Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 103-11 om kontanthjælp - starthjælp - EU regler - EU-borger - registreringsbevis - opholdsbevis - lovligt ophold - arbejdstager

Resume:

En EU-borger havdehverken ret til kontanthjælp eller starthjælp.

Ved ansøgning om hjælp må kommunen konkret vurdere i den enkelte sag, om statsforvaltningen må forventes at ville anse en EU-borgers ophold i Danmark for lovligt i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen.

Det var i det konkrete tilfælde ikke tilstrækkeligt godtgjort, atEU-borgeren havde lovligt ophold i Danmark.

Der blev lagt vægt på, at opholdsbeviset var udstedt under forudsætning af lønnet beskæftigelse. Efter 16 ugers beskæftigelse sagde han sit arbejde op på grund af utilfredshed med lønnen. Han søgte om hjælp 5 måneder efter arbejdsophøret og kunne ikke godtgøre, at han i den periode havde været til rådighed for arbejdsmarkedet eller havde haft midler til at kunne forsørge sig selv.

Ifølge EU-opholdsbekendtgørelsen bevarer en EU-statsborger kun under visse betingelser sin status som arbejdstager, hvis han ikke længere er erhvervsaktiv.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 3, § 11, stk. 3 og § 11, stk. 6

Bekendtgørelser:

Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler - § 3, stk. 2

Vejledninger:

Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 19 af 4. april 2008 om EU/EØS-borgeres adgang til kontanthjælp og starthjælp - pkt. 3.1

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse om, hvorvidt en EU-borger har ret til hjælp, når han selv har opsagt sit arbejde i Danmark og efterfølgende har levet af sin opsparing, indtil han melder sig arbejdsløs.

Resultatet er:

• Ved ansøgning om hjælp fra en EU-borger må kommunen konkret vurdere i den enkelte sag, om statsforvaltningen må forventes at ville anse en EU-borgers ophold i Danmark for lovligt i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen

• Efter en konkret vurdering er der ikke grundlag for at antage, at statsforvaltningen vil anse NN for at have lovligt ophold i Danmark. NN har derfor ikke ret til kontanthjælp eller starthjælp fra ansøgningstidspunktet.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale kontanthjælp udbetalt på baggrund af Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ud fra en konkret vurdering af sagens oplysninger, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at NN havde lovligt ophold her i landet, da han søgte om hjælp efter aktivloven.

Det er en betingelse for hjælp til forsørgelse, at der er lovligt ophold i Danmark.

Det fremgår af vejledning om EU/EØS-borgeres adgang til kontanthjælp og starthjælp, at kommunerne ikke skal tage stilling til spørgsmål om retten til ophold, men alene sikre sig, at opholdsgrundlaget er i orden. Spørgsmål om opholdsret rettes til statsforvaltningerne.

Vi finder dog, at kommunen konkret må vurdere i den enkelte sag, om statsforvaltningen må forventes at ville anse opholdet for lovligt i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen.

Vi har lagt vægt på, at NNs opholdsbevis er udstedt i medfør af § 3 i EU-opholdsbekendtgørelsen under forudsætning af lønnet beskæftigelse. Efter 16 ugers beskæftigelse sagde han selv sit arbejdet op på grund af utilfredshed med lønnen.

Fem måneder efter arbejdsophøret søgte han om hjælp. Han kunne ikke godtgøre, at han i den periode havde været til rådighed for arbejdsmarkedet eller havde haft midler til at kunne forsørge sig selv.

Vi finder, at der ikke er sådanne forhold, at der er grundlag for at antage, at statsforvaltningen ville anse NN for at have lovligt ophold. Der kan derfor ikke udbetales hjælp til forsørgelse, uden at statsforvaltningen har taget stilling til, at opholdet er lovligt.

Der henvises til EU-opholdsbekendtgørelsens regler om, at en EU-statsborger, der er arbejdstager her i landet, har ret til ophold ud over de tidsrum på 3 eller 6 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1. Hvis EU-statsborgeren ikke længere er erhvervsaktiv, bevarer den pågældende kun under visse betingelser sin status som arbejdstager.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 8. juli 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 29. juli 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

NN, der er EU-statsborger, indrejste i Danmark den 1. juni 2009.

Den 25. juni 2009 fik han udstedt et registreringsbevis efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Det fremgår af beviset, at NN registreredes som EU/EØS-statsborger med ret til ophold i Danmark, og at beviset var udstedt under forudsætning af, at han udførte lønnet beskæftigelse eller var selvstændig erhvervsdrivende. Det fremgår endvidere af beviset, at hvis han ophørte med at arbejde, skulle han indgive ansøgning om et nyt registreringsbevis i statsforvaltningen.

NN var ansat fra den 1. juni 2009 til den 6. september 2009, hvor han opsagde sit arbejde på grund af underbetaling.

Han oplyste ikke statsforvaltningen om, at han var ophørt med at arbejde.

Den 18. februar 2010 søgte han om kontanthjælp.

NN har oplyst, at han i perioden fra opsigelsen og frem til den 18. februar 2010 levede af sin opsparing, som nu er brugt.

Kommunen meddelte den 16. marts 2010 NN afslag på kontanthjælp.

Kommunen fandt således ikke, at NN havde arbejdstagerstatus efter EU-retten.

NN påklagede afgørelsen.

Kommunen bemærkede ved revurdering af sagen, at det var tvivlsomt, om NN havde lovligt ophold i Danmark. Kommunen henviste til, at NNs registreringsbevis var udstedt på baggrund af et arbejdsforhold, som NN havde opsagt i september 2009.

Beskæftigelsesankenævnet traf den 8. juli 2010 afgørelse om, at NN havde ret til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet, såfremt han i øvrigt opfyldte betingelserne herfor.

Nævnet fandt, at NN havde lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for kommunens afgørelse, og at han havde været ude for en social begivenhed og ikke havde midler til at forsørge sig for.

Nævnet lagde vægt på, at NN på tidspunktet for kommunens afgørelse havde ophold i Danmark på grundlag af et registreringsbevis udstedt den 25. juni 2009, og at der på tidspunktet for kommunens afgørelse ikke af rette myndighed var truffet anden afgørelse om hans ret til at opholde sig i Danmark.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Kommunen ønskede belyst, om en person kan erhverve ret til starthjælp/kontanthjælp ved at undlade af give udlændingemyndighederne oplysninger om selvforskyldt ophør med arbejde, forinden udlændingemyndighederne har taget stilling til, om der fortsat er lovligt ophold i landet.

Nævnet fastholdt sin afgørelse.

Nævnet bemærkede, at nævnet ikke havde taget stilling til, om NN på tidspunktet for kommunens afgørelse havde arbejdstagerstatus efter EU-retten.