Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 178-12 om kontant tilskud - servicelovens § 95 - udlandsbekendtgørelse - ekstra omkostninger - særlige tilfælde

Resume:

Principafgørelsen fastslår

Hjælp i form af kontant tilskud efter servicelovens § 95 er ikke omfattet af udlandsbekendtgørelsen

I udlandsbekendtgørelsen er det udtømmende angivet, hvilke typer hjælp efter serviceloven, der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet.

De personer, der efter bekendtgørelsens § 1 har ret til at medtage ydelser under midlertidige ophold i udlandet, kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering også få dækket ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet. Ekstra omkostninger, der er forbundet med midlertidige ophold kan f.eks. være hjælperes rejse - og opholdsudgifter, udgifter til ekstra hjælper, ekstra omkostninger til transport af hjælpemidler mv.

I den konkrete sag, hvor borgeren var bevilget et kontant tilskud (BPA) efter servicelovens § 95, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, havdehun således heller ikke ret til at få dækket ekstra omkostninger, der var forbundet med et kortvarigt ophold i udlandet efter bekendtgørelsens § 5.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 95

Bekendtgørelser:

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009 om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet -

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, i hvilket omfang en borger har ret til at medtage hjælp efter udlandsbekendtgørelsen, når borgeren modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3.

2. Reglerne

§ 95 i serviceloven fastslår, at hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i udlandsbekendtgørelsen, at hjælp efter servicelovens § 41, 42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 og 118 bevares under midlertidige ophold i udlandet efter reglerne i bekendtgørelsen.

Efter § 5 i bekendtgørelsen kan der - udover den hjælp, der efter reglerne i bekendtgørelsen kan bevares under midlertidige ophold i udlandet, - i forbindelse med kortvarige ferieophold i udlandet i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet.

Afgørelse i kommunens sag om hjælp til NN under midlertidigt ophold i udlandet

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i kommunens sag om afklaring af i hvilket omfang en borger har ret til at medtage hjælp efter udlandsbe-kendtgørelsen, når borgeren modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3.

Resultatet er

• Der kan ikke ydes kontant tilskud til ekstra hjælperudgifter efter udlandsbekendtgørelsen under NNs deltagelse i vinterkoloni i Norge i 2011.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale eventuel hjælp, som hun måtte have modtager som følge af nævnets afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at der ikke kan ydes hjælp efter udlandsbekendt-gørelsen til ekstra hjælperudgifter i forbindelse med NNs deltagelse i vinterkoloni.

Vi har lagt vægt på, at kontante tilskud efter servicelovens § 95 ikke er omfattet af udlandsbekendtgørelsen. Vi finder, at bekendtgørelsens § 1 udtømmende fastslår, hvilken hjælp efter serviceloven, der er omfattet af bekendtgørelsen. Kontante tilskud efter servicelovens § 95 kan således ikke medtages under midlertidige eller kortvarige ophold i udlandet.

Vi er opmærksomme på, at Socialministeren i svar på spørgsmål nr. 441 fra Folketingets Socialudvalg 2008/2009 har anført, at selv om service-lovens § 85 ikke er nævnt i bekendtgørelsens § 1 betyder dette ikke, at personer, der alene modtager støtte efter § 85, er afskåret fra hjælp under udlandsophold, idet der i bekendtgørelsens § 4 (nu § 5) er hjemmel til efter en konkret vurdering i særlige tilfælde at yde hjælp til dækning af ekstraomkostninger, som er forbundet med kortvarige ferier i udlandet.

Vi har imidlertid fundet, at der ikke ud fra bekendtgørelsens ordlyd er mulighed for at medtage hjælp efter serviceloven til udlandet ud over hjælp, som er opregnet i bekendtgørelsens § 1.

Udgifter efter bekendtgørelsens § 5 vil være ekstra omkostninger forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet, som dem, der kan medtage hjælpen i § 1, stk. 2, kan have i forbindelse med kortvarige ferieophold i udlandet.

Der kan i denne forbindelse ligeledes henvises til Socialministeriets skrivelse nr. 9081 af 26. februar 2010 om ændring af reglerne for hjælp efter serviceloven under midlertidige ophold i udlandet, samt Social-ministeriets vejledning om borgerstyret personlig assistance.

Bemærkninger til klagen

I klagen har kommunen anført, at kommunen fortsat finder, at udlandsbekendtgørelsens § 5 ikke kan anvendes.

Kommunen har i denne forbindelse henvist til Socialministeriets skrivelse nr. 9081 af 26. februar 2010.

Kommunen har endvidere anført, at nævnet i tidligere afgørelse netop havde henvist til den udtømmende liste over ydelser, der kan medtages til udlandet i bekendtgørelsens § 1

Vi henviser til vores begrundelse oven for.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 3. oktober 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af 20. oktober 2011

• Nævnets genvurdering

Kommunen traf den 28. juli 2001 afgørelse om, at ansøgeren ikke var omfattet af udlandsbekendtgørelsens § 5

Kommunen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til at tage sin BPA ordning med under midlertidige ophold i udlandet, jf. bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009 om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.

Kommunen fandt under henvisning til skrivelse nr. 9081 af 26. februar 2010 om ændring af reglerne for hjælp efter servicelovens under midler-tidige ophold i udlandet, at en BPA ordning i henhold til servicelovens § 95 ikke er omfattet af reglerne.

Det fremgik af skrivelsen, at der i henhold til udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2 var tale om en udtømmende opremsning af typer af hjælp efter serviceloven, som kan bevares under midlertidige ophold i udlandet.

Kommunen fandt, at der ikke var grundlag for at benytte udlandsbe-kendtgørelsens § 5 til dækning af omkostninger i forbindelse med midlertidige ophold i udlandet. Kommunen havde lagt vægt på, at der i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2 var tale om en udtømmende opremsning af typer af hjælp, og fandt derfor, at mulighederne for dækning af omkostningerne i henhold til udlandsbekendtgørelsens § 5 skal være i henhold til den udtømmende liste af typer af hjælp, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Nævnet hjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse efter udlandsbekendtgørelsens § 5.

Begrundelsen for hjemvisningen var, at ansøgningen efter nævnets vurdering skulle behandles efter udlandsbekendtgørelsens § 5, uanset at servicelovens § 95 ikke var nævnt i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Nævnet havde lagt vægt på, at uanset at servicelovens § 95 ikke var blandt de bestemmelser, som opremses i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, så betød det ikke, at personer, der alene modtager støtte efter § 95, er opskåret fra hjælp i forbindelse med midlertidige ophold i udlandet.

Ved vurderingen heraf havde nævnet lagt vægt på princippet i Indenrigs- og Socialministeriets svar af 25. juni 2009 på spørgsmål 441 fra Folke-tingets Socialudvalg. Ministersvaret vedrørte hjælp efter servicelovens § 85, som i lighed med § 95 ikke er nævnt i § 1, stk. 2, i udlandsbekendt-gørelsen. Det oplyses heri, at personer, der alene modtager hjælp efter servicelovens § 85, ikke skal være afskåret fra hjælp under midlertidige ophold i udlandet. Ministeren henviste til udlandsbekendtgørelsens § 4 (i dag § 5) som hjemmelsgrundlag i sådanne tilfælde.

Det forhold, at ansøgeren havde en § 95-BPA-ordning kunne således ikke føre til, at hun skulle afskæres fra at få hjælp i forbindelse med kolonideltagelse/ferieafholdelse i udlandet efter udlandsbekendtgørelsens § 5, hvis betingelserne for at få hjælp efter § 5 i øvrigt må anses for opfyldt.

Kommunen har hertil anført, at kommunen fortsat fandt, at udlands-bekendtgørelsens § 5 ikke kunne anvendes, idet Socialministeriet i skrivelse nr. 9081 af 26. februar 2010 netop skriver, at der i udlandsbe-kendtgørelsens § 1, stk. 2 er en udtømmende opremsning af typer af hjælp efter serviceloven, som kan bevares under midlertidige ophold i udlandet.

Endvidere henviste kommunen til en tidligere afgørelse fra Det Sociale Nævn, hvor nævnet netop havde henvist til den udtømmende liste over ydelser, der kan medtages til udlandet.

Nævnet oplyste ved genvurderingen af sagen, at nævnet i forbindelse med en generel henvendelse til Socialministeriet havde fået oplyst, at udlandsbekendtgørelsens § 5 også skal anvendes ved vurderingen af , om der kan ydes hjælp til ekstraudgifter under ferie i udlandet i sager, hvor borgeren har en BPA-ordning efter servicelovens § 95, stk. 3.

Endvidere bemærkede nævnet, at nævnet havde ændret praksis på området. Nævnets praksis, det vil sige vurdering af spørgsmålet om hjælp til ekstraudgifter under ferie i udlandet, fremgik af den nu påklagede afgørelse.