Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 102-11 om kontanthjælp - starthjælp - EU regler - opholdsbevis - registreringsbevis - lovligt ophold - familiemedlem - samlever

Resume:

En EU-statsborger havde ret til starthjælp, men ikke ret til kontanthjælp.

Lovligt ophold

Ved ansøgning om hjælp må kommunen konkret vurdere i den enkelte sag, om statsforvaltningen må forventes at ville anse en EU-borgers ophold i Danmark for lovligt i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen.

I det konkrete tilfælde var dettilstrækkeligt godtgjort, atEU-borgeren havde lovligt ophold i Danmark. Der var udstedt opholdsbevis til ham som samlever, og han søgte om hjælp i umiddelbar tilknytning til, at ”hovedpersonen” ikke længere kunne forsørge ham samtidig med, at han tilmeldte sig jobbørs. ”Hovedpersonen” søgte samtidig om yderligere beskæftigelse.

Der er ikke i EU-opholdsbekendtgørelsen særlige regler om, at retten til ophold bortfalder, hvis hovedpersonen, der har påtaget sig forsørgelse, ikke længere kan overholde det.

Starthjælp og ikke kontanthjælp

DaEU-borgeren blev anset for at have lovligt ophold i Danmark og ikke havde mulighed for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse eller andre midler, havde han ret til starthjælp.

Der var ikke afledet ret til kontanthjælp som følge af, at han var samlever til en EU-arbejdstager.

Han kunne ikke anses som familiemedlem, som ifølge definitionen i EU-opholdsdirektivet ikke omfatter samlevere, men er omfattet af direktivets sekundære persongruppe. Ifølge EU-opholdsdirektivet skal værtslandet lette indrejse og ophold for den partner, med hvem unionsborgeren har behørig dokumenteret varig tilknytning.

Reglerne i EF-forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for fællesskabet medfører ikke, at en samlever til en arbejdstager ligestilles med et familiemedlem med hensyn til afledte sociale rettigheder. Samlevende par er ifølge aktivloven ikke omfattet af den gensidige forsørgelsespligt.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 11, stk. 2, § 11, stk. 3 og § 11, stk. 6

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område - artikel 2, nr. 2 -

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område - artikel 3, nr. 2 -

Bekendtgørelser:

Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler - § 16

Vejledninger:

Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 19 af 4. april 2008 om EU/EØS-borgeres adgang til kontanthjælp og starthjælp - pkt. 3.1

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen om retten til hjælp for NN.

Sagen er antaget til principiel behandling for at belyse praksis for samleveres/familiemedlemmers adgang til kontanthjælp eller starthjælp efter EU-retten.

Resultatet er

• NN havde ret til starthjælp på ansøgningstidspunktet

• Der var ikke ret til kontanthjælp

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

NN skal ikke betale kontanthjælp tilbage, som han eventuelt måtte have fået udbetalt som følge af nævnets afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN har ret til starthjælp på baggrund af opholdsretten som samlever til en arbejdstager.

Han har ikke ret til kontanthjælp, da han ikke har ret til afledede rettigheder i lighed med dem, der tilkommer arbejdstageres ægtefæller og registrerede partnere.

Begrundelsen for retten til starthjælp

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at NN havde lovligt ophold på ansøgningstidspunktet.

Det er en betingelse for hjælp til forsørgelse, at der er lovligt ophold i Danmark.

Det fremgår af vejledningen om EU/EØS-borgeres adgang til kontanthjælp og starthjælp, at kommunerne ikke skal tage stilling til spørgsmål om retten til ophold, men alene sikre sig, at opholdsgrundlaget er i orden. Spørgsmål om opholdsret rettes til statsforvaltningerne.

Vi finder dog, at kommunen ved ansøgningen om hjælp til forsørgelse konkret må vurdere, om statsforvaltningen må forventes at ville anse opholdet for lovligt i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen.

Vi har lagt vægt på, at NN har opholdsbevis som samlever i medfør af

§ 16 i EU-opholdsbekendtgørelsen. NN søgte om hjælp i umiddelbar tilknytning til, at hans samlever, ”hovedpersonen” ikke længere kunne forsørge ham. Han søgte i den forbindelse om hjælp i jobcentret samtidig med, at han var tilmeldt jobbørs som jobsøgende. Hovedpersonen søgte samtidig om yderligere beskæftigelse.

Der er ikke i bekendtgørelsen særlige regler om, at retten til ophold bortfalder, hvis hovedpersonen, der har påtaget sig forsørgelsen, ikke længere kan overholde det.

Vi finder derfor at måtte lægge til grund, at NN har lovligt ophold i Danmark.

Han har herefter ret til starthjælp, idet vi har lagt vægt på, at han ikke havde mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen forsørgelse, og at han ikke havde andre midler til forsørgelse.

Begrundelsen for afslag på kontanthjælp

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN ikke har opnået en afledet ret til kontanthjælp.

Vi har lagt vægt på, at han ikke kan anses som familiemedlem, som det er defineret i artikel 2, nr. 2, i EU-direktivet, der udover traditionelle familiemedlemmer også omfatter registrerede partnere i medfør af medlemsstatens lovgivning på området, men som ikke omfatter samlevere.

Han er således ikke omfattet af direktivets primære persongruppe, dvs. unionsborgere og deres familiemedlemmer, men af dets sekundære persongruppe, dvs. samlevere. Ifølge opholdsdirektivets art. 3, stk. 2 b, skal værtslandet lette indrejse og ophold for den partner, med hvem unionsborgeren har en behørig dokumenteret varig tilknytning.

Retten til at nyde samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere gælder ifølge forordningen 1612, art. 7, stk. 2 for arbejdstagere.

Det er af EU-domstolen blevet fortolket sådan, at også ægtefæller kan aflede ret til sociale fordele i kraft af at være familiemedlem til en arbejdstager.

Dette indebærer, at ikke alene hovedpersonen, men også dennes ægtefælle har ret til en social fordel, der ydes en indenlandsk arbejdstager, da ægtefællen afleder retten til den sociale ydelse af arbejdstageren, såfremt ægtefællen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

I forhold til ophold stilles samlevende i fast forhold af længere varighed efter dansk opholdsret efter bestemmelsen, som hvis de var gift.

EU-retten ses imidlertid ikke at kræve, at en samlever ligestilles med et familiemedlem med hensyn til afledte sociale rettigheder.

Efter lov om aktiv socialpolitik betragtes ægtefæller som en økonomisk enhed, der har gensidig forsørgelsespligt. Dette princip gælder ikke for samlevere. En samlever til en indenlandsk arbejdstager med beskæftigelse her i landet opnår ikke rettigheder i ydelsesmæssig forstand i kraft af et fast samlivsforhold af længere varighed. Samlevende par betragtes ifølge loven om aktiv socialpolitik som selvstændige økonomiske enheder, og de er ikke omfattet af den gensidige forsørgelsespligt, der følger af lovens § 2.

Det betyder, at NN ikke kan aflede ret til kontanthjælp af sin samlever, der er arbejdstager efter EU-retten.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 31. juli 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 24. august 2009 og 15. september 2009

• Nævnets genvurdering

• Arbejdsmarkedsstyrelsens udtalelse af 6. april 2011

Kommunen meddeler ved afgørelse af 26. februar 2009 afslag på starthjælp, idet NN ikke opfylder beskæftigelseskravet på minimum 10 ugers selvforsørgelse. Kommunen henviser til EU-opholdsbekendtgørelsens § 3.

I øvrigt henviser kommunen til, at NN ikke har en social begivenhed i Danmark, hvorfor han ikke er omfattet af personkredsen i aktivlovens § 11.

Nævnet ændrer kommunens afgørelse.

Nævnet finder, at NN har ret til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet den 18. december 2008, såfremt betingelserne for at modtage kontanthjælp i øvrigt er opfyldt.

Der er lagt vægt på, at NN har lovligt ophold i Danmark, og er samlever til en EU-borger, der er arbejdstager i Danmark. Nævnet henviser til Vejledning nr. 19 af 4. april 2008 om EU/EØS-borgeres adgang til kontanthjælp og starthjælp, afsnit 2.3, hvorefter familiemedlemmer kan få en afledet adgang til evt. hjælp fra hovedpersonen.

NN havde på ansøgningstidspunktet endnu ikke fået arbejde i Danmark. Det er nævnets opfattelse, at arbejdsløshed, uanset om det tidligere arbejde var i Holland, i sig selv er en social begivenhed, og at det efter aktivlovens § 11, stk. 2, ikke er nogen betingelse, at den sociale begivenhed er sket i Danmark.

Det forhold, at NN er familiesammenført, at hans opholdsret derfor er betinget af, at samleveren har påtaget sig at forsørge ham, og at det efterfølgende viser sig, at samleveren ikke kan forsørge ham, er ifølge nævnet underordnet.

Der er ikke med nævnets afgørelse taget stilling til, om der er grundlag for at hjælpen kan ydes med tilbagebetalingspligt efter aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 1.

Kommunen klager over nævnets afgørelse, og mener ikke, at NN er omfattet af aktivlovens § 11 på ansøgningstidspunktet.

Ifølge kommunen er NN ikke omfattet af en social begivenhed på ansøgningstidspunktet, idet han ved tilflytningen til Danmark var uden indtægt og skulle forsørges af samleveren.

Kommunen mener, der er uoverensstemmelse mellem denne afgørelse og en afgørelse, som nævnet har truffet om at NNs samlever ikke er omfattet af en social begivenhed.

Nævnet fastholder afgørelsen ved genvurdering af sagen.

Ankestyrelsen har under sagens behandling indhentet en udtalelse af 6. april 2011 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Udtalelsen har været sendt til partshøring, men der har ikke været yderligere bemærkninger.