Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 166-12 om særlig støtte - tilbagevirkende kraft - forældelse - vejledningspligt

Resume:

Principafgørelsen fastslår

Ret til særlig støtte efter aktivloven er omfattet af den almindelige 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven, da der er tale om en fordring på penge, og da aktivloven ikke indeholder særlige bestemmelser om forældelse.

I tilfælde, hvor kommunen har tilsidesat sin vejledningspligt, og borgeren derfor skal stilles, som om han var vejledt korrekt, vil retten til efterbetaling være begrænset af den 3-årige forældelsesfrist.

Forældelsen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor borgeren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Det vil være på det tidspunkt, hvor borgeren henvender sig, og kommunen bliver opmærksom på fejlen.

Hvis borgeren ikke havde kendskab til de faktiske forhold, som begrunder støtten, regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor borgeren fik eller burde have fået kendskab til disse forhold og til fordringen. Forældelsesfristen suspenderes dermed til dette tidspunkt.

Forældelsesfristen kan ikke suspenderes på grund af uvidenhed om det retlige grundlag for fordringen, herunder ukendskab til lovgivning og retspraksis.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 - § 34

Lov om forældelse af visse fordringer - lov nr. 274 af 22. december 1908 - § 1, § 2 og § 3

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Vi har behandlet sagen for at afklare om ret til efterbetaling af særlig støtte efter aktivlovens § 34 er begrænset af den 3-årige forældelsesfrist i lov om forældelse af fordringer.

2. Reglerne

§ 1 i forældelsesloven fastslår, at fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i lov om forældelse af fordringer, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.

§ 2 fastslår, at fristen regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

§ 3, stk. 1, fastslår, at den almindelige forældelsesfrist er 3 år.

§ 3, stk. 2 fastslår, at hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Aktivloven indeholder ikke særlige bestemmelser om forældelse.

3. Andre Principafgørelser

Kasserede

Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

A-17-06: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

P-24-03: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt ret til efterbetaling af særlig støtte efter aktivlovens § 34 er begrænset af den 3-årige forældelsesfrist i lov om forældelse af fordringer.

Resultatet er

• Ret til efterbetaling af særlig støtte efter aktivlovens § 34 er begrænset af den 3-årige forældelsesfrist i lov om forældelse af fordringer

Det betyder, at du har ikke ret til efterbetaling af særlig støtte til boligudgifter fra et tidligere tidspunkt end den 1. maj 2008.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at efterbetaling af særlig støtte til boligudgifter er begrænset af den almindelige 3-årige forældelsesfrist i lov om forældelse af fordringer.

Vi har lagt vægt på, at der er tale om en fordring på penge, og at der ikke er særlige regler om forældelse i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af lov om forældelse af fordringer, at loven er gældende for fordringer på penge eller andre ydelser, med mindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.

Vi finder videre, at du kan få efterbetalt særlig støtte til boligudgifter 3 år tilbage i tiden, det vil sige fra den 1. maj 2008, på grund af kommunens tilsidesættelse af vejledningsforpligtelsen.

Vi finder, at forældelsesfristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor du henvendte dig til kommunen, og kommunen blev opmærksom på, at du ikke var vejledt om mulighederne for særlig støtte.

Vi har herved lagt vægt på, at du på et tidspunkt i løbet af foråret 2011 henvendte dig til kommunen i forbindelse med, at du søgte om hjælp til betaling af en varmeregning. I forbindelse med kommunens behandling af din henvendelse den 9. juni 2011 blev kommunen opmærksom på, at du ikke tidligere var vejledt omkring muligheden for særlig støtte til boligudgifter.

Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets antagelse om, at du ikke henvendte dig før maj måned 2011.

Vi finder desuden, at der ikke er grundlag for suspension af den 3-årige forældelsesfrist.

Vi har herved lagt vægt på, at du ikke har været uvidende om de faktiske forhold om din ret til særlig støtte, da du har haft kendskab til din økonomi og dine boligforhold.

Vi har også lagt vægt på, at ukendskab til de retslige forhold ikke kan begrunde suspension af forældelsesfristen.

Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i lov om forældelse af fordringer, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.

Den almindelig forældelsesfrist er 3 år, og regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til fordringen.

Bemærkninger til klagen

Du har i klagen anført, at kommunen har tilsidesat sin vejledningspligt, og at du derfor burde have ret til at få efterbetalt den særlige støtte fra 15. januar 2005, hvor du flyttede ind i boligen.

Vi bemærker, at kommunens tilsidesættelse af vejledningsforpligtelsen ikke kan medføre, at forældelsesfristen suspenderes.

Vi henviser til vores begrundelse for afgørelsen ovenfor.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• de oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 14. juni 2012

• klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 11. juli 2012

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering