Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 201-10 om revalidering - uddannelsesbetingede udgifter - særlige udgifter - befordringsudgifter - taxa

Resume:

En kunststuderende havde som revalidend ret til at få dækket særlige udgifter til studiematerialer, som efter en konkret vurdering måtte anses for en nødvendig følge af uddannelsen.

Det var uden betydning, at der var tale om beskedne udgifter, da der ikke i loven var fastsat nogen undergrænse for hjælpens størrelse.

Der var ikke hjemmel til på forhånd generelt at afskære hjælp til bestemte typer af materialer som fx kontorartikler og arkivmapper. Ansøgninger om hjælp må vurderes individuelt i forhold til den konkrete uddannelsessituation.

Revalidenden havde endvidere ret til dækning af udgifter til taxa-kørsel af tunge studiematerialer, da dette var en følge af hendes nedsatte fysiske funktionsevne.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 63

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009 - § 76, stk. 3 og § 82, stk. 5

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i jeres sag om, hvornår der kan ydes hjælp til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen, jf. § 63 i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen er sammenholdt med § 76, stk. 3, og § 82, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat.

Resultatet er

• NN har ret til dækning af de dokumenterede udgifter til uddannelsesmaterialer og befordringsudgifter, som er angivet i udtalelsen frauddannelsesinstitutionen Pi brev af 6. februar 2009

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i YY.

Begrundelsen for afgørelsen

Sagen drejer sig om udgifter til forskellige materialer til brug under NNs uddannelse. Den samlede pris var 490 kr., fordelt over 3-4 måneder. I samme periode havde NN udgift til taxa-kørsel 3 gange. Den samlede udgift udgjorde 520 kr.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har taget udgangspunkt i, at der til revalidender kan ydes hjælp til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Beskæftigelsesudvalget lagde til grund, at bestemmelserne efter deres ordlyd sammenholdt med deres forhistorie og hidtidig praksis på området alene gav hjemmel til at bevilge hjælp til de særlige udgifter, der opstod som en nødvendig følge af den iværksatte revalidering.

Revalidender har endvidere ret til dækning af de faktiske udgifter til befordring, hvis udgifterne er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Der er ikke i loven fastsat nogen undergrænse for hvilke udgifter, der kan ydes hjælp til.

Beskæftigelsesudvalget har lagt vægt på, at kommunen havde godkendt NN som revalidend med henblik på at færdiggøre sin uddannelse på uddannelsesinstitutionen P, som hun havde påbegyndt i 2002.

Udvalget fandt efter en konkret vurdering, at de materialer, der var søgt om hjælp til, måtte anses for en nødvendig følge af uddannelsen. Det indgik i vurderingen, at uddannelsesstedet havde tilkendegivet, at der var tale om udgifter, der var uløseligt forbundet med NNs obligatoriske studieaktivitet og ubetinget var nødvendige for opnåelse af mastergraden, som var uddannelsens sigte.

Udvalget fandt endvidere, at udgifterne til taxa-kørsel med henblik på transport af indkøbte materialer til uddannelsesinstitutionen P og ved en enkelt lejlighed til et obligatorisk udstillingsbesøg var en følge af hendes nedsatte fysiske funktionsevne.

Det var uden betydning for sagen, at der ikke var tale om et pensumbaseret studium, men derimod et individuelt studium med visse fælles studie-elementer.

Bemærkninger til klagen

I har bl.a. oplyst, at kommunen må kunne vurdere, om visse uddannelsesudgifter overstiger det rimelige. Kommunen anfører i den forbindelse, at der ikke ville blive ydet hjælp til nærmere angivne poster på den fremsendte materiale liste.

Beskæftigelsesankenævnet har ved genvurdering af sagen præciseret, at nævnet alene havde forholdt sig til de konkrete udgifter i sagen og ikke havde taget stilling til, om kommunen ville være forpligtet til at yde hjælp til alle de ting, der var anført på materialelisten.

I har endvidere anført, at kommunen ikke refunderer køb af almindelige kontorartikler såsom arkivmapper og andre kontorartikler.

Vi bemærker, at der ikke er hjemmel til på forhånd generelt at afskære hjælp til bestemte typer materiale. Ansøgningerne må vurderes individuelt i forhold til den konkrete studiesituation.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 21. oktober 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 17. november 2009

• Nævnets genvurdering

I traf afgørelse om, at NN ikke havde ret til dækning af udgifter til taxakørsel med tunge studiematerialer mv., (i alt 520 kr.). Begrundelsen var, at udgiften ikke kunne anses for obligatorisk. I gav endvidere afslag på hjælp til nærmere angivne studiematerialer (i alt 490 kr.). Jobcentret lagde vægt på, at der ikke forelå en obligatorisk pensumliste.

I henviste endvidere til, at almene kontorartikler så som papirvarer, skriveredskaber, ringbind mv. og udgift til print og kopiering ikke var omfattet af bestemmelsen i § 76, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at de anførte uddannelsesmaterialer efter en konkret vurdering måtte anses for en nødvendig følge af uddannelsen. Begrundelsen var endvidere, at udgifterne til transport måtte anses for en følge af NNs nedsatte fysiske funktionsevne, og at de ud fra en konkret vurdering måtte anses for nødvendige, for at hun kunne deltage i revalideringen.

Nævnet lagde vægt på oplysninger frauddannelsesinstitutionenPom uddannelsens individuelle indretning og udgifternes nødvendighed.

I har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det bl.a. anført, at det kan være af principiel betydning at få vurderet, hvornår en revalidend kan få økonomisk tilskud til uddannelsesmaterialer af særlig beskaffenhed i ubegrænset omfang uden loft, når blot dette er attesteret af uddannelsesstedet.

I fandt også, at revalidender, der studerer på uddannelsesinstitutionen P ville få overkompensation i forhold til studerende, der studerer på almindelige vilkår, hvor udgifterne til kreative opgaver almindeligvis skal påregnes dækket af SU.

I henviste endvidere til, at kommunen efter lovens § 76 kan vurdere, om uddannelsesudgifter overstiger det rimelige. Kommunen ville ikke yde hjælp til nærmere angivne materialer, som var anført på en materialeliste. I anførte også, at kommunen ikke refunderer køb af almindelige kontorartikler så som arkivmapper og andre kontorartikler.

Beskæftigelsesankenævnet præciserede ved genvurderingen, at nævnet alene havde forholdt sig til de konkrete udgifter i sagen og ikke havde taget stilling til, om kommunen ville være forpligtet til at yde hjælp til alle de ting, der var anført på materialelisten.