Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 63-12 om sygedagpenge - beskæftigelseskrav - vikararbejde - arbejdsløshedsdagpenge

Resume:

En kvinde var fuldtids medlem af en a-kasse, men arbejdede på deltid. Hun havde ikke tilmeldt sig Jobcenteret for at få supplerende arbejdsløshedsdagpenge. På tidspunktet for hendes sygemelding havde hun således frasagt sig retten til supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Derfor opfyldte hun ikke beskæftigelseskravet i forhold til sygedagpengeloven og havde ikke ret til sygedagpenge.

Love:

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2011 - § 32, stk. 1, nr. 2

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i ovennævntes sag om afklaring af sammenhængen mellem beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven og medlemskab af en arbejdsløshedskasse uden aktuel ret til dagpenge.

Resultatet er

• NN har ikke ret til sygedagpenge fra den 7. januar 2010

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale eventuelle sygedagpenge, som måtte være udbetalt som følge af nævnets afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN ikke havde ret til sygedagpenge fra den 7. januar 2010, da hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet i forhold til kommunen.

NN stod ikke til rådighed for arbejdsmarkedet for fuldtidsarbejde på tidspunktet for sygemeldingen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN ikke opfyldte beskæftigelseskravet i henhold til sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Vi har lagt vægt på, at NN ikke havde været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder endvidere, at ikke opfyldte beskæftigelseskravet i henhold til sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Vi har herved lagt vægt på, at NN var fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, men at hun havde frasagt sig supplerende arbejdsløshedsdagpenge ved at afmelde sig Jobcenteret.

Vi vurderer, at for at beskæftigelseskravet i henhold til sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, kan anses for opfyldt, kræves det, at pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det forudsættes, at den pågældende er aktivt arbejdssøgende.

Det er således ikke tilstrækkeligt for at beskæftigelseskravet er opfyldt, at NN ville have været berettiget til supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis hun havde meldt sig ledig og ikke var blevet syg.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder derfor, at NN ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, idet hun havde frameldt sig jobcenteret og derfor ikke havde meldt sig ledig på tidspunktet for sygemeldingen.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 27. januar 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 31. januar 2011

• Nævnets genvurdering

Sagsfremstilling

Kommunen meddelte ved afgørelse af 8. januar 2010, at NN ifølge lønsedler ikke havde haft uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før den aktuelle sygemelding. Ifølge hendes oplysninger havde hun været beskæftiget mindre end 29,6 timer om ugen, hvilket er kravet for at være berettiget til supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse.

NN var medlem af en arbejdsløshedskasse og understøttelsesberettiget ved ledighed. Hun var ikke aktuelt registreret i Jobcenteret som arbejdssøgende, og modtog derfor ikke arbejdsløshedsunderstøttelse.

NN var derfor ikke berettiget til sygedagpenge, jf. dagpengelovens § 32, samt Ankestyrelsens principafgørelse 76-09.

Nævnet ændrede den 27. januar 2011 kommunens afgørelse.

NN havde derfor ret til dagpenge fra den 7. januar 2011, hvis hun opfyldte de øvrige betingelser i sygedagpengeloven.

Nævnet fandt, at NN opfyldte beskæftigelseskravet, da hun var dagpengeberettiget medlem af en A-kasse.

Nævnet fandt, at hendes tilknytning til arbejdsmarkedet i dagpengelovens forstand ikke kunne anses for at have været uafbrudt inden for de sidste 13 uger før sygefraværet. Nævnet henviste til Ankestyrelsens principafgørelse D-13-07.

NN opfyldte derfor ikke beskæftigelseskravet for så vidt angik tilknytning til arbejdsmarkedet de sidste 13 uger forud for sygemeldingen.

Nævnet vurderede, at hun opfyldte beskæftigelseskravet ved at være dagpengeberettiget medlem af en A-kasse.

Kommunen skulle derfor behandle sagen igen og tage stilling til, om sygedagpengelovens øvrige betingelser var opfyldt, herunder om hun var helt/delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. § 7, og i givet fald for hvilken periode, hun havde ret til sygedagpenge.

Nævnet fandt, at principafgørelse 76-09 alene omhandler spørgsmålet vedrørende beregningsgrundlaget for sygedagpenge på baggrund af lønmodtagerens aktuelle arbejdsindtægt. Denne kunne ikke anvendes som støtte til, at kommunen kunne træffe afgørelse om afslag på sygedagpenge til en lønmodtager, som sygemelder sig fra et deltids-arbejde og som ikke har udnyttet sin mulighed for at modtage supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

Nævnet fandt således, at lønmodtageren i et sådant tilfælde ville have ret til sygedagpenge beregnet på baggrund af den aktuelle arbejdsindtægt forud for sygemeldingen, forudsat at sygedagpengelovens øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Kommunen bemærkede i klage af 31. januar 2001, at det i 76-09 blev lagt til grund, at Ankestyrelsen vurderede, at for at beskæftigelseskravet i henhold til sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2 kunne anses opfyldt, krævedes det, at pågældende stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette forudsatte, at den ledige var aktivt arbejdssøgende.

Det var således ikke tilstrækkeligt for at beskæftigelseskravet var opfyldt, at pågældende ville være berettiget til supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis hun havde meldt sig ledig og ikke var blevet syg. Efter 76-09 står man ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man er frameldt (ikke tilmeldt) jobcenteret, og derfor ikke var meldt ledig over for jobcenteret på tidspunktet for sygemeldingen.

I den øvrige praksis er der lagt til grund, at man skal have en aktuel dagpengeret i A-kassen for at § 32, stk. 1, nr. 2 kan anses for opfyldt. Principafgørelse 117-09 understøtter den fortolkning.

Endvidere bemærkede kommunen, at kommunen og nævnet var enige om, at NN i sit arbejde for firma Q var ansat som løsarbejder, og at D-13-07 var relevant til at bedømme, om hun opfyldte beskæftigelseskravet efter § 32, stk. 1, nr. 1.

NN havde i mere end 10 måneder været tilknyttet Q. I samme periode havde hun også arbejdet for firmaet P og B Kommune. Arbejdstiden havde samlet pr. måned svinget mellem 34 og 120 timer. Der var ikke udbetalt dagpenge fra A-kassen, selv om hun havde været berettiget til supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis hun havde tilmeldt sig som arbejdssøgende. Hun havde oplyst, at hun ikke var berettiget til løn fra andre steder under sygdom. I ugerne op til sygemelding havde hun arbejdet for såvel B Kommune som firmaet P. På denne baggrund fandt kommunen, at principafgørelse 76-09 var analog.

Kommunen fandt, at D-10-03 ikke var sammenlignelig, da det ikke i nærværende sag var sygdom, der har været årsag til, at der ikke var ydet arbejdsløshedsunderstøttelse.

Efter nævnets afgørelse skulle NN have udbetalt sygedagpenge for 37 timer (jf. principafgørelse 140-09), hvilket medfører, at man som deltidsarbejdende i et vikarbureau kan få fulde sygedagpenge, mens en fastansat deltidsarbejdende ikke kan, selv om de i begge situationer har undladt at melde sig som arbejdssøgende i jobcenteret.

Nævnet havde tilkendegivet, at sygedagpenge skal beregnes på den gennemsnitlige arbejdstid i vikariatet. Kommunen kunne ikke finde hjemmel i praksis for, at der skal laves en beregning af sygedagpenge ud fra arbejde, hvor beskæftigelseskravet ikke er opfyldt. I givet fald skulle andre vikaransatte uden ret til arbejdsløshedsunderstøttelse vel have et tilsvarende krav på sygedagpenge.