Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 9-11 om revalidering - befordringsgodtgørelse - faktiske udgifter - nedsat fysisk funktionsevne - nedsat psykisk funktionsevne - flyrejse

Resume:

En revalidend havde ikke ret til at få dækket den faktiske udgift til flyrejse mellem bopælen og uddannelsesstedet. Begrundelsen var, at behovet for flyrejse ikke skyldtes en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, men at revalidenden af familiemæssige årsager ønskede at pendle dagligt mellem hjem og uddannelsessted.

Den omstændighed, at godkendelsen som revalidend måtte være udløst af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne betød således ikke i sig selv, at revalidenden blev omfattet af bestemmelsen om dækning af de faktiske befordringsudgifter, når revalidenden var i stand til at benytte offentlige transportmidler.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009 - § 82, stk. 5

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i jeres sag om, hvorvidt NN har ret til at få dækket sine faktiske udgifter til befordring i forbindelse med revalidering til diætist, jf. § 82, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. .

Resultatet er

• NN har ikke ret til at få dækket sine faktiske udgifter til fly-rejse mellemA ogB

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i YY.

Der var enighed på mødet.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale det beløb, hun har fået udbetalt i medfør af nævnets afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi har taget udgangspunkt i, at hjemmelen til at yde befordringsgodtgørelse til revalidender findes i § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

Efter denne bestemmelse har revalidender som hovedregel ret til befordringsgodtgørelse beregnet efter en kilometertakst, jf. lovens § 82, stk. 1 og 2. . Der kan dog ydes hjælp til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår af lovens § 82, stk. 5.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lægger vægt på, at NNs ønske om støtte til den faktiske udgift til flybefordring mellemA ogB på alle undervisningsdage skyldes hendes familiemæssige situation og ikke en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Den omstændighed, at godkendelsen som revalidend måtte være udløst af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne betyder således ikke i sig selv, at revalidenden bliver omfattet af lovens § 82, stk. 5, når revalidenden er i stand til at benytte offentlige transportmidler.

Udvalget henviser endvidere til Principafgørelse 189-09.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 18. november 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 14. december 2009

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

I traf afgørelse om, at NN fra den 1. maj 2009 alene havde ret til befordringsgodtgørelse efter kilometertaksten minus 24 kilometer pr. dag. Begrundelsen var, at der ikke var lovhjemmel til at betale NNNs fulde udgift til befordring med fly mellemA og B.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Begrundelsen var, at NN som revalidend var omfattet af personkredsen i lovens § 2, nr. 4, således at hun herefter var omfattet af personkredsen i lovens § 82, stk. 5.

Nævnet lagde vægt på, at det var nødvendigt for NN at tage fly fraA tilB for at deltage i undervisningen til diætist.

Nævnet henviste til, at NN skulle revalideres, da hun på grund af psykiske problemer ikke kunne fortsætte med sit hidtidige erhverv.

Nævnet fandt endelig, at kommunen burde være vidende om de faktiske transportudgifter ved godkendelse af et studieforløb i B, og at disse omkostninger ikke ville være mulige at afholde af revalideringsydelsen.

Kommunen har klaget over afgørelsen.

.

I klagen er det anført, at der som udgangspunkt ydes støtte til revalidender til befordring efter faste takster. Der kan dog ydes hjælp til den faktiske udgift, hvis denne er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen henviser til Principafgørelse N-8-06.

Kommunen anfører endvidere, at NN var i stand til at anvende almindelige offentlige transportmidler. Problemet var afstanden mellem hendes bopæl og uddannelsesstedet.

Når kommunen havde bevilget revalidering og dette måtte medføre udgifter til ophold iB for at kunne følge undervisningen, var det kommunens opfattelse, at der kunne ydes nødvendig støtte hertil med hjemmel i lovens § 76, stk. 3.