Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 56-11 om kontanthjælp - udmåling - udeboende - under 25 år - barn anbragt uden for hjemmet

Resume:

Kommunen kunne ikke give afslag på forsørgertakst til en udeboende borger under 25 år, som havde fået sin søn anbragt uden for hjemmet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalglagde vægt på, at borgeren havde den fulde forældremyndighed over sin søn, og atsønnen skulle have haft ophold hos borgeren, hvis han ikke var anbragt uden for hjemmet.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 25, stk. 2, nr. 1

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt hun har ret til forsørgertakst efter aktivlovens § 25, stk. 2, nr. 1, når hendes barn er anbragt uden for hjemmet

Resultatet er

• NN er berettiget til forsørgertakst, hvis hun i øvrigt opfylder betingelserne for kontanthjælp

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Begrundelsen er, at vi anser NN for at være forsørger af eget barn i hjemmet.

Det fremgår af lovbemærkningerne til § 25, stk. 2, at det betragtes som forsørgelse af eget barn i hjemmet, hvis en person under 25 år har eller får et barn anbragt uden for hjemmet, hvis barnet ellers skulle have opholdt sig hos den pågældende.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at NN har den fulde forældremyndighed over sin søn.

Vi har endvidere lagt vægt på, NNs søn skulle have haft ophold hos hende, hvis han ikke var blevet tvangsanbragt uden for hjemmet.

Bemærkninger til klagen

Kommunen har anført, at NN ikke kan betragtes som forsøger, selv om hun har den fulde forældremyndighed over barnet og har samkvem med barnet hver onsdag, til barnets fødselsdag, i ferie og til jul.

Vi skal hertil bemærke, at det afgørende i sagen er, om NNs søn skulle have opholdt sig hos hende, hvis han ikke var blevet anbragt uden for hjemmet.

Da vi vurderer, at NNs søn skulle have haft ophold hos hende, hvis han ikke var blevet tvangsanbragt uden for hjemmet, er NN at betragte som værende forsørger af eget barn i hjemmet, hvorfor hun derfor vil være berettiget til forsørgertakst efter aktivlovens § 25, stk. 2, nr. 1, hvis hun i øvrigt opfylder betingelserne for kontanthjælp.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 5. marts 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 30. marts 2010

• Nævnets genvurdering

• Nævnets brev af 10. maj 2010

NN er under 25 år, og er mor til en dreng der er født den 20. august 2005.

Barnet blev efter 5 måneder frivilligt anbragt uden for hjemmet. Denne foranstaltning blev den 1. april 2007 ændret til en tvangsanbringelse uden samtykke.

NN har samvær med barnet hver onsdag samt på barnets fødselsdag, i ferien og til jul.

NN har efter det oplyste den fulde forældremyndighed over barnet.

NN er ikke sat i bidrag.

Retsregler

Vi har truffet afgørelse efter lov om aktiv social politik (aktivloven).

Det er lov nr. 455 af 10. juni 1997, som senest er bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009.

Vi henviser til:

• § 25, stk. 2, nr. 1, om forsørgertakst

Vi vedlægger uddrag af loven

Vi vedlægger videre uddrag af lovbemærkninger til § 25, stk. 2, jf. LF 230 96/97 Aktiv socialpolitik

Vi endvidere vedlægger Principafgørelse A-2-04 om kontanthjælp og forsørgertakst

Vi har behandlet sagen efter reglerne om sager af principiel eller generel betydning i § § 59 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Det er lov nr. 453 af 10. juni 1997, som senest er bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010.