Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 153-12 om sygedagpenge - varighedsbegrænsning - udsættelse - forlængelse

Resume:

Principafgørelsen fastslår

Forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2

§ 27, stk. 1, nr. 2 anvendes, når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne.

Det overordnede formål med bestemmelsen er at forlænge dagpengeretten, hvis der mangler en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne til brug for beslutning om, hvilken hjælp, der videre skal tilbydes.

Det er en betingelse, at der på tidspunktet ikke er andre mulige forlængelsesgrunde.

En uafklaret helbredsmæssig situation er ikke en hindring for, at der kan ske forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2.

Det forudsætter dog, at både arbejdsevnen og de helbredsmæssige forhold kan afklares inden for bestemmelsens forlængelsesperiode.

Det er generelt en betingelse for forlængelse efter § 27, stk. 1, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at vurdere, om betingelserne for forlængelse er opfyldt.

Love:

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012 - § 24 og § 27

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Sagen er behandlet for at afklare, hvorvidt kommunen kunne udsætte sin afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpenge.

Antaget for at afklare, om sygedagpengeperioden kan forlængespå grund af afklaring af helbredsmæssig situation og arbejdsevneafprøvning med henvisning til sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.

2. Reglerne

Det fremgår af sygedagpengelovens § 24, at udbetalingen af sygedagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge i mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

Det er en betingelse for at forlænge sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til vurdering af spørgsmålet om forlængelse efter den relevante forlængelsesbestemmelse (§ 27, stk. 1, nr. 1-7).

Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse, når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger.

§ 27, stk. 1, nr. 2 kan alene anvendes, hvis der ved varighedsbegrænsningens ophør foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til vurdering af, om betingelserne for forlængelse er opfyldt.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

123-11: Om muligheden for administrativ udsættelse i et kortere tidsrum ved varighedsbegrænsningens indtræden, når det forventes, at beslutningsgrundlaget på dette tidspunkt vil være væsentligt forbedret.

I den konkrete sag kunne afgørelse om forlængelse af sygedagpenge ikke udsættes i 8 uger, da udsættelsen ikke kunne sidestilles med udsættelse i kortere tidsrum.

Kasserede

Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

D-9-02: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse. Det fremgik afPrincipafgørelse D-9-02, at det overordnede formål med bestemmelsen, der nu hedder § 27, stk. 1, nr. 2, er at forlænge sygedagpengene, hvis der på det tidspunkt, hvor der ikke er andre forlængelsesmuligheder, mangler en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne. Ankestyrelsen fandt på baggrund af lovbemærkningerne ikke, at en uafklaret helbredsmæssig situation er til hinder for at forlænge efter bestemmelsen.

Efter praksis forlænges efter denne bestemmelse, hvis det vurderes, at både arbejdsevnen og de helbredsmæssige forhold kan afklares inden for perioden.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om udsættelse af afgørelse om forlængelse af sygedagpenge.

Resultatet er

• NNs sygedagpengeperiode kunne forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY, dog med en ændret begrundelse.

Der var enighed på mødet.

På de næste sider kan du læse om begrundelse, retsregler med videre.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at der ved den generelle varighedsbegrænsnings udløb forelå et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at vurdere, om NNs sygedagpengeperiode kunne forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Vi vurderer samtidig, at der konkret kunne ske forlængelse af sygedagpengeperioden med henvisning til sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af loven, at § 27, stk. 1, nr. 2 finder anvendelse, når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger.

Det fremgår af Principafgørelse D-9-02, at det overordnede formål med bestemmelsen, der nu hedder § 27, stk. 1, nr. 2, er at forlænge sygedagpengene, hvis der på det tidspunkt, hvor der ikke er andre forlængelsesmuligheder, mangler en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne. Ankestyrelsen fandt på baggrund af lovbemærkningerne ikke, at en uafklaret helbredsmæssig situation er til hinder for at forlænge efter bestemmelsen.

Efter praksis forlænges efter denne bestemmelse, hvis det vurderes, at både arbejdsevnen og de helbredsmæssige forhold kan afklares inden for perioden.

Vi vurderer, at indhentelse af lægelige oplysninger og arbejdsprøvning ville kunne nås inden for fristen, hvorfor vi vurderer, at der skal ske forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2.

Vi bemærker i forhold til nævnets begrundelse i afgørelsen af 26. august 2011, at § 27, stk. 1, nr. 2 alene kan anvendes, hvis der ved varighedsbegrænsningens ophør foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til vurdering af, om betingelserne for forlængelse er opfyldt.

Det er generelt en betingelse for forlængelse efter § 27, stk. 1, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til vurdering af spørgsmålet om forlængelse efter den relevante forlængelsesbestemmelse.

Det fremgår, at A kommune 7. september 2010 og 12. oktober 2010 har modtaget generel helbredsattest af 6. september 2010 og speciallægeerklæring af 6. oktober 2010, men der er efterfølgende ikke truffet afgørelse om sygedagpenge.

Bemærkninger til klagen

Jobcenteret i A Kommune har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse, idet kommunen vurderer, at der ikke var grundlag for at forlænge sygedagpengene efter § 27, stk. 1, nr. 2 ved varighedsbegrænsningens indtræden.

Kommunen vurderede desuden ikke, at indhentning af lægelige oplysninger kunne ligestilles med en afklarende foranstaltning. Udgangspunktet for forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2 er efter kommunens vurdering, at der kan ske forlængelse, når det er nødvendigt at afklare den sygemeldtes arbejdsevne og muligheder for at varetage et almindeligt job, eller når den sygemeldtes helbredsmæssige situation er uafklaret.

Kommunen vurderede, at der i aktuelle sag var grundlag for at følge Ankestyrelsens praksis om, at en afgørelse om forlængelse undtagelsesvist kan udsættes, hvis der afventes lægelige oplysninger, som antages at kunne give et væsentligt bedre beslutningsgrundlag.

Vi skal henvise til ovenstående afgørelse og begrundelsen og bemærke, at oplysningerne er indgået i vurderingen af sagen, men ikke har ført til et ændret resultat.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY traf afgørelse i sagen.

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 26. august 2011.

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 22. september 2011.

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 5. april 2019, da den er erstattet af principafgørelse 18-19.