Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 149-11 om fleksjob - arbejdsevne - nedsættelse af arbejdsevnen - vurdering i forhold til fuldtidsarbejde

Resume:

Ved ansøgning om visitation til fleksjob skulle kommunen vurdere nedsættelsen af ansøgerens arbejdsevne i forhold til normalt fuldtidsarbejde (37 timer), uanset at ansøgeren arbejdede mindre end fuldtid forud for ansøgningen om fleksjob.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 - § 69 og § 70

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, på hvilket grundlag nedsættelsen af arbejdsevnen skal vurderes, når ansøgeren ikke har arbejdet på fuldtid forud for ansøgningen om fleksjob.

Resultatet er:

• nedsættelsen af arbejdsevnen skal vurderes i forhold til normalt fuldtidsarbejde (37 timer)

Det betyder, at A Kommune skal træffe en ny afgørelse om, hvorvidt NN har ret til fleksjob.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

En mødedeltager var ikke enig i afgørelsen. Mødedeltageren mente, at det ikke har været lovgivers intention at kompensere for et tab, som borgeren aldrig har haft, da hun efter mødedeltagerens opfattelse fortsat er i stand til at arbejde i samme omfang, som hun gjorde forud for ansøgningen om fleksjob.

Begrundelsen for afgørelsen

Det er en betingelse for fleksjob, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat.

Beskæftigelsesudvalget finder, at nedsættelsen af arbejdsevnen skal vurderes i forhold til normalt fuldtidsarbejde (37 timer), uanset at ansøgeren arbejdede mindre end fuldtid forud for ansøgningen om fleksjob.

Vi har lagt vægt på, at det ikke fremgår af reglerne om fleksjob eller forarbejderne hertil, at det har betydning for retten til visitation til fleksjob, herunder vurderingen af nedsættelsen af arbejdsevnen, at ansøgeren ikke har arbejdet på fuldtid forud for ansøgningen om fleksjob.

Det fremgår af reglerne, at arbejde på mindre end fuldtid forud for tilkendelse af fleksjob kan betyde, at fleksjob skal gives på deltid og ikke fuldtid. Lovgiver har således været opmærksom på den situation, hvor en ansøger forud for visitationen har arbejdet mindre end fuldtid, men har ikke fastsat regler om, at dette har betydning i forbindelse med visitationen til fleksjob.

Der var ikke enighed om afgørelsen. En mødedeltager mente, at det ikke har været lovgivers intention at kompensere for et tab, som borgeren aldrig har haft, da hun efter mødedeltagerens opfattelse fortsat er i stand til at arbejde i samme omfang, som hun gjorde forud for ansøgningen om fleksjob.

Bemærkninger til klagen

Kommunen har i klagen anført, at NN på afgørelsestidspunktet kunne klare 20 timers arbejde som massør og kranio-sakral terapeut på ordinære vilkår. Kommunen anfører videre, at der således er tale om en meget begrænset reduktion i forhold til hendes tidligere forsørgelsesgrundlag.

Vi skal hertil bemærke, at vurderingen af, i hvilket omfang NNs arbejdsevne er nedsat, som nævnt skal ske i forhold til normalt fuldtidsarbejde (37 timer), og ikke på baggrund af det lavere timetal, hun arbejdede forud for ansøgningen om fleksjob.

Det bemærkes endvidere, at nedsættelsen af arbejdsevnen ikke alene skal vurderes på baggrund af det færre antal arbejdstimer end 37 timer, som ansøgeren kan klare, men også skal vurderes i forhold til effektiviteten i arbejdet, jf. Principafgørelse N-11-06.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 29. juli 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 24. august 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

• E-mail af 1. oktober 2010 fra NN

Ansøgeren er uddannet lagerassistent og massør. Hun har endvidere et kursus som delikatessemedarbejder og et kursus inden for virksomhedsøkonomi.

Hun har tidligere arbejdet 37 timer om ugen, men fra 2006 og frem til sygemelding den 27. februar 2007 arbejdede hun som lagerassistent 25 timer om ugen. Hun blev sygemeldt på baggrund af smerter i hofte og knæ.

Den 2. juni 2008 påbegyndte hun virksomhedspraktik som massør samt kursus i kranio-sakral terapi.

Den 3. juli 2008 blev hun bevilget revalidering med henblik på ordinært arbejde som massør. I den sidste periode af revalideringsforløbet arbejdede hun 25 timer ugentligt med massage og kranio-sakral terapi.

Hun blev den 1. februar 2009 ansat i ordinært job som massør og kranio-sakral terapeut 25 timer ugentligt.

Hun blev på ny sygemeldt den 16. marts 2009.

Den 23. marts 2009 genoptog hun delvist arbejdet som massør med 20 timer om ugen.

Hun oplyser, at hvis hun arbejder mere end 20 timer om ugen, får hun smerter i hofte og hænder og ender med at få seneskedehindebetændelse i hænderne.

Det fremgår af lægelige oplysninger af 13. juli 2009, at hun lider af kronisk inflammatorisk ledsygdom og kronisk nældefeber. Hun har smerter i både hofter, skuldre, fod og fingre. Det fremgår endvidere, at der er tale om en kronisk sygdom, der veksler i intensitet og specielt ved længere tids lettere overbelastning.

Det fremgår af lægeskøn af 5. august 2009, at der er tale om kroniske ledgener, der er stået på igennem mange år, og som efterhånden må betragtes som varige. Der skønnes ikke at være behandlingsmuligheder, der vil kunne ændre væsentligt på hendes tilstand.

Kommunen gav hende den 21. september 2009 afslag på fleksjob.

Kommunen lagde vægt på, at hun formåede at arbejde 20 timer ugentligt.

Kommunen lagde endvidere vægt på, at hun siden 2006 alene havde arbejdet 25 timer ugentligt, og at hendes arbejdsevne kun var begrænset nedsat i forhold til det timeantal, som hun tidligere havde arbejdet.

Beskæftigelsesankenævnet hjemviste den 29. juni 2010 sagen til kommunen.

Nævnet fandt, at kommunen havde anvendt et fejlagtigt vurderingsgrundlag. Vurderingen af, i hvilket omfang ansøgerens arbejdsevne var nedsat, skulle efter nævnets opfattelse ske i forhold til fuld tid, det ville sige 37 timer om ugen.

Kommunen klagede.

Kommunen anførte, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet kunne klare 20 timers arbejde som massør og kranio-sakral terapeut på ordinære vilkår. Der var således tale om en meget begrænset reduktion i forhold til hendes tidligere forsørgelsesgrundlag.

Nævnet fastholdt sin afgørelse.

Nævnet var af den opfattelse, at når en ansøgers berettigelse til revalidering, fleksjob eller førtidspension skal afgøres, skal arbejdsevnen vurderes i forhold til varetagelse af normalt fuldtidsarbejde (37 timer), uanset at pågældende ikke tidligere har været fuldtidsbeskæftiget. Dette henset til, at der ikke i lovgivningen er fastsat særlige regler om vurderingsgrundlaget.