Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 115-11 om aflastning - barnepige - delebørn

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at udgifter til aflastning i form af barnepige til et 13-årigt barn i de uger, hvor barnet boede hos moderen, ikke kunne betragtes som en nødvendig merudgift.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at barnet alene var hos moderen hver anden uge. Moderen havde således mulighed for friweekender og fridage i de uger, hvor hun ikke havde sønnen boende.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at moderen modtog tabt arbejdsfortjeneste med 7 timer i de uger, hvor sønnen boede hos hende.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 - § 41

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af praksis for hjælp til aflastning i form af barnepige til et 13-årigt barn, der er i hjemmet hver anden uge.

Resultatet er

• Du har ikke ret til aflastning i de uger, hvor du har din søn boende hos dig.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Begrundelsen for afgørelsen er, at vi ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte kommunens og nævnets skøn, hvorefter udgifterne til aflastning ikke kan betragtes som en nødvendig merudgift.

Efter servicelovens § 41 skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af din søn i de uger, du har din søn i hjemmet.

Vi har herved lagt vægt på, at din søn alene er hos dig hver anden uge, du har således mulighed for friweekender og fridage i de uger, hvor du ikke har din søn boende.

Vi har desuden lagt vægt på, at du modtager tabt arbejdsfortjeneste med 7 timer om ugen i de uger, hvor din søn bor hos dig.

Bemærkninger til klagen

I klagen har du anført, at I gennem mange år fik bevilget aflastning til din søn med en aften om ugen, 1 weekend om måneden og 2 uger i sommerferien. Efter skilsmissen har faderen forsat fået bevilget aflastning dog nedsat i overensstemmelse med det halve samvær, mens aflastning i din situation ikke vurderes at være en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af din søn. Det er korrekt, at du har tabt arbejdsfortjeneste 7 timer ugentlig, i de uger du har din søn, men det er også et faktum, at faderen tilsvarende har 10 timers tabt arbejdsfortjeneste i de uger han har samkvem med jeres søn. Du finder, at der foretages forskelsbehandling af to forældre, der har samme samvær med barnet.

Du har herefter nærmere redegjort for din situation, herunder din søns særlige krav til pasning.

Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået i vores vurdering af sagen. Vi finder dog ikke, at oplysningerne medfører, at vi kan behandle sagen. Afgørelsen i din sag afhænger af en konkret vurdering af, hvorvidt der i dit konkrete tilfælde er tale om en nødvendig merudgift. Vi kan alene forholde os til den konkrete afgørelse i din sag. Vi kan ikke tage stilling til, hvorvidt der er tale om en nødvendig merudgift i faderens sag, som vi ikke har til behandling.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale nævn traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 25. februar 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af 16. marts 2010

• Nævnets genvurdering

Sagsfremstilling

Kommunen meddelte den 23. oktober 2009 afslag på ansøgning om tilskud til barnepige.

Kommunen anførte, at du har din søn 2 uger om måneden, hvor man normalt har sit barn hver dag, og da dit behov for barnepige i hverdagen ikke ses som en nødvendig merudgift. Andre forældre med et barn på samme alder vil også have brug for barnepige i f.eks. skoleferier og på andre tidspunkter.

Kommunen vurderede yderligere, at du blev aflastet i hverdagen, når din søn var der, i og med at du fik tabt arbejdsfortjeneste efter lovens § 42, som du selv kunne planlægge og tilrettelægge.

En anden mulighed kunne være, at tabt arbejdsfortjeneste blev reduceret til 7 timer om måneden, og at der i stedet ydes 7 timers tilskud til barnepige.

Kommunen var stadig ikke afvisende over for aflastning. Men som du selv havde anført, var det en meget god ide at vente, til der var faldet ro over skole mm.

Du klagede over denne afgørelse.

Nævnet fandt ved afgørelse af 25. februar 2010, at du ikke havde ret til aflastning i de uger, du havde din søn hos dig, jf. servicelovens § 41.

Begrundelsen var, at nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at udgiften til aflastning ikke var en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af din søn i hjemmet.

Det fremgik af sagen, at din søn, på nu 13 år, havde fået stillet diagnoserne atypisk autisme, kroniske motoriske tics samt blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke vanskeligheder.

Det fremgik endvidere, at du i 2007 blev skilt fra din søns far, og at du siden hen havde giftet dig igen.

Det følger af § 41, at kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, for så vidt merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Nævnet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at din søn boede en uge ad gangen hos henholdsvis dig og hans far, og at du således havde din søn hver anden uge fra mandag til mandag.

Nævnet havde endvidere lagt vægt på, at du var bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste 7 timer om ugen i de uger, du havde din søn.

Derudover var nævnet enig med kommunen i, at også familier med ikke-handicappede børn på samme alder som din søn ind i mellem havde brug for en barnepige.

Nævnet var opmærksomt på, at din søn var et omsorgskrævende barn, og at der var meget arbejde forbundet med ham i de uger, han var hos dig, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at udgiften til aflastning ikke var en nødvendig merudgift efter en samlet vurdering af den daværende situation.

Det forhold, at faderen af kommunen var bevilget aflastning samt de i øvrigt anførte forhold i klagen kunne ikke føre til et andet resultat.

Du klagede over denne afgørelse. I klagen har du anført, at du med udgangspunkt i ligebehandlingsprincippet vil pege på, at også børn af forældre, der lever adskilt, skal have mulighed for at være sammen med deres forældre. Det må betyde, at begge forældre skal have mulighed for at have overskud til at ”være sammen med barnet”.

Du har videre anført, at I igennem mange år fik bevilget aflastning til din søn i overensstemmelse med vejledning nr. 99 af 5. december 2006, punkt 180 med en aften om ugen, 1 weekend om måneden og 2 uger i sommerferien. Efter skilsmissen har faderen forsat fået bevilget aflastning dog nedsat i overensstemmelse med det halve samvær, mens aflastning i din situation ikke vurderes at være en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af din søn. Det er korrekt, at du har tabt arbejdsfortjeneste 7 timer ugentlig, i de uger du har din søn, men det er også et faktum, at faderen tilsvarende har 10 timers tabt arbejdsfortjeneste i de uger han har samkvem med jeres søn.

Du finder, at der foretages forskelsbehandling af to forældre, der har samme samvær med barnet. Derudover foretages også en forskelsbehandling af din situation før og efter skilsmissen, uden at det er begrundet, hvad der er så afgørende anderledes i dit samvær med din søn før og efter skilsmissen.

Endvidere har du anført, at du har indgået nyt ægteskab og finder det principielt at få vurderet, hvorvidt og i hvilken udstrækning, man kan pålægge en ny ægtefælle at yde aflastning og ekstra arbejde i hjemmet, uden at dette ”forældrepar” skal havde mulighed for samtidig aflastning, jf. vejledningens pkt. 180, og at også 2 forældre bør kunne aflastes samtidig.

Din søn har behov for betydelig støtte til sine fritidsaktiviteter, og kan ikke lege-/foretage sig meget alene i længere tid ad gangen, ca. 20-25 minutter. Han har et meget stort kontaktbehov konstant, han kalder gentagne gange på dig. Han kan ikke være alene hjemme i længere tid, max. ½ time. Han skal puttes hver aften, hvilket ofte tager 1-1½ time og han har konstant behov for støtte til lektielæsning.

Endelig fandt du det principielt at få vurderet, i hvilken udstrækning Ankestyrelsen finder, at andre børn på 13 år skal støttes til fritidsaktiviteter og understøttes i det daglige, da du er bekendt med, at andre alderssvarende børn er i stand til at være alene i flere timer, selv kan gå til fritidsaktiviteter og selv skabe kontakter til andre børn og underholde sig selv i længere tid ad gangen.

Nævnet har bemærket, at nævnet ikke har taget stilling til ligebehandlingsproblematikken i sagen, men at nævnet har foretaget en konkret vurdering af den aktuelle sag.

Ankestyrelsen har antaget sagen til principiel behandling til afklaring af praksis for hjælp til aflastning i form af barnepige til et 13-årigt barn, der er i hjemmet hver anden uge.