Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 19-12 om merudgifter - klage - antagen sag - principafgørelse - retsvirkning - lighedsgrundsætning

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at en borger, hvis sag blev afgjort i det sociale nævn kort før, atAnkestyrelsen offentliggjorde en principafgørelse om samme emne, skulle stilles på samme måde som den borger, der havde fået optaget sin sag til behandling i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på den almindelige lighedsgrundsætning, og at borgerens klage ikke kunne anses for foranlediget af den offentliggjorte principafgørelse.

Nævnets afgørelse var truffet i tidsrummet mellem datoen for Ankestyrelsens afgørelse og offentliggørelsen af principafgørelsen, og klagefristen var ikke udløbet ved offentliggørelse af principafgørelsen.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 100

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om virkningstidspunktet af Principafgørelse 232-10 i en sag, der bliver afgjort af nævnet umiddelbart før offentliggørelse af Principafgørelsen.

Resultatet er

• Du er berettiget til at få vurderet dine merudgifter efter retningslinierne i Principafgørelse 232-10 om merudgifter i forbindelse med flere lidelser tilbage fra revurderingstidspunktet den 1. marts 2010

Det betyder, at sagen hjemvises til kommunen med henblik på at træffe en ny afgørelse med virkning fra 1. marts 2010.

Vi ændrer således afgørelsen fra det sociale nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at du har klaget over den dagældende praksis om nødvendige merudgifter for personer med flere lidelser, og at det sociale nævn traf afgørelse i din sag mellem tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse om samme problematik og offentliggørelsen af Principafgørelsen. På tidspunktet for offentliggørelsen af Principafgørelsen var klagefristen til Ankestyrelsen i din sag ikke udløbet.

Ankestyrelsen finder på den baggrund ikke, at din klage til Ankestyrelsen kan anses for foranlediget af den offentliggjorte afgørelse.

Ankestyrelsen finder, at du med hensyn til retsvirkningerne af den offentliggjorte Principafgørelse ud fra en almindelig lighedsgrundsætning skal stilles på samme måde som de personer, der havde den/de sager, der var optaget til behandling vedrørende samme spørgsmål.

Der er ved afgørelsen lagt til grund, at Ankestyrelsen traf afgørelse i den lignende principsag den 29. september 2010. Sagen blev offentliggjort den 30. november 2010 som Principafgørelse 232-10. Det sociale nævn traf afgørelse den 25. november 2010.

Det er endvidere lagt til grund, at klagefristen til Ankestyrelsen har været forlænget som følge af, at du indenfor klagefristen har anmodet nævnet om aktindsigt.

Der er ved afgørelsen ikke taget stilling til, hvorvidt der ved Principafgørelsen skete en afklaring af et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål eller om der hidtil havde været tale om en retsvildfarelse.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 25. november 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 3. januar 2010

• Nævnets genvurdering

Kommunen meddelte ved brev af 3. februar 2010, at din sag om merudgifter efter servicelovens § 100 var genbehandlet.

Kommunen vurderede, at du var omfattet af personkredsen på grund af din diabetes 2 og ikke som tidligere vurderet, omfattet af personkredsen på grund af dine øvrige funktionsnedsættelser, idet det anerkendtes, at du havde langvarige lidelser, og at konsekvenserne af dem var af indgribende karakter, men det vurderedes ikke, at der ofte måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger, så der tilnærmelsesvis opnåedes en normal tilværelse.

Forbundet klagede på dine vegne over afgørelsen til det sociale nævn.

Det blev i klagen anført, at man efter forbundets opfattelse kun kunne ændre en bevilling efter servicelovens § 100, hvis der forelå en væsentlig ændring af bevillingsgrundlaget f.eks. en bedring af funktionsevnen eller en lovændring.

Ved afgørelse af 25. november 2010 stadfæstede nævnet kommunens afgørelse. Det betød, at du var omfattet af den personkreds, der havde ret til merudgiftsydelse, men kun grundet din diabeteslidelse.

Nævnet fandt ikke, at du var omfattet af personkredsen for så vidt angik følgerne af blærestomien, ødelagt korsbånd, overfølsomhed for klor og olier og gastricbanding (fedmeoperation), da disse lidelser ikke havde medført konsekvenser af indgribende karakter i din daglige tilværelse.

Det var nævnets vurdering, at selv om du havde nogle funktionsbegrænsninger i din hverdag grundet øvrige lidelser, så var det ikke i et omfang, der kunne karakteriseres som værende af indgribende karakter i den daglige tilværelse, da du selv kunne foretage dig mange ting, om end det tog længere tid end normalt.

Med hensyn til det af Forbundet anførte om ændring af bevilling henviste nævnet til Ankestyrelsens Principafgørelse C-21-08, hvoraf det fremgik, at der efter Ankestyrelsens vurdering var adgang til at ændre vurderingen af, om en borger var omfattet af personkredsen, der var berettiget til merudgifter, hvilket bl.a. kunne ske efter en samlet konkret vurdering, når det ville være i strid med aktuel praksis fortsat at lade borgeren være omfattet.

Du har klaget over det sociale nævns afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at efter din mening var din situation ikke sammenlignelig med den principafgørelse, som nævnet havde henvist til i afgørelsen C-21-08.

Ankestyrelsen anmodede den 17. januar 2011 nævnet om at tage stilling til, om Ankestyrelsens Principafgørelse 232-10, som blev offentliggjort den 30. november 2010, gav nævnet grundlag for at genoptage sagen.

Ved brev af 25. januar 2011 meddelte nævnet, at nævnet ikke havde fundet grundlag for at genoptage sagen.

Baggrunden var, at den fortolkning, som Ankestyrelsens Principafgørelse 232-10 var udtryk for, måtte anses for at være afklaring af et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål. Den hidtidige praksis kunne derfor ikke anses for at være udtryk for en egentlig retsvildfarelse.

Den fortolkning, som var fastlagt med 232-10, kunne derfor efter nævnets opfattelse først få virkning fra det tidspunkt, afgørelsen var offentliggjort, dvs. fra den 1. december 2010.

Nævnet havde i den sammenhæng lagt vægt på principafgørelsen fra

Ankestyrelsen i C-26-05. hvor af det fremgik, at klageren først havde ret til at få omberegnet hjælpen fra det tidspunkt, hvor fortolkningsspørgsmålet kunne anses for afklaret, og hvor de myndigheder, der administrerede reglerne, måtte antages at være orienteret herom.

Efter vores opfattelse var nævnets afgørelse dog ikke til hinder for at kommunen traf en ny afgørelse med virkning fra den 1. december 2010 i henhold til de retningslinier, der fremgik af Ankestyrelsens Principafgørelse 232-10.

A Kommune har den 4. marts 2011 oplyst, at kommunen ville træffe ny afgørelse i sagen fra den 1. december 2010.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 4. juli 2018, da den ikke længere har vejledningsværdi.