Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 145-11 om kontanthjælp - varetægtssurrogat - hospital for sindslidende - psykiatrisk hospital

Resume:

En person i varetægtssurrogat var ikke omfattet af bekendtgørelsen om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslede eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus.

Det betød, at kommunen skulle vurdere efter aktivlovens almindelige regler om kontanthjælp, om han fortsat havde ret til kontanthjælp efter fængslingen i varetægtssurrogat på Psykiatrisk Center.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 29, stk. 1, nr. 2

Note:

Principafgørelsen afløser A-25-01 og A-26-01, som ophæves.

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt en person i varetægtssurrogat er omfattet af bekendtgørelsen om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslede eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus.

Resultatet er

• NN er ikke omfattet af bekendtgørelsen nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslede eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus

Det betyder, at det skal vurderes efter aktivlovens almindelige regler om kontanthjælp, om NN fortsat har ret til kontanthjælp efter fængslingen i varetægtssurrogat på Psykiatrisk Center.

• Vi hjemviser sagen til A Kommune, som skal træffe en ny afgørelse om kontanthjælp

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Når en kontanthjælpsmodtager bliver varetægtssurrogatfængslet på et psykiatrisk hospital, skal kommunen anvende de almindelige regler i aktivloven, når den skal vurdere, om den anbragte fortsat er berettiget til kontanthjælp.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har lagt vægt på, at bemyndigelsen i aktivlovens § 29 til at fastsætte regler om hjælp til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat (eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution), ikke er anvendt. Denne personkreds blev omfattet af § 29, stk. 1, nr. 2 ved en lovændring i 2007.

Forud for lovændringen i 2007 var alene personer, der var varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, omfattet af § 29, stk. 1, nr. 2. Til denne personkreds blev der i 2000 udstedt en bekendtgørelse om kontanthjælp.

Det fremgår af lovforarbejderne til lovændringen i 2007, at nævnte bekendtgørelse ikke omfatter den personkreds, som § 29, stk. 1, nr. 2 blev udvidet med.

Det er derfor de almindelige regler om ret til kontanthjælp, der gælder for denne personkreds.

En varetægtssurrogatfængslet er derfor ikke udelukket fra at få hjælp efter aktivlovens almindelige regler om kontanthjælp, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Ankestyrelsen har tidligere slået fast, at det forhold, at ansøger får kost og logi dækket af opholdsstedet, ikke i sig selv kan begrunde, at han ikke er berettiget til hjælp.

Ligeledes har Ankestyrelsen i en tidligere principafgørelse vurderet, at ansøger, der var varetægtssurrogatanbragt på et psykiatrisk hospital på grund af helbredsmæssige forhold, var omfattet af undtagelserne for at stå til rådighed i aktivlovens nuværende § 13, stk. 4, nr. 2.

Sagen hjemvises til A Kommune til vurdering af, om den varetægtssurrogatfængslede herefter opfylder de øvrige regler for at være berettiget til kontanthjælp under anbringelsen på psykiatrisk hospital.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 30. juli 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 10. august 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Kommunen traf den 2. juni 2010 afgørelse om afslag på kontanthjælp til NN under surrogatophold. Kommunen henviser til aktivlovens § 29, nr. 2, der er udvidet til også at omfatte personer, der er erklæret uegnede til straf og derfor anbragt i surrogat. Kommunen har endvidere lagt vægt på, at NN har været hjemmeboende inden indsættelsen og har ikke haft faste udgifter. Dette har han heller ikke på nuværende tidspunkt. Han får kost og logi dækket af opholdsstedet.

Beskæftigelsesankenævnet traf den 30. juli 2011 afgørelse om, at kommunen ikke havde ret til at bringe kontanthjælpen til ophør. Betingelserne for at kunne modtage kontanthjælp var fortsat opfyldt.

Beskæftigelsesankenævnet har lagt til grund, at aktivloven som udgangspunkt gælder alle, der opholder sig her i landet, med mindre der er fastsat særlige regler for persongruppen.

Nævnet har lagt vægt på, at NN har modtaget kontanthjælp siden 1. juli 2009, og at han blev varetægtssurrogatanbragt den 12. maj 2010 på Psykiatrisk Center X. Han er som varetægtssurrogatanbragt på en psykiatrisk afdeling ikke omfattet af bekendtgørelsen om personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus.

Nævnet henviser til Ankestyrelsens Principafgørelser A-25-01 og A-26-01.

Nævnet har videre lagt vægt på, at beskæftigelsesministeren ikke har udnyttet bemyndigelsen i § 29, nr. 2, til at fastsætte regler for personer, der er anbragt i varetægtssurrogat. Derfor er han omfattet af aktivlovens almindelige regler om bl.a. kontanthjælp.

(resten af nævnets begrundelse udelades)

Kommunen har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at § 29 også er gældende for personer, der er anbragt i surrogat. Men på baggrund af, at der ikke er fastlagt regler siden 2007, kan pågældende stadig være kontanthjælpsberettiget. Kommunen mener ikke, at der er lighed for loven på trods af lovens tekst, fordi der ikke er lavet en bekendtgørelse på området.

Formålet med behandlingen af sagen i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er, at afklare om bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer der er varetægtsfængslede eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus kan anvendes i forhold til varetægtssurrogatfængslede set i lyset af, at varetægtssurrogat nu fremgår af aktivlovens § 29, mens persongruppen fortsat ikke er nævnt i bekendtgørelsen. Sagen antages som supplement til (eller afløser af) A-26-01 og A-25-01.