Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 128-10 om anbringelse - uden samtykke - videreført anbringelse - uden tidsbegrænsning - kontinuitet - 2 indstillinger

Resume:

Et barn, der har været anbragt hos en plejefamilie i mere end tre år, skal anbringes uden for hjemmet i en videreført anbringelse.

Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke ophæves.

Formålet med kontinuitet i anbringelsen er at sikre, at barnets stærke tilknytning til plejeforældrene bliver bevaret, og at barnet får tryghed ved at vide, hvor det skal være i mange år fremover.

Som følge af lovændringen om kontinuitet i anbringelse er det fremover nødvendigt, at der administrativt foreligger 2 indstillinger fra forvaltningen til børn og unge-udvalget, hvis forvaltningen vurderer, at betingelserne for både fortsat anbringelse uden samtykke og betingelserne for en videreført anbringelse er opfyldt.

Indstillingerne fra forvaltningen skal leve op til de indholdsmæssige krav i serviceloven om både anbringelse uden for hjemmet og videreførelse af anbringelsen.

Børn og unge-udvalget har ikke kompetence til at træffe en afgørelse, som forvaltningen ikke har udarbejdetindstilling om.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 65, stk. 4 og § 68 a

Note:

Vestre Landsret har tiltrådt byrettens afgørelse,hvor Ankestyrelsen fik ret i, at betingelserne for fortsat anbringelse uden for hjemmet i en videreført anbringelse var opfyldt.

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om NN´s barn.

Resultatet er:

Børn og unge-udvalgets afgørelse ophæves

Barnet skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse

Anbringelsen er uden tidsbegrænsning

Vi pålægger kommunen at iværksætte dette.

Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om anbringelse og genbehandlingsfrist.

Begrundelsen for afgørelsen om videreført anbringelse

Vi vurderer, at barnet, der har været anbragt i mindst 3 år, har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Årsagen til det er, at barnet klart viser tilknytning til plejefamilien.

Årsagen er også, at barnet klart har givet udtryk for, at barnet vil blive boende hos plejefamilien.

Årsagen er desuden, at barnet har brug for tryghed, fast struktur og forudsigelighed.

Vi henviser til, at barnet har været anbragt i plejefamilien siden 2002.

Vi henviser videre til, at barnet har opnået en så stærk tilknytning til plejefamilien, at barnet ønsker at blive boende der. Barnet retter sine positive følelser mod plejeforældrene, og oplever ubetinget at disse følelser gengældes. Undersøgelsen tyder klart på, at barnet både i forhold til plejefamilien og dens medlemmer oplever det, som der, hvor barnet hører til.

Vi henviser til, at barnet er sårbart og har behov for trygge og forudsigelige rammer, for at kunne fastholde et nært alderssvarende funktionsniveau. Barnet er følelsesmæssigt et kontrolleret og lidt garderet barn, der har brug for en høj grad af tryghed og forudsigelighed i relationen til andre mennesker. Det er vigtigt for, at barnet kan føle tryghed i anbringelsen, at barnet har sikkerhed for, hvor barnet skal bo.

Vi henviser til, at NN har svært ved at skabe et fællesskab med barnet, selv om NN og barnet har haft samvær gennem flere år. NN har svært ved at skabe tryghed og forudsigelighed i samspillet med barnet.

Vi henviser desuden til, at indholdet af samværet med NN er aftalt på forhånd af hensyn til barnets behov for faste rammer og struktur.

Begrundelsen for afgørelsen om at ophæve Børn og unge-udvalgets afgørelse

Vi vurderer, at der er sket en alvorlig fejl ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, og at fejlen bør medføre, at børn og unge-udvalgets afgørelse er ugyldig.

Årsagen til det er, at børn og unge-udvalget har truffet en afgørelse, som kommunen ikke har indstillet til.

Vi henviser til, at børn og unge-udvalget ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om fortsat anbringelse efter servicelovens § 58, når kommunen havde indstillet til videreført anbringelse efter § 68 a.

Oplysningerne om dette fremgår af kommunens indstilling til mødet og børn og unge-udvalgets afgørelse.

Vi har brugt reglen i forretningsordenen for børn og unge-udvalgene og i serviceloven, om at kommunen skal forelægge sagen for børn og unge-udvalget med en indstilling om, hvordan sagen skal afgøres.

Bemærkninger

Formålet med kontinuitet i anbringelsen er at afklare barnets eller den unges stilling og at barnet får tryghed ved at vide hvor det skal være i mange år fremover. Den eksisterende anbringelse skal kunne videreføres, såfremt barnet har været anbragt i mindst 3 år og har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på såvel kortere som længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnet eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Som følge af lovændringen om kontinuitet i anbringelse er det blevet nødvendigt fremover, at der administrativt skal foreligge 2 indstillinger fra forvaltningen til børn og unge-udvalget, når der foreligger en anbringelsessag, hvor der er grundlag for at kunne træffe afgørelse om videreført anbringelse efter § 68 a og om fortsat anbringelse efter § 58.