Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 53-12 om hjemmehjælp - praktisk bistand - pasning af barn i hjemmet - hjemmelsmangel

Resume:

En scleroseramt kvinde kunne alene få hjælp til konkrete nødvendige praktiske opgaver i forbindelse med pasning af sit barn efter servicelovens § 83.

Hun kunne ikke i medfør af § 83 få hjælp til opgaver, der omfattede generel pasning og omsorg for barnet. Der kunne således ikke ydes hjælp til hjemmehjælper 24 timer i døgnet som følge af risikoen for, at hun ikke kunne yde omsorg for sit barn ved akut sygdom eller lignende.

Varetagelse afbarnets tarv skulleske efter bestemmelserne i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 83

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om, i hvilket omfang pasningsbehovet af et barn kan dækkes ved udmåling af hjælpen efter servicelovens § 83 til en forælder med nedsat funktionsevne.

Resultatet er

• Der kan alene udmåles hjælp til konkrete nødvendige praktiske opgaver i forbindelse med pasning af et barn efter servicelovens § 83. Der kan ikke ydes hjælp til generel pasning og omsorg for et barn.

Vi ophæver således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y og hjemviser samtidig sagen til nævnet, der ved en fornyet behandling af sagen skal tage stilling til A Kommunes afgørelse af 8. november 2010 på baggrund af principperne i denne afgørelse.

Vi gør opmærksom på, at A Kommune skal sørge for at barnets behov tilgodeses indtil der hurtigst muligt træffes afgørelse om hjælp til barnet efter anden bestemmelse. Der henvises til begrundelsen nedenfor.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at hjælpen efter servicelovens § 83 ikke kan tilbydes til opgaver, der omfatter generel pasning og omsorg for barnet. Tilstedeværelsen af en hjemmehjælper 24 timer i døgnet i forbindelse med en risiko for en borgers manglende evne til at yde omsorg for et barn ved akut sygdom eller lignende er ikke hjemlet efter § 83.

Servicelovens § 83 pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Servicelovens kapitel 11 indeholder regler med hjemmel til at varetage børn og unges tarv.

I det omfang en person har behov for hjælp til praktiske opgaver i forbindelse med pasning af et ellers raskt barn, omfatter kommunalbestyrelsens forpligtelse efter § 83 alene hjælp til konkrete praktiske opgaver forbundet hermed.

Vi har lagt vægt på den sproglige forståelse af begrebet ”praktiske opgaver i hjemmet”, sammenholdt med bestemmelsens forarbejder. Det fremgår således af forarbejderne, at eksempler på hjælp eller støtte til praktiske opgaver er hjælp til rengøring, madservice, vask af tøj, indkøb og lignende.

Vi har yderligere lagt vægt på, at formålet med bestemmelsen er at dække behovet hos personen med nedsat funktionsevne.

Vi er opmærksomme på, at kommunen tidligere har foretaget en børnefaglig undersøgelse i medfør af servicelovens § 50. Vi gør kommunen opmærksom på muligheden for i den foreliggende situation at varetage barnets tarv efter reglerne i servicelovens kapitel 11, og kommunen skal sørge for at barnets tarv tilgodeses, indtil der hurtigst muligt træffes afgørelse efter dette regelsæt.

Sagsfremstilling

NN, som lider af sclerose, havde søgt om hjemmehjælp 24 timer i døgnet, herunder til pasning af sit ca. 2 år gamle barn, bortset fra i tidsrummet, hvor barnet var i vuggestue. Barnets fader flyttede fra det fælles hjem efter ansøgningens modtagelse i kommunen.

Kommunen bevilgede hjælp efter servicelovens § 83 til praktiske opgaver i forbindelse med NNs egne behov samt behov for familien samlet set, herunder levering og tilberedning af mad, vask og rengøring mv. Derudover blev der bevilget hjælp til praktiske opgaver i forbindelse med barnet i form af bleskift 4 gange dagligt, af- og påklædning af barnet hver aften, hjælp til bespisning af barnet, generel hygiejne morgen og aften samt ledsagelse til- og fra vuggestue 2 gange dagligt.

Kommunen gav afslag på hjælp 24 timer i døgnet. Ifølge kommunen var der ikke et overvågningsbehov, og der var mulighed for at få installeret et nødkald samt mulighed for at kontakte hjemmeplejen døgnet rundt.

Kommunen angav i øvrigt som overordnet formål med hjælpen, at NN fik dækket sit behov for hjælp til personlig pleje til sig selv og sit barn, samt at hjemmet kunne blive renholdt.

I klagen over kommunens afgørelse var vedlagt en skriftlig udtalelse fra en cand.psyk. og specialist i neuropsykologi, som gennemgik NNs fysiske og kognitive funktionsnedsættelse, blandt andet på baggrund af en neuropsykologisk test. Af udtalelsen fremgår afslutningsvist følgende:

”På baggrund af det samlede symptombillede forekommer det helt uforsvarligt, at NN lades alene med sin 1 ¾-årig datter, idet NN hverken kan handle fysisk eller sikkert kognitivt. Et nødkald kan ikke løse dette problem. ”

En neurologisk overlæge, som havde behandlet borgeren i flere år, erklærede sig i et notat enig i psykologens vurdering. Lægen anførte følgende:

”Jeg er i øvrigt helt enig med neuropsykologen i at pt. ikke kan passe barnet selvstændigt eller alene og slet ikke hele natten. Kognitivt er hun ikke i stand til at overskue det, og slet ikke hvis der opstår en akut situation. ”

Det fremgår i øvrigt af sagens oplysninger, at der har været udarbejdet § 50 undersøgelser i relation til barnets situation. Det har hidtil været kommunens vurdering, at NN og faderen til barnet sammen kan varetage omsorgen for barnet.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse, således at NN havde ret til hjælp 24 timer i døgnet fratrukket den tid, hvor barnet var i institution eller havde samvær med faderen. Nævnet lagde vægt på borgerens nedsatte funktionsevne samt på psykolog- og lægeudtalelserne i sagen.

A kommune klagede over nævnets afgørelse. Kommunen anførte blandt andet, at der i forbindelse med kommunens afgørelse var taget udgangspunkt i Principafgørelse C-17-01 og kommunen havde forstået rækkevidden af den afgørelse således, at der kan ydes hjælp efter servicelovens § 83 til praktiske opgaver i relation til pasning af et barn. Ifølge kommunen vil en udvidelse af virkefeltet for § 83 til at omfatte 24 timers hjælp i døgnet af et raskt barn have stor principiel betydning for kommunerne.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 15. april 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af 12. maj 2011

• Nævnet genvurdering

• Brev af 15. juni 2011 fra klager