Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 68-11 om beskæftigelsesankenævnets kompetence - modregning - kommunens afgørelse - inddrivelse - huslejerestance - boligplacering - flygtning

Resume:

Det sociale nævn var rette klageinstans i forhold til kommunens afgørelse om modregning/indtræden i overskydende skat for huslejerestance efter § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Klageadgangen fulgte klagereglerne i integrationsloven, fordi huslejen var opkrævet med hjemmel i integrationsloven.

Det afgørende var, at kommunen ikke havde sendt kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, men at kommunen selv stod for inddrivelsen af huslejerestancen, og dermed selv havde truffet afgørelse om modregningen.

Love:

Lov om integration af udlændinge i Danmark - lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. august 2010 - § 12, stk. 6 og § 53, stk. 2

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige - lovbekendtgørelse nr. 1333 af 19. december 2008 - § 3 og § 8, stk. 1

Bekendtgørelser:

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1635 af 22. december 2010 om retssikkerhed og administration på det sociale område - § 21, nr. 13 og § 22, nr. 11

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integrations bekendtgørelse nr. 1108 af 12. november 2009 om betaling fra 1. januar 2010 for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder - § 1

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om rette klagemyndighed.

Resultatet er:

• Beskæftigelsesankenævnet har ikke kompetence til at behandle sagen.

• Det Sociale Nævn er rette myndighed til at behandle sagen, og vi videresender derfor sagen til afgørelse i Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY.

I vil høre nærmere fra Det Sociale Nævn.

Vi er således enige i afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY, men med en ændret begrundelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi finder, at kommunens afgørelse om modregning for huslejerestance og rykkergebyr i overskydende skat kan påklages til Det Sociale Nævn.

Vi har lagt vægt på, at huslejen er opkrævet efter bekendtgørelse om betaling fra 1. januar 2010 for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder, som er udstedt med hjemmel i § 12, stk. 6, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

Vi har endvidere lagt vægt på, at det følger af § 53, stk. 2, i integrationsloven, at afgørelser om boligplacering af flygtninge efter lovens kapitel 3 (§§ 6-15) kan indbringes for de sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Tilsvarende fremgår af § 22, nr. 13, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

For så vidt angår Beskæftigelsesankenævnets kompetence følger det af § 23, nr. 11 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Beskæftigelsesankenævnet kan behandle klager over afgørelser truffet efter integrationsloven med undtagelse af blandt andet afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter kapitel 3 (§§ 6-15) om boligplacering af flygtninge.

Uanset at kommunen er indtrådt i retten til udbetalinger fra staten efter § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, betyder det ikke, at klageadgangen automatisk følger denne lovs klageregler. Det afgørende er efter vores opfattelse, hvilken myndighed der står for inddrivelsen af huslejerestancen og dermed har truffet afgørelse om modregning.

Da kommunen ikke har overdraget kreditorbeføjelserne til restanceinddrivelsesmyndigheden, og da det er kommunen, der har truffet afgørelse om modregning, og således ikke restanceinddrivelsesmyndigheden, finder vi, at klageadgangen følger de klageregler, der gælder for det enkelte krav. Det betyder, at klageadgangen følger de klageregler, der gælder for opkrævning af husleje.

Vi har til lagt kommunens oplysning om, at NN var i restance med huslejebetaling, som er opkrævet efter bekendtgørelse om betaling fra 1. januar 2010 for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder, til grund for afgørelsen. Vi har således ikke efterprøvet, om der var en huslejerestance.

Vi har endvidere lagt kommunens oplysning om, at kravet på huslejerestancen ikke blev oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) til inddrivelse, til grund for afgørelsen.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå, da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 10. maj 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 17. maj 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering af 19. maj 2010

Kommunen har den 14. april 2010 truffet afgørelse om, at kommunen har foretaget modregning i NNs overskydende skat for huslejerestance og rykkergebyr.

NN har klaget over kommunens afgørelse, og kommunen har oversendt sagen til behandling og afgørelse i Beskæftigelsesankenævnet.

Beskæftigelsesankenævnet har den 10. maj 2010 afvist at behandle sagen under henvisning til, at Beskæftigelsesankenævnet ikke har kompetence til at behandle sagen, fordi afgørelsen er truffet med hjemmel i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Kommunen har den 17. maj 2010 klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse, idet kommunen mener, at Beskæftigelsesankenævnet er rette klagemyndighed.