Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 199-11 om arbejdsskade - anerkendelse - erhvervssygdomme - slidgigt i begge hofteled - krav til diagnose - lovens anvendelsesomraade

Resume:

Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt til afklaring af kravene til anerkendelse af slidgigt i begge hofteled som erhvervssygdom.

Vi tog i alle tre sager udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme. Vi var enige i de krav til diagnosen, der stilles i vejledningen.

Vi har endvidere understreget betydningen af principperne i EF-forordning nr. 883/2004 om ligebehandling og om sammenlægning af perioder. Vi fastslår, at den arbejdsmæssige belastning, som personen har været udsat for i et andet EU-land, skal inddrages i vurderingen af den samlede arbejdsmæssige udsættelse.

I sag nr. 1199-11 afviste vi at anerkende slidgigt i begge hofter som en erhvervssygdom, da der ikke havde været tale om en tilstrækkelig samlet daglig løftemængde i tilstrækkeligt mange år. Vi slog også fast, at skub og træk ikke kunne sidestilles med løft, ligesom vi ikke mente, at hop op og ned fra en højde på ca. 50 cm udgjorde en tilstrækkelig påvirkning af hofteleddene til at udvikle slidgigt. Endelig fandt vi ikke, at der var tidsmæssig sammenhæng mellem udsættelse for hoftebelastende løftearbejde og sygdommens udvikling. Vi vurderede, at der ikke var grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

I sag nr. 2200-11 anerkendte vi slidgigt i begge hofteled som erhvervssygdom hos en person, som havde arbejdet indenfor fiskeri. Vi inddrog en periode, hvor løftebelastningen ikke i sig selv at kunne føre til anerkendelse, men hvor der dog var tale om en belastning, der vedligeholdt og bandt to perioder med relevante belastninger sammen. Vi inddrog også den belastning, som personen havde været udsat for i et andet EU-land.

I sag nr. 3201-11 afviste vi, at der var påvist en sygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. , Selv om der ved røntgenundersøgelse var påvist slidgigtsforandringer i begge hofteled, mente vi ikke, at personens egen beskrivelse af smerterne opfyldte betingelserne, fordi personen ikke havde smerter fra højre hofte. Vi vurderede, at der ikke var grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Love:

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 2, § 5, § 7, § 9 og § 10

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om hvorvidt der kan ske anerkendelse af slidgigt i begge hofteled som en erhvervssygdom.

Resultatet er:

• Sygdommen kan ikke anerkendes som erhvervssygdom.

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse som erhvervssygdom

Fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Slidgigt i begge hofter og betingelserne for anerkendelse er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 punkt E. 13.

Du har ikke været udsat for hoftebelastende løftearbejde i et sådant omfang, at det efter den nuværende lægelige viden kan medføre udvikling af slidgigt i begge hofter.

Vi vurderer, at du ikke har været udsat for en tilstrækkelig samlet daglig løftemængde i tilstrækkeligt mange år, da du alene i 6 år har haft en tilstrækkelig samlet daglig løftemængde af hoftebelastende løft og da kravet til den tidsmæssige udstrækning af udsættelsen ikke kan nedsættes til under 10 år.

Vi vurderer ikke, at skub og træk af paletter kan sidestilles med løft, da skub og træk af genstande ikke efter en lægelig vurdering indebærer en relevant påvirkning af hofteleddene i forhold til udvikling af slidgigt.

Vi vurderer heller ikke, at 120 til 150 daglige hop op og ned fra en højde på ca. 50 cm indebærer en relevant påvirkning i forhold til udvikling af slidgigt i hofter, da hop op og ned fra en højde på ca. 50 cm ikke efter en lægelig vurdering indebærer en tilstrækkelig ”stød”-påvirkning af hofteleddene til, at det medfører øget risiko for udvikling af slidgigt i hofter.

Endelig vurderer vi ikke, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem de af dine erhvervsmæssige udsættelser, der har indebåret løftearbejde og udviklingen af sygdommen.

Ifølge fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 punkt E. 13 kan slidgigt i begge hofteled anerkendes som erhvervssygdom, hvis der har været tale om hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække.

Ifølge Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 skal der til anerkendelse af slidgigt i begge hofteled som udgangspunkt have været tale om

• hoftebelastende løftearbejde i mindst 15 år

• en samlet daglig løftemængde på mindst 8 tons

• heraf skal der have været almindeligt forekommende tunge enkeltløft på mindst 20 kilo, der samlet svarer til mindst 1 ton per uge

• de øvrige løft skal også være relevant hoftebelastende, det vil sige, at der skal være tale om en vis vægtforskydning i hofterne, der øger belastningen af hofteleddene

Kravene til den samlede daglige løftemængde kan nedsættes ved særlige forhold, dog ikke til under 5 tons. Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan tillige nedsættes ved særlige forhold, dog ikke til under 10 år.

Ankestyrelsen er enig i betingelserne for anerkendelse af slidgigt i begge hofter, som disse er beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens vejledning.

Ankestyrelsen finder, at vejledningens beskrivelser af betingelserne for anerkendelse tillige finder anvendelse i sager, der skal vurderes efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade og bekendtgørelse om fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005.

For at vi kan anerkende en sygdom som erhvervssygdom skal den skadelige påvirkning styrke- og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Dette fremgår af bekendtgørelsen om erhvervssygdomme, § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af sagen, at du begyndte at få ondt i begge hofter måske i slutningen af 1990’erne samt at du ved røntgenundersøgelse har fået påvist slidgigt i begge hofteled.

Du har i forbindelse med udfærdigelse af journal påBB Klinik den 31. juli 2001 oplyst, at du fra 1968 til 1978 var beskæftiget først som arbejdsdreng og senere som chauffør og at arbejdet indebar håndtering af lettere trævarer.

I forbindelse med 2. undersøgelse påBB Klinik den 7. september 2009 har du oplyst, at du fra 1968 til 1972 var arbejdsdreng, hvor du håndterede kasser, der vejede mellem 10 og 60 kg. Kasserne blev blandt andet løftet op og ned fra laddet på lastvogne. Det fremgår af journalen, at det ikke er muligt, at udregne en samlet daglig løftemængde. Fra 1972 til 1978 arbejdede du som chauffør, hvor du kørte varer til isenkræmmere i kasser på mellem 20 og 50 kg. Den samlede daglige løftemængde er angivet til mellem 6,75 og 13,8 tons, hvoraf mellem 5,85 og 12 tons var løft af byrder på over 20 kg. Det er beskrevet, at en del løft foregik under samtidig trappegang.

Du har i forbindelse med udfærdigelse af journal på Arbejdsmedicinsk Klinik den 31. juli 2001 videre oplyst, at du har været beskæftiget som lufthavnsportør siden 1978, hvor du de første 2½ år hovedsageligt var beskæftiget med at løfte kasser á gennemsnitligt godt 20 kg fra en palet over på en anden og at en del af løftene foregik i foroverbøjet stilling med armene over hovedhøjde og/eller med vrid i lænden samt at nogle kasser stod over ½ arms afstand fra kroppen, når de skulle løftes. Den samlede daglige løftemængde er ikke angivet. Du var endvidere beskæftiget med truckkørsel.

I forbindelse med 2. undersøgelse påBB Klinik den 7. september 2009 har du supplerende oplyst, at du mener, at man i perioden var 8 personer til at fylde 60 paletter med en vægt, der varierede fra stort set 0 kg. til 6,3 tons samt at enkeltbyrdernes vægt varierede. Vi bemærker, at dette svarer til, at hver person havde en daglig løftemængde på op til 47 tons.

Du har videre tilBB Klinik i juli 2001 oplyst, at du fra 1980 til 1999 arbejdede i T-DOK, hvor du hovedsagelig betjente to maskiner og styrede kørsel og af- og påsætning af paletter via betjeningspanel på maskinerne. Det er beskrevet, at du skulle skubbe og trække paletterne, hvilket var tungt arbejde. Endvidere har du beskrevet, at du fra 1980 til 1984 var beskæftiget 10-12 timer ugentligt med at ”bygge post”, hvor du fyldte postsække på paletter i op til 1,6 meters højde. I de efterfølgende år var du mellem 3 og 5 timer ugentligt beskæftiget med at ”bygge paletter op”, hvor der forekom løft på mellem 10 og 40 kg, der skulle løftes på paletter i op til 1,6 meters højde.

I september 2009 har du supplerende tilBB Klinik oplyst, at du kun havde egentlige løft i forbindelse med andre arbejdsopgaver en håndtering af paletter. Dette var når du fire timer ugentligt foretog palletering, hvor du kunne løfte fire tons på to timer samt når du højest én dag om ugen lastede vognen til AA, hvor pakkerne vejede 30-50 kg og hvor der blev fyldt 6-7 flypaletter på en lastvogn. Endvidere havde du løftearbejde i forbindelse med, at du hjalp med at læsse postsække á 10-50 kg i containere.

Som yderligere supplement til beskrivelsen af dine erhvervsmæssige udsættelser i perioden, har du kontaktetBB Klinik i juni 2010, hvor du supplerende har oplyst, at du skulle bruge ryg og ben til at skubbe paletter á 1½ til 6 tons ind med, når du lastede lastvogne samt at du kravlede op og ned fra laddet.

Du har vedrørende dine arbejdsopgaver siden 1999 oplyst tilBB Klinik, at du hovedsagligt har været palet- og bellychauffør samt at du ikke har haft decideret løftearbejde i perioden. Du har oplyst, at det kan være tungt at trække vogne sammen til sammenkobling samt at du hopper op og ned af palletvenderen mellem 120 og 150 gange pr. dag. Der var tale om et hop på ca. 50 cm.

Vi vurderer ikke, at dine erhvervsmæssige udsættelser opfylder betingelserne for anerkendelse af slidgigt i begge hofter som en erhvervssygdom.

Vi har ved vurderingen af sagen lagt til grund, at du i perioden 1972 til 1978 har haft løftearbejde med en samlet daglig løftemængde på mellem 6,75 og 13,8 tons, hvoraf mellem 5,85 og 12 tons var løft af byrder på over 20 kg. Der var endvidere tale om løft op og ned fra lastvognslad til sækkevogn, hvilket har indebåret løft i foroverbøjet stilling.

Vi vurderer ikke, at der i sagen er dokumentation for, at din daglige samlede løftemængde i årene 1968 til 1972 har været på mere end 8 tons, idet det fremgår af sagen, at den samlede daglige løftemængde i denne periode ikke kan angives.

Vi vurderer endvidere ikke, at der i sagen er dokumentation for, at du i perioden 1978 til 1980 havde en samlet daglig løftemængde på mere end 8 tons, idet det fremgår af journalerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik, at det ikke er muligt, at angive den samlede daglige løftemængde i denne periode samt da dine oplysninger om, at du mener, at løftemængden var på op til 47 tons ikke udgør et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag.

Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke har haft decideret løftearbejde siden 1980 i forbindelse med håndtering af paletter med maskiner, da skub og træk af paletterne ikke kan sidestilles med løft.

Vi vurderer ikke, at dine erhvervsmæssige udsættelser opfylder betingelserne for anerkendelse i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme, da du ikke har haft en samlet daglig løftemængde på mindst 8 tons i mindst 15 år. Vi har lagt vægt på, at du i 6 år har haft en daglig løftemængde på mellem 6,75 og 13,8 tons, men at du ikke siden 1978 har haft en tilstrækkelig daglig løftemængde. Vi har endvidere lagt vægt på, at du siden 1980 kun har haft løftearbejde i en mindre del af arbejdstiden, således at der heller ikke har været tale om en tilstrækkelig tidsmæssig udstrækning af løftearbejdet.

Vi bemærker, at selvom vi lagde dine oplysninger om løftearbejdet fra 1978 til 1980 til grund, så kunne dette ikke føre til et andet resultat, da der fortsat ikke har været tale om udsættelse i tilstrækkeligt mange år, da kravet til den tidsmæssige udstrækning ikke kan nedsættes til under 10 år.

Endvidere bemærker vi, at der heller ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dine erhvervsmæssige udsættelser fra 1968 til 1978 og udvikling af symptomer på slidgigt i slutningen af 1990’erne.

Vi har endvidere lagt vægt på, at hop op og ned fra en højde på ca. 50 cm. ikke efter en lægelig vurdering medfører tilstrækkelige stød i hofteleddene til, at denne påvirkning er relevant for udvikling af slidgigt i hofterne.

Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet, hvis der er oplysninger i sagen, der dokumenterer, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.

Før sygdommen kan anerkendes skal Erhvervssygdomsudvalget vurdere sagen. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi beder ikke udvalget om at vurdere en sag, hvis vi mener, at det er udsigtsløst.

Vi har ikke fundet grundlag for, at bede Arbejdsskadestyrelsen om at lade Erhvervssygdomsudvalget vurdere din sygdom i form af slidgigt i begge hofter.

Der er ikke ifølge den nyeste medicinske erfaring godtgjort en sammenhæng mellem din type arbejde som arbejdsdreng, chauffør og lufthavnsportør som beskrevet ovenfor og udvikling af slidgigt i begge hofter.

Dit arbejde siden 1968, som dette foreligger beskrevet, har heller ikke indebåret en sådan særlig påvirkning og belastning af hofteleddene, at det med overvejende sandsynlighed har medført en særlig risiko for udvikling af slidgigt i begge hofter

Vi er opmærksomme på, at det fremgår af journal fra Arbejdsmedicinsk Klinik, at din slidgigt i hofterne er forårsaget af en kombination af overvægt fra barns ben og tungt løftearbejde i en ung alder. Vi er af ovennævnte grund ikke enig i, at dine erhvervsmæssige udsættelser er årsag til udviklingen af slidgigt i begge hofter. Vi er ikke bundet af vurderinger fra speciallæger. Vi foretager en selvstændig bedømmelse af hver enkelt sag.

Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår af journaler fraBB Klinik samt dine egne oplysninger til sagen.

Bemærkninger til klagen

XX forbundhar i bemærkninger til klagen af 31. august 2010 vedlagt en supplerende arbejdsbeskrivelse, hvoraf fremgår, at forbundet finder, at du har været udsat for hoftebelastende arbejde i et større omfang, end det fremgår af beskrivelsen fraBB Klinik.

Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat, idet oplysningerne om dine erhvervsmæssige udsættelser i den supplerende beskrivelse divergerer i forhold til, de oplysninger du tidligere har oplyst tilBB Klinik med hensyn til højder, vægtangivelser og den tidsmæssige udstrækning af dine arbejdsopgaver. Vi har ved vurderingen af sagen lagt dine oprindelige oplysninger tilBB Klinik fra 2001 og 2009 til grund. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen ovenfor.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen.

• Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 30. juni 2010. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af slidgigt i hofter som en erhvervssygdom

• Klagen til Ankestyrelsen.

• Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering.

• Supplerende bemærkninger til klagen fra XX forbund af 31. august 2010

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af spørgsmålet om anerkendelse af slidgigt i begge hofter som en erhvervssygdom efter erhvervsmæssige påvirkninger.