Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 39-11 om hjælp til forsørgelse - formue - beregning - økonomisk behov - periodens længde

Resume:

En kommune kan ikke yde hjælp, når en borger modtager en formue, som kan dække det økonomiske behov.

Der er ikke lovregler, der fastlægger, hvor længe en person skal leve af en udbetalt formue.

Det betyder, at kommunen kan fastlægge metoden for beregning af periodens længde.

Ved fastsættelsen af den periode, hvor en person skønnes at kunne forsørge sig for sin formue, skal kommunen tilgodese, at personen som minimum har et beløb til rådighed, som svarer til, hvad personen ville kunne have modtaget netto per måned, hvis der havde været ret til hjælp til forsørgelse.

Kommunen skal ved sin vurdering være opmærksom på ikke at forskelsbehandle personer og behandle sammenlignelige situationer ens. Det indebærer blandt andet, at kommunen skal beregne perioden efter samme princip, uanset om en person har opfyldt eller tilsidesat sin oplysningspligt.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 14

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen om beregningsmetoden og –perioden for stop af kontanthjælp ved udbetaling af formue.

Resultatet er

• Kommunen havde ret til at anvende kontanthjælpens nettobeløb ved beregning af perioden for stop af kontanthjælp ved udbetaling af formue

Det betyder, at beskæftigelsesankenævnet, ikke kunne bede kommunen om at lave en ny beregning af periodens længde.

Vi ændrer således afgørelsen fra beskæftigelsesankenævnet.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Når en borger modtager en formue, kan kommunen ikke yde hjælp, hvis formuen kan dække det økonomiske behov.

Der er ikke lovregler, der fastlægger, hvor længe en person skal leve af en udbetalt formue.

Det betyder, at kommunen kan fastlægge metoden for beregning af periodens længde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har lagt til grund, at NNs ægtefælle har fået udbetalt formue i form af overskydende skat.

Udvalget har lagt vægt på, at NN ikke har ret til kontanthjælp, hvis den udbetalte formue kan dække det økonomiske behov.

Udvalget finder, at kommunen ved fastsættelsen af den periode, hvor en person skønnes at kunne forsørge sig for sin formue, skal tilgodese, at personen som minimum har et beløb til rådighed, som svarer til, hvad personen ville kunne have modtaget netto per måned, hvis der havde været ret til hjælp til forsørgelse.

Begrundelsen er, at borgerens reelle forsørgelsesgrundlag ikke skal være lavere i den periode, hvor forsørgelsen sker ved en udbetalt formue.

Det er samtidigt udvalgets opfattelse, at kommunen efter en konkret vurdering kan afsætte et større beløb til forsørgelse ved for eksempel at beregne periodens længde i forhold til hjælpens bruttobeløb.

Kommunen skal ved sin vurdering være opmærksom på ikke at forskelsbehandle personer og behandle sammenlignelige situationer ens. Det er udvalgets opfattelse, at kommunen skal beregne perioden efter samme princip, uanset om en person har opfyldt eller tilsidesat sin oplysningspligt.

Udvalget har lagt til grund, at kommunen ikke har forskelsbehandlet i afgørelsen af NNs sag.

Vi bemærker, at Ankestyrelsens Principafgørelse A-15-08 fastslår, at det er hjælpens bruttobeløb, der skal tilbagebetales til kommunen, hvis en person har modtaget for meget hjælp. Principafgørelsen kan ikke anvendes til støtte for, at det også er bruttosatsen, der skal anvendes ved beregning af, hvornår en person igen har ret til hjælp efter en periode på selvforsørgelse af udbetalt formue.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 1. september 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 24. september 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

A Kommune træffer afgørelse af 26. marts 2010 om at kontanthjælpen til NN ophører på grund af. formue. Kommunen har fra SKAT fået oplyst, at NNs ægtefælle har fået 34.312 kr. tilbage i skat ved årsopgørelsen for 2009.

Når der ses bort fra et beløb på 20.000 kr. til ægtefæller, er formuen på 14.312 kr.

Kommunen mener, at formuen kan dække NNs økonomiske behov for en periode. Kommunen udtaler vejledende, hvordan perioden kan fastlægges. Når formuen er 14.312 kr., og NNs hidtidige hjælp er 8.898 kr. per dag efter skat, må formuen forventes at kunne dække 50 dage.

Det betyder, at NN er dækket ind økonomisk til den 19. maj 2010.

Nævnet ændrer kommunens afgørelse.

Nævnet finder, at NN ikke har ret til kontanthjælp i en periode efter 1. marts 2010 som følge af udbetaling af overskydende skat til sin ægtefælle.

Det er nævnets opfattelse, at kommunen ved beregningen af, hvor længe NN skal leve af formuen, skal tage udgangspunkt i bruttokontanthjælpen på 13.096 kr. og ikke nettokontanthjælpen på 8.898 kr. Om anvendelse af bruttobeløbet henviser nævnet til Ankestyrelsens Principafgørelse A-15-08.

Nævnet beder kommunen foretage en ny beregning af periodens længde og træffe en ny afgørelse med begrundelse og klagevejledning.

A Kommune klager.

Det oplyses, at kommunen giver en vejledende udtalelse om, hvor længe en formue må forventes at vare.

Kommunen tager udgangspunkt i formuen efter, at der er bortset fra det beløb, der fremgår af § 14, stk. 1, nr. 2. Formuen divideres herefter med ansøgers behov som vurderes at være, hvad der svarer til den løbende kontanthjælp.

Værdien af den løbende kontanthjælp anses for at være det beløb, som personen modtager i kontanthjælp efter, at der er trukket lovpligtig skat.

Kommunen henviser til, at der ikke i retsforskrifter fra centralt hold eller i klagesager er beskrevet støttepunkter til, hvordan den vejledende udtalelse om, hvor længe en formue må forventes at vare.

Kommunen er uenig i, at Principafgørelse A-15-08 kan anvendes her.

Nævnet fastholder sin afgørelse ved genvurdering af sagen.