Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 236-10 om fortsat anbringelse uden for hjemmet - uden samtykke - genbehandling - længere frist - uændrede forhold - behandlingsbehov - kontinuitet - til det fyldte 18. aar

Resume:

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at anbringelsen af en 14½-årig dreng uden for hjemmet skulle gælde indtil hans fyldte 18. år. Drengen havde været anbragt siden han var 6 år.

Baggrunden for afgørelsen var, at moderen, der havde forældremyndigheden over drengen alene, havde haft psykiske problemer i mange år, og adskillige gange været indlagt på psykiatrisk hospital. Hendes psykiske tilstand havde gennem lang tid været meget svingende.

Desuden var drengen svært følelses- og personlighedsmæssigt skadet, skintilpasset og svært behandlingskrævende som følge af mangel på kontinuitet og følelsesmæssig dybde fra moderen i sin tidlige barndom. Han havde brug for ro og kontinuitet, og reagerede negativt, når sagen blev behandlet.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010 - § 62, stk. 2, § 62, stk. 4, § 68, stk. 2 og § 71, stk. 3

Afgørelse:

Resultatet er:

• Anbringelsen uden for hjemmet af NN gælder indtil hans fyldte 18. år.

• Samværet mellem Dem og NN skal fortsat være afbrudt i en periode på 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse.

• Telefonkontakten og kontakt ved brev og mail mellem Dem og NN skal fortsat være afbrudt i en periode på 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse.

Vi er således kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om afbrydelse af samvær samt afbrydelse af brev-, mail- og telefonkontakt. Vi har forlænget fristen for anbringelsen til NN’s fyldte 18. år.

Børn og Ungeudvalgets afgørelse om overvåget samvær ophæves, idet udvalget ikke har kompetencen til at træffe en sådan afgørelse, når der ikke finder samvær sted med barnet.

Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist

Vi vurderer, at der ikke er grund til at forelægge sagen for børn og unge-udvalget inden NN fylder 18 år, den xx.

Årsagen til det er, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at Deres forhold vil ændre sig væsentligt inden for denne periode.

Årsagen er desuden, at NN har brug for behandling i længere tid og at han bliver negativt belastet, når sagen skal behandles i børn og unge-udvalget.

Vi henviser til, at De siden xx har haft psykiske problemer og har været indlagt på psykiatrisk hospital adskillige gange. Deres psykiske tilstand har gennem lang tid været meget svingende.

Vi henviser endvidere til, at NN er beskrevet som en dreng der på grund af mangel på kontinuitet og følelsesmæssig dybde fra Dem i den tidlige barndom er svært følelses- og personlighedsmæssig skadet, fungerer igennem skintilpasning og er svært behandlingskrævende.

Vi henviser endelig til, at NN har brug for ro og kontinuitet for at fortsætte den gode udvikling han er i.

Begrundelsen for afgørelsen om afbrudt samvær

Vi vurderer, at det i en periode på 2 år fortsat er nødvendigt af hensyn til NN’s sundhed og udvikling, at De og NN ikke har samvær.

Årsagen til det er, at tidligere samvær har gjort NN utryg og har efterladt ham i et følelsesmæssigt kaos. NN har derfor fortsat brug for at blive beskyttet mod Dem og følgevirkningerne af samværet.

Årsagen er desuden, at De tidligere har udvist ustabilitet i forhold til kontakt til NN og der ikke er fremkommet nye oplysninger om væsentlige ændringer i Deres sociale og helbredsmæssige forhold, som tyder på, at De nu bedre er i stand til at skabe kontakt til NN.

Vi henviser til, at det er vurderet at NN kan have oplevet mange ubehagelige ting sammen med Dem, som har vakt angst og vrede og som genoplives ved møderne med Dem og reaktiverer hans angst.

Vi henviser til, at NN er en meget skrøbelig dreng, der har brug for en stabil, struktureret og rolig hverdag for at kunne udvikle sig. NN har længe fastholdt sit bestemte ønske om ikke at se Dem og har fortsat ved samtale i kommunen den xx givet udtryk for betænkeligheder ved at skulle genoptage samværet med Dem.

Vi henviser endvidere til, at der er oplevet, at Deres psykiske problemer har påvirket NN på en uhensigtsmæssig måde.

Vi har fastsat perioden til 2 år under hensyn til, at NN fortsat har fastholdt sit bestemte ønske om ikke at se Dem. Vi har derudover lagt vægt på, at De på grund af Deres psykiske problemer ikke har været i stand til at tilgodese NN’s særlige behov for tryghed og følelsesmæssig stabilitet.

Begrundelsen for afgørelsen om afbrudt brevkontakt, telefonkontakt og mailkontakt.

Vi vurderer, at det i en periode på 2 år fortsat er nødvendigt af hensyn til NN’s sundhed eller udvikling, at De og NN ikke har brev-, telefon-, eller mailkontakt.

Årsagen til det er, at kontakten med Dem gør NN utryg, hvorfor han har brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra Dem.

Årsagen er desuden, at kontakt med Dem genopliver NN’s angst og kaos, hvilket han efterfølgende reagerer på.

Årsagen er endelig at kontakten med Dem forstyrre den positive udvikling, som NN for tiden er inde i og at der er overordentlig vigtigt for NN, at han sikres en stabil, struktureret og rolig hverdag i plejefamilien.

Vi henviser til, at NN tidligere har givet udtryk for et ønske om ikke at have kontakt til Dem og at han tidligere har reageret negativt på henvendelser fra Dem.