanset at en lederartikel i sagens natur altid vil bestå af mere vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger end almindelige artikler, og der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i ledere, har bladet ved at bringe den urigtige fremstilling handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at bladet har været forpligtet til at bringe det ønskede genmæle af 19. november 2002, idet berigtigelsen ikke er dækkende for indholdet af det ønskede genmæle. Klager er herefter berettiget til efter påkrav at få optaget følgende genmæle, jf. medieansvarslovens § 39:

"Genmæle

I en artikel den 15. november 2002 skriver Information, at den somaliske friskole Alkownain går ind for omskæring. Information fremkommer i artiklen med en påstand om, at den somaliske skole priser omskæring. Information skriver videre, at den somaliske skole opfatter pigeomskæring som en "ærefuld handling", der er tilladt i islam.

Derudover skriver Information i en lederartikel den 18. november 2002, at skoleleder Abdul Wahid Pedersen har uddelt et stykke papir, som ifølge ham selv skulle redegøre for skolens politik for omskæring af piger.

Over for disse oplysninger meddeles det, at der ikke er dokumentation for Informations påstand om skolens politik for omskæring af piger, idet der ingen steder i skolens vedtægter eller forretningsplan findes en sådan politik på området.

Desuden har Information ingen dokumentation for, at Alkownain Friskole som juridisk entitet går ind for omskæring af piger.

Endeligt findes der ingen dokumentation for, at det stykke papir, som skoleleder Abdul Wahid Pedersen uddelte til lærerstaben, skulle indeholde nogen redegørelse for skolens politik over for omskæring af piger.

Alkownain Friskole ved skoleleder

Abdul Wahid Pedersen."

Nævnet skal samtidig udtale sin kritik af, at bladet ikke har meddelt klager et afslag på deres anmodning om genmæle, således som det er foreskrevet i medieansvarslovens § 40, stk. 1.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Information at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Den 15. og 18. november 2002 bragte Information i en artikel og en leder en omtale af den somaliske friskole Alkownains holdning til spørgsmålet om omskæring af piger.

Alkownain Friskole har klaget til Pressenævnet, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at der ikke er dækning for udsagnene i overskriften, rubrikken og indledningen til artiklen den 15. november 2002 om, at den somaliske friskole Alkownain priser omskæring, opfatter omskæring "som en ærefuld handling" og går ind for omskæring af piger. Ved at bringe disse udsagn har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

I lederen den 18. november 2002 fremstår det, som om skolelederen stod bag den omtalte vejledning om omskæring, og at denne vejledning skulle redegøre for skolens holdning på området. Pressenævnet finder, at der ikke er dækning for denne fremstilling. Uanset at en lederartikel i sagens natur altid vil bestå af mere vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger end almindelige artikler, og der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i ledere, har bladet ved at bringe den urigtige fremstilling handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet skal samtidig udtale sin kritik af, at bladet ikke har meddelt klager et afslag på deres anmodning om genmæle, således som det er foreskrevet i medieansvarslovens § 40, stk. 1.

København den 12. februar 2003.

Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard."