Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 199-10 om revalidering - uddannelsesbetingede udgifter - skriveredskaber - særlige udgifter

Resume:

En revalidend havde ikke ret til dækning af udgifter til penalhus, blyantsstift, viskelædere, rettepen, kalender og linealsæt i forbindelse med sin revalidering.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tog udgangspunkt i, at der til revalidender kan ydes hjælp til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det måtte vurderes konkret, hvilke udgifter der kunne ydes hjælp til i den enkelte uddannelsessituation. Det måtte dog indgå i vurderingen, om der var tale om udgifter, der var specielt knyttet til den pågældende uddannelse.

Udvalget lagde vægt på, at udgifter til skrivemateriale er en almindelig udgift for de fleste, uanset om der er tale om personer under uddannelse. Udgiften kunne derfor ikke anses som en særlig udgift.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 63

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009 - § 76, stk. 3

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i jeres sag om, hvornår der kan ydes hjælp til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen, jf. § 63 i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen er sammenholdt med § 76, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Resultatet er

• NN har ikke ret til dækning af udgifter til forskellige skriveredskaber mv. i forbindelse med sin revalidering

Vi er således kommet til et andet resultat end Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Afgørelsen betyder ikke, at NN skal betale det beløb tilbage, som han har fået i medfør af nævnets afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder efter en samlet konkret vurdering, at udgifter til anskaffelse af penalhus, blyantsstift, viskelædere, rettepen, kalender og linealsæt til i alt 114,20 kr. ikke kan anses for særlige udgifter, som er en nødvendig følge af jobplanen.

Udvalget har lagt vægt på, at udgifter til skrivemateriale er en almindelig udgift for de fleste, uanset om der er tale om personer under uddannelse. Udgiften kan derfor ikke anses som en særlig udgift.

Udvalget har taget udgangspunkt i, at der til revalidender kan ydes hjælp til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Beskæftigelsesudvalget lagde til grund, at bestemmelserne efter deres ordlyd sammenholdt med deres forhistorie og hidtidig praksis på området kun giver hjemmel til at bevilge hjælp til de særlige udgifter, der opstår som en nødvendig følge af den iværksatte revalidering.

Det må vurderes konkret hvilke udgifter, der kan ydes hjælp til i den enkelte uddannelsessituation. Det må dog indgå i vurderingen, om der er tale om udgifter, der specielt er knyttet den pågældende uddannelse.

Der er ikke i loven fastsat nogen nedre grænse for, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesudvalget traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 13. oktober 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 4. november 2009

• Nævnets genvurdering

I gav NN afslag på særlige uddannelsesudgifter til anskaffelse af en bærbar computer, indkøb af en skoletaske, penalhus, blyantsstift, viskelædere, rettepen, kalender og linealsæt.

Afslag på hjælp til computer var begrundet med, at det nødvendige IT-udstyr fandtes på Handelsskolen.

I mente ikke, at de øvrige ting var ”særlige udgifter”. Efter jeres opfattelse var der tale om ting, der var en del af en almindelig husholdning.

Nævnet ændrede jeres afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om hjælp til skrivematerialer mv.

Nævnet fandt, at der var tale om udgifter til sådanne (typiske/rimelige) effekter, der var nødvendige for at deltage i et uddannelsesforløb i form af HG 2.

Det var nævnets vurdering, at såvel penalhuset som de øvrige skrivemæssige effekter udelukkende var erhvervet med uddannelsen for øje, ligesom det efter nævnets opfattelse ikke var muligt at deltage i/gennemføre den boglige del af en uddannelse, uden at være i besiddelse af sådanne typiske undervisningsmateriale.

Endvidere var det i skolemæssig sammenhæng nærliggende at anskaffe sig et penalhus. Det var derfor nævnets vurdering, at dette ikke kunne udskilles fra det øvrige undervisningsmateriale.

Nævnet fandt, at klageren ikke ville have haft de pågældende udgifter, hvis der ikke havde været iværksat den pågældende revalidering. Nævnet henviste i den forbindelse til Ankestyrelsens Principafgørelse O-99-98.

Nævnet tiltrådte jeres afslag på hjælp til køb af en skoletaske som uddannelsesbetinget udgift. Nævnet hjemviste dog spørgsmålet om hjælp til tasken til afgørelse af, om der kunne ydes hjælp efter reglerne om særlige udgifter som følge af en nedsat fysisk funktionsevne.

Afslag på hjælp til indkøb af en bærbar computer var ikke anket.

I har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at det var jobcentrets vurdering, at der i alle danske hjem var en blyant, en kuglepen eller lignende skriveredskab, og at anskaffelserne således ikke havde været nødvendige for, at NN kunne gennemføre uddannelsen.

For så vidt angår udgiften til penalhus henviste I til, at nævnet havde begrundet denne del af afgørelsen med, at det var ”nærliggende” at anskaffe dette og ikke at det var ”nødvendigt”.

Jobcentret var endvidere uenigt i nævnets forståelse af Principafgørelse O-99-98. I lagde meget vægt på, at der kun skulle ydes hjælp til ”nødvendige” udgifter og ikke til enhver udgift, der kunne sættes i forbindelse med revalidering.

Nævnet har ved genvurderingen anført, at uanset hvor almindeligt forekommende de pågældende effekter måtte siges at være, ville der i uddannelsesmæssig sammenhæng i noget større grad være behov for skriveredskaber mv., herunder til udskiftning som følge af brug/slid.

Nævnet bemærkede endvidere, at når der lige op til studiestart var søgt om støtte til forskellige typer undervisningsmaterialer, der formentlig forekommer i varieret grad i de fleste hjem, så kunne sådanne forskellige effekter i en situation som den foreliggende ikke deles op, men måtte bedømmes under ét. Nævnet havde derfor ikke fundet anledning til at se bort fra penalhuset.

Sammen fattende var det nævnets vurdering, at der i relation til aktivlovens § 63 ud fra en nødvendighedsbetragtning var grundlag for at anse de omhandlede effekter som tilstrækkeligt særlige til, at de skulle bevilges.