Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 195-11 om arbejdsløshedsforsikring - ledig - uddannelsesbetingede udgifter - nødvendig følge af uddannelsen

Resume:

Betingelsen for hjælp til studiebøger var opfyldt, når bøgerne var nødvendige for studiet. Selv om kommunen efter reglen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ”kan” give tilskud, kan kommunen ikke vælge at give afslag på tilskud, når lovens betingelser er opfyldt.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 - § 76 og § 77

Bekendtgørelser:

Arbejdsmarkesstyrelsens bekendtgørelse nr. 482 af 19. maj 2011 om en aktiv beskæftigelsesindsats - § 82

Afgørelse:

Afgørelse i NNs sag om tilskud til bøger til uddannelse til social- og sundhedshjælper

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt en modtager af arbejdsløshedsdagpenge er omfattet af målgruppen i §§ 76-77 i beskæftigelsesindsatsloven, herunder om betingelserne i § 77 som minimum skal være opfyldt.

Resultatet er

NN har ret til tilskud til bøger

Det betyder, at Beskæftigelsesankenævnets afgørelse stadig gælder.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Det er en betingelse for, at en ledig, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kan få tilskud til undervisningsmateriale i forbindelse med deltagelse i tilbud om uddannelse, at materialet er en nødvendig følge af tilbuddet.

NN opfylder betingelsen og er dermed berettiget til tilskud.

Selv om det fremgår af reglen, at kommunen ”kan” give tilskud, betyder det ikke, at kommunen frit kan vælge, om den vil give tilskuddet. Tilskud skal gives, når den betingelse, der er angivet i reglen, er opfyldt. Der kan ikke i en sådan situation gives afslag med andre begrundelser, som ikke har hjemmel i reglerne.

Vi har lagt vægt på, at der ifølge almindelige retlige lovfortolkningsprincipper sjældent i de bestemmelser, der giver myndigheden mulighed for et skøn, er tale om et ”frit skøn”, men om et retligt bundet skøn.

Ved et retligt bundet skøn forstås, at loven angiver en vis ramme for forvaltningens administration af bestemmelsen. Når der i loven er angivet en ramme for bestemmelsens anvendelse, er der også dermed angivet en binding i administrationen af bestemmelsen med hensyn til, hvilke momenter der skal inddrages i vurderingen, og det vil bero på fortolkning, hvor langt denne binding rækker.

Skønsmæssige bestemmelser er således overvejende retligt normerende, og afgørelsen vil derfor være undergivet en retlig efterprøvelse.

Der er intet i lovbemærkningerne, vejledninger eller tidligere lovbestemmelser på området, der tilsiger, at der skal indlægges en anden fortolkning i dette tilfælde.

I lovbemærkningerne er uddybet, hvornår betingelserne for tilskud er opfyldt. Der er ikke heri nævnt noget om, at kommunen kan fastsætte sit eget serviceniveau i forhold til, at der er tale om forventelige udgifter, samt at udgiften ikke er så stor, at den forhindrer borgeren i at gennemføre uddannelsen.

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats åbner heller ikke for et frit skøn, men angiver, at det er en betingelse for at give tilskud, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.

Bemærkninger til klagen

Kommunens jobcenter har ønsket belyst, om borgeren har et retskrav på tilskud, når der står ”kan” i § 76. Jobcentret mener, at ordet ”kan” giver kommunen mulighed for at yde tilskud efter en konkret og individuel vurdering og under hensyn til kommunens serviceniveau og egne retningslinjer.

Jobcentret er i øvrigt enigt med nævnet i, at betingelserne i § 77 om, at materialet er en nødvendig følge af tilbuddet, er opfyldt i denne sag. Jobcentret finder imidlertid, at § 77 er minimumsbetingelser, som skal være opfyldt for at kommunen kan vælge at yde tilskud.

Vi henviser til vores begrundelse ovenfor.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 22. april 2010

Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 26. april 2010

Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Kommunens Jobcenter traf den 11. februar 2010 afgørelse om, at NN ikke havde ret til at få tilskud til køb af bøger. Baggrunden for afslaget var, at der måtte forventes udgifter til materialer ved uddannelsesstart, samt at udgiften ikke var så stor, at den forhindrede ham i at gennemføre uddannelsen.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse, således at NN havde ret til tilskud til nødvendige bøger under uddannelsen.

Beskæftigelsesankenævnet begrundede afgørelsen med, at bøgerne var nødvendige, for at han kunne gennemføre uddannelsen, samt at der ikke med reglerne i beskæftigelsesindsatsloven var påtænkt ændringer i forhold til hidtidig praksis efter aktivloven.

Kommunens Jobcenter klagede over nævnets afgørelse.

Nævnet bemærkede ved genvurderingen, at det forhold, at der var tale om en ”kan”-bestemmelse, ikke betød, at kommunen frit kunne vælge, om den ville give hjælp. Det betød, at hjælpen skulle gives, når betingelserne i loven var opfyldt.

Nævnet henviste desuden til, at der med hjemmel i § 35, stk. 2, nr. 3, i beskæftigelsesansvarsloven indtil 1. januar 2007 var fastsat særlige retningslinjer for tilskud til undervisningsmateriale til ledige i de forskellige AF-regioner.

Der sås ikke i øvrigt at være hjemmel til at gøre forskel på forsikrede ledige og andre modtagere af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Nævnet havde herunder taget i betragtning, at det med §§ 76-77 var hensigten at harmonisere reglerne og give ensartede tilbud til forsikrede ledige og personer, der modtog hjælp efter aktivloven.