Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 130-12 om kontanthjælp - uddannelse - tilbud - beskæftigelsesrettet - konkret vurdering - HF - under 30 år

Resume:

Principafgørelsen fastslår

Ikke tilbud til uddannelse til personer under 30 år, som modtager kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge

Hovedreglen er, at personer under 30 år, der tilhører målgruppen i beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 1-3, ikke kan få tilbud til at gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på det hidtidige forsørgelsesgrundlag.

Det betyder, at en person under 30 år, der modtager kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, må gennemføre uddannelsen på de ordinære forsørgelsesvilkår, som for eksempel SU.

Jobcentret kan fravige efter en konkret vurdering

Jobcentret kan efter en konkret vurdering fravige udgangspunktet blandt andet for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Det er en betingelse, at jobcenteret konkret vurderer, at udbetaling af den hidtidige forsørgelsesydelse under et uddannelsesforløb vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Tilbud skal være beskæftigelsesrettede

Tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven skal være beskæftigelsesrettede. Formålet skal være at forbedre en persons mulighed for at kunne få varig beskæftigelse.

Et ønske om uddannelse, der ikke er nødvendigt for personens videre uddannelsesforløb, er ikke den hurtigste vej til varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012 - § 37

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Antaget for at afklare rammerne og fortolkning af beskæftigelsesindsatslovens § 37.

2. Reglerne

§ 2 nr. 1, i beskæftigelsesindsatsloven omfatter ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 2, nr. 2, omfatter personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

§ 2, nr. 3, omfatter personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

§ 32, stk. 1, i beskæftigelsesindsatsloven fastslår, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering. Bestemmelsen definerer blandt andet de typer af uddannelser, som tilbuddet kan bestå af.

§ 37, stk. 1, i beskæftigelsesindsatsloven fastslår, at personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, ikke kan modtage tilbud til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse.

§ 37, stk. 2, åbner blandt andet mulighed for, at jobcentret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

§ 37, stk. 3, fastslår, at uddannelsen skal kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Ankestyrelsen har ikke andre Principafgørelser om anvendelsen af beskæftigelsesindsatslovens § 37 i forhold til Principafgørelsens budskab.

Vi henviser til principperne i de Principafgørelser, hvor vi i flere sammenhænge har forholdt os til, at tilbud efter loven skal være beskæftigelsesrettede.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om fortolkning af § 37 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Resultatet er

• NN havde ikke ret til at modtage kontanthjælp til gennemførelse af HF-uddannelsen

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Vi skal bede kommunen kontakte NN.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale kontanthjælp, som hun eventuelt måtte have fået udbetalt på baggrund af nævnets afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at en HF-uddannelse ikke vil kunne forbedre NNs mulighed for hurtigst muligt at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Vi har lagt vægt på, at NN er 23 år, og at hun forsørger sin søn. Hun har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Vi har lagt vægt på, at NNs mål med at gennemføre HF-uddannelsen er at blive optaget på veterinærsygeplejerskestudiet. Samtidig har vi lagt vægt på, at det ikke er nødvendigt at have en HF-uddannelse for at blive optaget på dette studium.

Som udgangspunkt kan personer under 30 år, der modtager kontanthjælp, ikke få tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på det hidtidige forsørgelsesgrundlag. Uddannelsen skal i stedet gennemføres på de ordinære forsørgelsesvilkår, som for eksempel SU.

Jobcentret kan dog efter en konkret vurdering fravige udgangspunktet blandt andet for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Det er en betingelse, at jobcenteret konkret vurderer, at udbetaling af den hidtidige forsørgelsesydelse under et uddannelsesforløb vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 4. august 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 26. august 2011

• Nævnets genvurdering

• Kommunens supplerende oplysninger af 11. oktober 2011

Kommunen giver afslag på bevilling af HF på kontanthjælp.

Nævnet ændrer kommunens afgørelse.

Nævnet finder, at kommunen skal udbetale kontanthjælp til NN under HF-uddannelsen forudsat, at hun opfylder betingelserne for at få kontanthjælp.

Nævnet lægger vægt på, at NN er under 30 år og har forsørgerpligt over for et hjemmeboende barn.

Endvidere lægger nævnet vægt på, at hun ikke har nogen erhvervserfaring eller tilknytning til arbejdsmarkedet, at hun er uden uddannelse, og at jobcentret ikke har kunnet pege på andre muligheder, hvorved hun hurtigere vil kunne opnå varig beskæftigelse eller hel eller delvis selvforsørgelse, f.eks. ved et kortere tilbud om vejledning og opkvalificering eller et virksomhedsrettet tilbud.

Endelig lægger nævnet vægt på, at formålet med bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 37 er, at unge med forsørgerpligt ikke afskæres fra at gennemføre en uddannelse som følge af et manglende forsørgelsesgrundlag.

Nævnet oplyser, at der kan ydes hjælp til en studiekompetencegivende uddannelse, og at der ikke kan gives afslag under henvisning til, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen på normale vilkår.

Kommunen klager over nævnets afgørelse.

Det er jobcentrets opfattelse, at ordlyden af beskæftigelsesindsatslovens § 32 indebærer, at borgerne kan få de nævnte tilbud, men ikke at borgerne skal have tilbuddene. Jobcentret mener, at det samme gør sig gældende for så vidt angår lovens § 37.

Jobcentret fortolker § 37, stk. 2, således, at det beror på en individuel vurdering, om borgerne kan tilbydes studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er jobcentrets opfattelse, at bestemmelsen i § 37, stk. 1, ikke skal fraviges i alle tilfælde.

Jobcentret har i den konkrete sag ikke fundet det nødvendigt at bevilge en HF-uddannelse. Jobcentret oplyser, at NNs mål med HF-uddannelsen er at blive optaget på veterinærsygeplejerskestudiet. Studiet kan påbegyndes direkte med en 9. eller 10. klasses afgangseksamen. Jobcentret finder, at en HF-uddannelse ikke er den hurtigste vej til ordinær beskæftigelse.

Jobcenteret oplyser, at NN er rådgivet og vejledt i mulighederne for at tage en uddannelse over kortere tid og at forsøge at vælge fagområder, hvor der er sikret skolepraktik.

Nævnet bemærker ved genvurdering, at det ikke er frit for kommunerne, om der kan gives tilbud efter § 37, men at tilbud skal gives, når betingelserne er opfyldt.

Nævnet oplyser, at sagen tidligere har været hjemvist, og at kommunen ikke har peget på, hvad der konkret vil være den hurtigste vej til arbejdsmarkedet for NN.