Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 220-11 om klage - afgørelse - kompetence - boligindretning - opgørelse af boligudgift

Resume:

En kommune havde bevilget en familie med et handicappet barn økonomisk hjælp til udgifter til anskaffelse af en anden bolig, herunder udgifter til en byggestyrer. Da kommunen vurderede, at byggestyrerens opgaver var opfyldte, meddelte kommunen til familien, at den ikke ville afholde yderligere udgifter til byggestyring. Ankestyrelsen fandt, at denne meddelelse var en afgørelse, som kunne påklages.

De løbende boligudgifter i den hidtidige bolig og den nye bolig skulle opgøres på tidspunktet for flytningen.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 116, stk. 4 og § 166

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 - § 60, stk. 1

Forvaltningsloven - lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 - § 2, stk. 1

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om beregning af boligudgifter i forbindelse med opgørelse af engangsydelse samt om nævnets kompetence til at tage stilling til udgifter til en byggestyrer.

Resultatet er

• Beregningen af boligudgifter skal foretages på tidspunktet for fraflytningen af den hidtidige bolig

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY.

• AA Kommunes standsning af hjælp til udgifter til byggestyrer er en afgørelse, som kan indbringes for Det Sociale Nævn. Sagen hjemvises derfor til nævnet for så vidt angår dette spørgsmål.

Det betyder, at Det Sociale Nævn skal realitetsbehandle dette spørgsmål.

Det Sociale Nævn vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om beregning af boligudgifter

Ankestyrelsen finder, at boligudgifterne i den hidtidige bolig og den nye bolig skal opgøres på tidspunktet for fraflytningen af den hidtidige bolig.

Det fremgår af loven, at kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. En del af de udgifter, der kan ydes hjælp til, er eventuelle løbende højere boligudgifter i form af betaling til kreditforening.

Vi har lagt vægt på, at opgørelsen af løbende boligudgifter indeholder et skøn over fremtidige boligudgifter, som der ville have været i den hidtidige bolig og som der vil være i den nye bolig. Opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed. Vi finder på den baggrund, at en opgørelse af boligudgifterne på tidspunktet for fraflytningen af den hidtidige bolig giver det mest retvisende billede af forholdet mellem de to udgifter.

En eventuel variabel boligudgift i den hidtidige bolig giver ikke anledning til en anden vurdering. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med loven er, så vidt muligt, at stille den pågældende på samme måde rent økonomisk i den nye bolig som i den hidtidige bolig. Det er i den forbindelse uden betydning, at boligudgiften i den hidtidige bolig eventuelt har været lavere på et tidligere tidspunkt end flyttetidspunktet.

Det er således vores samlede vurdering, at der ikke er grundlag for at opgøre boligudgifterne på et andet tidspunkt end flyttetidspunktet, som det fremgår af nugældende vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv., nr. 7 af 15. februar 2011, pkt. 311.

Begrundelsen for afgørelsen om opsigelse af byggestyrer

Ankestyrelsen finder, at kommunens beslutning om at standse hjælpen til udgifter til byggestyreren er en afgørelse, som kan indbringes for Det Sociale Nævn. Nævnet skal derfor realitetsbehandle dette spørgsmål.

Det fremgår af retssikkerhedslovens regler, at kommuners afgørelser kan indbringes for Det Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet, når det fremgår af lovgivningen.

Afgørelsesbegrebet i retssikkerhedsloven skal forstås i overensstemmelse med det traditionelle forvaltningsretlige afgørelsesbegreb, jf. forvaltningsloven.

I forarbejderne til forvaltningsloven anføres det at der med udtrykket ’truffet afgørelse’ sigtes til ’udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser der går ud på at fastsætte hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde’, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 116.

Vi har lagt vægt på, at kommunen i forbindelse med brevet af 19. november 2009 besluttede at afslutte sagen om dækning af udgifter til anskaffelse af en anden bolig efter servicelovens regler herom ud fra en vurdering af behovet for yderligere hjælp. Der var således tale om, at kommunen fastsatte, at familien ikke længere havde ret til yderligere hjælp efter serviceloven. Denne meddelelse er at betragte som en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og dermed også i retssikkerhedslovens forstand.

Det Sociale Nævn skal derfor realitetsbehandle klagen over kommunens standsning af hjælpen til udgifter til byggestyreren.

Bemærkninger til klagen

For så vidt angår spørgsmålet om beregning af boligudgifter har advokaten blandt andet anført, at familien havde en forventning om, at det var boligudgifterne i den hidtidige bolig på tidspunktet for kommunens afgørelse af 8. november 2006, og ikke udgifterne på flyttetidspunktet halvandet år efter, der skulle danne grundlag for beregningen. Familien var ikke blevet vejledt om andet. Boligudgifterne i den hidtidige bolig var i mellemtiden steget grundet rentestigning i et rentetilpasningslån.

Vi bemærker, at advokatens bemærkninger er indgået i vurderingen af sagen, men de kan ikke føre til et ændret resultat. Der henvises til ovenstående begrundelse.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• AA Kommunes afgørelse af 19. november 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 28. oktober 2010

• Det Sociale Nævns genvurdering

Sagsfremstilling

AA Kommune havde ved afgørelse af 8. november 2006 truffet afgørelse om bevilling af hjælp til familien med et handicappet barn til dækning af udgifter til anskaffelse af en anden bolig efter servicelovens regler herom. Bevillingen omfattede hjælp til byggestyring. Afgørelsen indeholdte en foreløbig opgørelse af hjælpens størrelse.

Familien fraflyttede den hidtidige bolig den 1. maj 2008.

I brev af 19. november 2009 meddelte AA Kommune, at sagen om hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig ansås for afsluttet, og den samlede hjælp bevilget efter loven blev gjort op. Kommunen meddelte i samme brev, at byggestyrerens opgaver ansås for opfyldt, hvorfor kommunen ikke ville afholde yderligere udgifter hertil. Boligudgifterne i den hidtidige bolig og den nye bolig blev gjort op på baggrund af udgifterne på fraflytningstidspunktet den 1. maj 2008. I brevet vejledte kommunen om muligheden for at klage over afgørelsen.

Advokaten har klaget over AA Kommunes afgørelse.

Det Sociale Nævn afviste at behandle spørgsmålet om opsigelse af byggestyreren med den begrundelse, at der ikke var tale om en afgørelse, der kunne indbringes for nævnet. Nævnet stadfæstede spørgsmålet om opgørelse af boligudgifter.

I klagen til Ankestyrelsen anførte advokaten blandt andet, at udgiften til en byggestyrer er en af de poster, der kan ydes hjælp til efter servicelovens regler om hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig. Det gør ifølge advokaten dækning af udgiften til en byggestyrer til en afgørelse rettet mod borgeren, hvorfor ophør af denne dækning af udgift også er en afgørelse rettet mod borgeren.

For så vidt angår spørgsmålet om opgørelse af boligudgifter anførte advokaten, at familien havde en forventning om, at det var boligudgifterne på tidspunktet for kommunens afgørelse af 8. november 2006, og ikke udgifterne på flyttetidspunktet halvandet år efter, der skulle danne grundlag for beregningen. Familien var ikke blevet vejledt om andet. Boligudgifterne i den hidtidige bolig var i mellemtiden steget grundet rentestigning i et rentetilpasningslån.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 1. august 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.