Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 190-11 om kontanthjælp - starthjælp - EU regler - arbejdstager - EU-borger - opholdsbevis - registreringsbevis - lovligt ophold

Resume:

En EU-borger havde som arbejdstager efter EU-reglerne ret til kontanthjælp, hvis han opfyldte de øvrige betingelser herfor.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at der på tidspunktet for kommunens afgørelse ikke var tvivl om, at han havde lovligt ophold her i landet, herunder arbejdstagerstatus.

Udvalget lagde vægt på, at statsforvaltningen umiddelbart inden tidspunktet for kommunens afgørelse om retten til hjælp havde truffet afgørelse om, at han fortsat havde lovligt ophold, da han fortsat havde arbejdstagerstatus.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, § 11, stk. 3 og § 11, stk. 6

Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for unionen - artikel 7, stk. 2 -

Vejledninger:

Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 19 af 4. april 2008 om EU/EØS-borgeres adgang til kontanthjælp og starthjælp - pkt. 2, pkt. 3

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om kontanthjælp, herunder om han har arbejdstagerstatus efter EU-retten.

Resultatet er

• NN har som arbejdstager efter EU-reglerne ret til kontanthjælp, hvis han opfylder de øvrige betingelser herfor

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY, men med en anden begrundelse.

Kommunen skal tage stilling til, om NN opfylder de øvrige betingelser for ret til kontanthjælp.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at NN, der er polsk statsborger, havde lovligt ophold her i landet og arbejdstagerstatus, da han den 19. juli 2010 søgte om hjælp efter aktivloven.

Vi har lagt vægt på, at statsforvaltningen (som kompetent myndighed efter EU-opholdsbekendtgørelsen) den 5. august 2010 traf afgørelse om, at NN fortsat opfylder betingelserne for ophold i Danmark. Statsforvaltningen fandt, at han fortsat har arbejdstagerstatus. Statsforvaltningen lagde vægt på, at han havde forevist lønsedler for 6 måneder samt oplysningerne om, at han havde modtaget sygedagpenge.

Efter statsforvaltningens afgørelse er der ikke nye oplysninger i sagen af betydning for vurderingen af NNs opholdsret, herunder hans arbejdstagerstatus.

På den baggrund finder vi, at der på tidspunktet for kommunens afgørelse den 11. august 2010 ikke var tvivl om, at NN havde lovligt ophold, herunder arbejdstagerstatus. Kommunen havde derfor ikke anledning til at vurdere, om statsforvaltningen måtte forventes at ville anse NNs ophold i Danmark for lovligt. Statsforvaltningen havde således allerede taget stilling hertil og fundet, at NN havde lovligt ophold.

Det er en betingelse for hjælp til forsørgelse, at der er lovligt ophold i Danmark.

Som udgangspunkt skal kommunen ikke tage stilling til spørgsmål om retten til ophold, men alene sikre sig, at opholdsgrundlaget er i orden. Spørgsmål om opholdsret rettes til statsforvaltningerne.

Kommunen må dog konkret vurdere i den enkelte sag, om statsforvaltningen må forventes at ville anse opholdet for lovligt i medfør af EU- opholdsbekendtgørelsen. Vi henviser til Principafgørelserne 103-11 og 102-11 om lovligt ophold og ret til hjælp.

Bemærkninger til klagen

Kommunen har anført, at NN burde have rettet henvendelse til statsforvaltningen umiddelbart efter arbejdsophør for udstedelse af et nyt registreringsbevis. Efter kommunens opfattelse ville et registreringsbevis udstedt på dette tidspunkt have givet ham ret til fortsat ophold i 6 måneder indtil medio august 2010.

Kommunen har desuden gjort gældende, at NN ikke har haft en indtægt, som var mere end kun en marginal indtægt til forsørgelse.

Endelig har kommunen gjort gældende, at NN har haft status som grænsearbejder, og at han indtil udgangen af januar 2009 var begrænset skattepligtig i Danmark, hvorfor han efter kommunens opfattelse ikke kan erhverve arbejdstagerstatus.

Vi skal henvise til, at statsforvaltningen den 5. august 2010 traf afgørelse om, at NN fortsat har ret til ophold i Danmark. Vi har ikke kompetence til at tage stilling til statsforvaltningens afgørelse om opholdsret.

Som det fremgår af ovenstående finder vi, at NN har lovligt ophold her i landet og arbejdstagerstatus. Han kan således hverken anses for førstegangsarbejdssøgende eller grænsearbejder.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 9. februar 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 18. marts 2011

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

• Kommunes brev af 27. april 2011

NN er polsk statsborger.

Den 27. august 2008 fik han udstedt et registreringsbevis. Det fremgår af beviset, at han registreres som EU-statsborger med ret til at bo og arbejde i Danmark.

I perioden fra den 14. april 2008 til den 12. februar 2009 var han ansat som arbejdsmand. Hans ugentlige arbejdstid var 37 timer, og han havde en timeløn på 100,65 kr.

Han blev opsagt med fratrædelse den 12. februar 2009 på grund af arbejdsgivers økonomiske situation.

Den 26. januar 2009 blev han sygemeldt på grund af diskusprolaps.

Den 12. februar 2009 blev han afskediget fra sit arbejde på grund af arbejdsgivers økonomiske situation.

Han modtog sygedagpenge i perioden fra den 26. januar 2009 frem til den 28. februar 2010, hvor udbetalingen af sygedagpenge ophørte som følge af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven.

Den 23. juni 2010 blev han opereret for diskusprolaps.

Den 19. juli 2010 søgte han om kontanthjælp.

Han har oplyst, at han fra den 28. februar 2010 (ophør af sygedagpenge) til den 19. juli 2010 (ansøgning om kontanthjælp) har levet af feriepenge.

Han har endvidere oplyst, at han forsørger sin hustru og to børn, som bor i Polen. Hustruen er arbejdsløs.

Ved brev af 5. august 2010 oplyste Statsforvaltningen YY, at han fortsat opfylder betingelserne for ophold i Danmark. Statsforvaltningen henviste til § 3, stk. 2, i EU-opholdsbekendtgørelsen og fandt, at han bevarer sin arbejdstagerstatus.

Kommunen traf den 11. august 2010 afgørelse om, at han hverken har ret til kontanthjælp eller starthjælp, da han ikke har arbejdstagerstatus.

Beskæftigelsesankenævnet traf fra den 9. februar 2011 afgørelse om, at han har ret til kontanthjælp, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Nævnet fandt, at han har arbejdstagerstatus.

Kommunen klagede.

Nævnet fastholdt sin afgørelse ved genvurderingen.

Kommunen anmodede ved brev af 27. april 2011 Ankestyrelsen om at tage stilling til betydningen af hans skattemæssige registrering med begrænset skattepligt i Danmark.