Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 102-12 om sygedagpenge - forlængelse - behandling - lægeordineret - fysioterapeutisk behandling

Resume:

Lægeordineret behandling, herunder lægeordineret fysioterapeutisk behandling,kan anses for at være lægebehandling i sygedagpengelovens forstand, uanset om behandlingen faktisk foretages af en læge.

Love:

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2011 - § 27, stk. 1, nr. 3

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt fysioterapi kan sidestilles med lægebehandling i den betydning, som dette begreb er anvendt i lov om sygedagpenge.

Resultatet er

• Fysioterapeutisk behandling på baggrund af en lægeordination vil kunne betragtes som lægebehandling i lovens forstand

Det betyder, at der er ret til forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge, hvis de øvrige betingelser i sygedagpengeloven er opfyldt.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at en lægeordineret behandling vil kunne anses for at være lægebehandling i sygedagpengelovens forstand uanset om behandlingen faktisk foretages af en læge.

Vi har lagt vægt på, at f.eks. fysioterapeutisk behandling vil kunne være afgørende for genskabelse af arbejdsevnen.

For at forlænge sygedagpengeperioden efter lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 3 er det en betingelse, at der er en sikker forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at NN, da A Kommune standsede udbetalingen af sygedagpengene, var under behandling af fysioterapeut. NNs egen læge vurderede, at han efter behandling i 25 uger kunne forventes at være i fuld beskæftigelse igen.

NN har derfor ret til sygedagpenge i op til 2 gange 52 uger efter den 28. februar 2008, hvis de øvrige betingelser i sygedagpengeloven er opfyldt.

Vi har alene taget stilling til, hvorvidt fysioterapeutisk behandling på baggrund af en lægeordination vil kunne betragtes som lægebehandling i henhold til lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 3. Vi har ikke taget stilling til eller efterprøvet, om NN i øvrigt opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge, da dette spørgsmål ikke er antaget til behandling.

Bemærkninger til klagen

A Kommune har oplyst, at der ikke er tale om operation eller lignende, og at der var peget på genoptræning allerede 11. september 2007 i forbindelse med udredning af, om der kunne være tale om anden sygdom. Da der har været genoptræning i en længere periode burde det have været muligt for lægen at afklare behandlingsbehov/tage stilling til skånehensyn.

A Kommune ønsker på den baggrund taget stilling til, om en sag kan forlænges blot med henvisning til fysioterapi endnu en gang, og om behandlingsformen i sig selv kan siges at opfylde forlængelseskriterierne i lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 3.

Vi bemærker, at Ankestyrelsen alene har taget stilling til om lægeordineret fysioterapibehandling kan sidestilles med lægebehandling og dermed kan opfylde forlængelsesbetingelsen i lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 3, idet kun dette spørgsmål må anses for principielt.

Med hensyn til det relevante i fysioterapibehandling i den konkrete sag kan Ankestyrelsen vejledende bemærke, at kommunen løbende i en sygedagpengesag skal sikre, at den sygemeldte hjælpes bedst muligt videre, f.eks. tilbage på arbejdsmarkedet. Dette sker bl.a. ved at vurdere, om der er brug for anden/yderligere behandling ud over, hvad den sygemeldte og egen læge har sat i værk.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 8. april 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 13. april 2011

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 1. marts 2012

Kommunen traf ved varighedsbegrænsningens indtræden 28. februar 2008 afgørelse om, at der ikke var grundlag for forlængelse af sygedagpengene.

Nævnet hjemviste sagen og kommunen indhentede yderligere oplysninger og traf herefter 27. januar 2011 afgørelse om, at der fortsat ikke var grundlag for sygedagpenge efter 28. februar 2008.

Nævnet ændrede denne afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at der var iværksat lægeordineret fysioterapibehandling, og at arbejdsevnen forventedes genskabt inden for 25 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Nævnet hjemviste spørgsmålet om eventuel yderligere forlængelse efter den 28. februar 2008.

Kommunen har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at der ikke er tale om operation eller lignende, og at der var peget på genoptræning allerede 11. september 2007 i forbindelse med udredning af, om der kunne være tale om anden sygdom. Da der har været genoptræning i en længere periode burde det have været muligt for lægen at afklare behandlingsbehov/tage stilling til skånehensyn.

Kommunen ønsker på den baggrund taget stilling til, om en sag kan forlænges blot med henvisning til fysioterapi endnu en gang, og om behandlingsformen i sig selv opfylder forlængelseskriterierne i lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 3.

Nævnet har ved genvurdering bemærket, at der ikke er nye oplysninger.

Kommunen har efterfølgende truffet afgørelse om at forlænge sygedag-pengeperioden fra 1. marts 2008 til den 30. april 2008, dvs. 8 uger.

Nævnet har den 1. marts 2012 truffet afgørelse om, at NN fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter den 1. maj 2008. Nævnet har vurderet, at han var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom på tidspunktet for standsningen af udbetalingen af sygedagpengene.