Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 183-10 om befordringsgodtgørelse - tilbud - fleksjob

Resume:

En borger, som var ansat i fleksjob, havde ikke ret til befordringsgodtgørelse til og fra arbejde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at befordringsgodtgørelse forudsætter deltagelse i et tilbud om vejledning og opkvalificering eller i et tilbud om virksomhedspraktik.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009 - § 82, stk. 1 og § 82, stk. 5

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse om, hvorvidt befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forudsætter deltagelse i tilbud.

Resultatet er:

Du har ikke ret til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forbindelse med transport til og fra dit fleksjob hos X Politi i B.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi finder, at personer ansat i fleksjob ikke kan anses for omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 5, og derfor ikke har ret til befordringsgodtgørelse efter denne bestemmelse.

Vi har herved lagt vægt på, at udbetaling af befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 5, forudsætter, at personen opfylder betingelserne i § 82, stk. 1, det vil sige deltager i et tilbud efter lovens kapitel 10 (vejledning/opkvalificering) eller kapitel 11 (virksomhedspraktik).

Bestemmelsen i § 82, stk. 5, kan således ikke i sig selv danne grundlag for udbetaling af befordringsgodtgørelse. § 82, stk. 5, vedrører alene omfanget af den godtgørelse, der kan gives, når betingelserne i § 82, stk. 1, er opfyldte, og udgiften til befordring er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Bemærkninger til klagen

FTF har i klagen anført, at du ønsker sagen behandlet til belysning af praksis vedrørende befordringsudgifter til personer ansat i fleksjob.

Der henvises til det i begrundelsen anførte.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

Nævnets afgørelse af 10. september 2009

Ps klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 7. oktober 2009

Nævnets genvurdering

Du lider af sygdommen Mb. Menière, og du er derfor ikke i stand til at anvende offentlig transport, ligesom du ikke må føre et motorkøretøj.

I 2004 påbegyndte du arbejdsprøvning og fik efterfølgende bevilget fleksjob hos X Politi i B.

I forbindelse med arbejdsprøvningen fik du bevilget taxakørsel til og fra arbejde efter beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 5.

I forbindelse med selve fleksjobbet fik du bevilget taxakørsel efter § 117 i lov om social service. Der var tale om en særbevilling.

Kommunen traf den 20. november 2008 afgørelse om afslag på befordringsgodtgørelse i forbindelse med transport til og fra fleksjob hos X Politi i B.

Kommunen lagde vægt på, at du ikke var omfattet af personkredsen i beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 1, og dermed ikke kunne bevilges godtgørelse efter § 82, stk. 5.

Kommunen gav den 28. august 2009 afslag på forlængelse af befordringstilskud efter servicelovens § 117. Din bevilling efter § 117 udløb således den 31. december 2009.

Beskæftigelsesankenævnet var enigt med kommunen i, at du ikke har ret til befordringsgodtgørelse i forbindelse med transport til og fra dit fleksjob hos X Politi i B.

Nævnet fandt, at transport til og fra et fleksjob ikke er omfattet af de tilbud, der kan gives befordringsgodtgørelse til efter beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 5.

Nævnet lagde vægt på, at udbetaling af godtgørelse efter § 82, stk. 5, forudsætter deltagelse i et tilbud som nævnt i § 82, stk. 1, og at § 82, stk. 5 præciserer omfanget af godtgørelsen, når udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Phar på vegne af dig påklaget nævnets afgørelse.