Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 235-10 om fortsat anbringelse uden for hjemmet - uden samtykke - genbehandling - længere frist - uændrede forhold - behandlingsbehov - 4 år

Resume:

Ankestyrelsen forlængede fristen for genbehandling af sagen om fortsat anbringelse uden for hjemmet af en 11-årig dreng fra to år tilfire år. Drengen havde været anbragt siden han varseks år.

Baggrunden for afgørelsen var, at forældrene, der begge havde del i forældremyndigheden, var vurderet intelligensmæssigt omkring sinkeniveau, og at de ikke havde forståelse for og ikke var i stand til at tilgodesebarnets behov for en stabil, forudsigelig og tryg hverdag. Endvidere var forældrene over en længere periode ikke mødt op til samvær med barnet, ligesom de begge kunne være udadreagerende med vrede og frustration under samværene, hvilket påvirkedebarnet i negativ retning.

Desuden havde drengen følelsesmæssige og udviklingsmæssige problemer og derfor brug for behandling i længere tid.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010 - § 58, stk. 1 nr. 4, § 58, stk. 1 nr. 1, § 62, stk. 2 og § 62, stk. 4

Note:

Ankestyrelsens afgørelse er stadfæstet i byretten.

Afgørelse:

Resultatet er:

• NN skal fortsat være anbragt uden for hjemmet

• Sagen skal tages op igen om 4 år fra vores afgørelse

Vi er således kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om anbringelse uden for hjemmet, men til et andet resultat vedrørende genbehandlingsfrist.

Begrundelsen for afgørelsen om anbringelse

Vi vurderer, at NN ikke kan bo hjemme, da det vil være skadeligt for ham, og da problemerne ikke kan løses på anden måde

Årsagen til det er, at De på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give NN tilstrækkelig omsorg, tryghed, struktur og forudsigelig i dagligdagen og sikre ham den behandling, som han på grund af følelsesmæssige og udviklingsmæssige problemer har brug for.

Vi henviser til, at De begge er vurderet intelligensmæssigt omkring sinkeniveau, og at De ikke har forståelse og ikke er i stand til at tilgodese NN’s behov for en stabil, forudsigelig og tryg hverdag.

Vi henviser dernæst til, at De over en længere periode i foråret xx af forskellige årsager ikke er mødt op eller har meldt afbud til samvær. Vi henviser i den forbindelse navnlig til, at De, XX, flere gange er udeblevet fra samvær eller har meldt afbud, og at De selv har givet udtryk for, at De personligt ikke får ret meget ud af samværene – kun stress og frustrationer. Således er flere af samværene på den baggrund blevet afbrudt før det planlagte afslutningstidspunkt.

Vi henviser endvidere til, at De begge kan være udadreagerende med vrede og frustration under samværene, hvilket påvirker NN i negativ retning.

Vi henviser endelig til, at det er beskrevet, at NN til tider har vanskeligt ved at fungere i klassesammenhæng i skolen, hvor han tillige kan havde vanskeligt ved at koncentrere sig og indordne sig ved kollektive beskeder. Dertil kommer, at han kan reagere med skuffelse og vrede når De ikke møder op til de aftalte samvær.

Begrundelsen for afgørelsen om forlænget genbehandlingsfrist

Vi vurderer, at der ikke er grund til at beslutte, om NN fortsat skal være anbragt uden for hjemmet før om 4 år fra vores afgørelse.

Årsagen til det er, at det ikke er sandsynligt, at De inden for denne periode vil være bedre i stand til at give NN den nødvendige omsorg og tilgodese hans behov for en stabil, forudsigelig og tryg hverdag.

Årsagen er desuden, at NN har brug for behandling i længere tid på grund af sine følelsesmæssige og udviklingsmæssige problemer.

Vi henviser til oplysninger i sagsakterne nævnt ovenfor i afsnittet om begrundelse for anbringelsen uden for hjemmet.

Bemærkninger

Vi bemærker, at børnesamtalen med NN blev afholdt den xx. En børnesamtale bør afholdes tidsmæssigt i rimelig tilknytning til mødet i børn og unge-udvalget, således at samtalen er dækkende for barnets aktuelle holdning til den aktuelt påtænkte foranstaltning.