Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-5-99 om forrevalidering - erhvervstræningscenter - åbenbart urimelig - ulovlig - revalidering - skøn

Resume:

Det kunne ikke pålægges kommunen at yde ansøger hjælp til ophold på et erhvervstræningscenter. Der blev herved lagt vægt på, at for at der kan være tale om forrevalidering skal tilbuddet have et afklarende og erhvervsmodnende sigte.

Efter oplysningerne om ansøgers behov for revalidering og oplysningerne om de tilbud, der blev givet på erhvervstræningscentret, fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om at ansøger ikke var berettiget til revalideringshjælp til ophold på centret som ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 46

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998 - § 69

Sagsfremstilling:

Ansøger, der havde været stofmisbruger siden 1992, havde i perioder været på metadon, dog først i direkte behandling fra april 1997.

Ansøger blev i februar 1998 idømt 6 måneders fængsel, som blev afsonet i et statsfængsel.

Kriminalforsorgen ansøgte i sommeren 1998 om støtte til, at ansøger kunne få ophold på et erhvervstræningscenter. Som begrundelse for ansøgningen henviste Kriminalforsorgen til, at ansøger efter afsoningen ikke havde nogen bolig, og at han ønskede at kunne bo på landet. Det blev oplyst, at ansøger under afsoningen havde arbejdet på malerværkstedet. Han havde passet dette arbejde godt. Han var desuden færdig med nedtrapning af metadon.

Kommunen afslog ansøgningen. Der henvistes i afgørelsen til, at erhvervstræningscentret var et tilbud, der rettede sig mod personer, der var henvist til behandling for stofmisbrug i det etablerede behandlingssystem for stofmisbrugere, selvom det kaldte sig et erhvervstræningscenter. Der henvistes til, at under normale omstændigheder henvistes der til distriktcentrene, der via deres entreprisemidler kunne betale for opholdet. Kommunen afsatte entreprisepuljer til betaling for disse projekter. Opholdsbetalingen udgjorde 20.700 kr. pr. måned. Kriminalforsorgen gav i august 1998 garanti for opholdet på erhvervstræningscentret, og ansøger blev herefter løsladt til centret.

Det sociale nævn fandt ikke grundlag for at pålægge kommunen at imødekomme ansøgningen.

Nævnet lagde vægt på, at vurderet som arbejdsprøvning/forrevalidering gik opholdet på erhvervstræningscentret og det derværende program ud over, hvad der efter nævnet opfattelse kunne anses for påkrævet i ansøgers tilfælde.

Nævnet bemærkede i afgørelsen, at kommunen havde tilkendegivet, at ansøger var revalideringsberettiget, og kommunen var indstillet på at støtte op om en senere revalidering.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at det var Kriminalforsorgens opfattelse, at sagen havde principiel betydning, da den vedrørte spørgsmålet om, hvem der kan visiteres til ophold på erhvervstræningsskolen, herunder om stedet var et efterbehandlingssted for narkomaner. Der henvistes til, at den primære begrundelse for anbringelse af ansøger på centret ikke var ansøgers behov for efterbehandling, idet det var Kriminalforsorgens opfattelse, at ansøger var temmelig afklaret med hensyn til stoffer. Derimod fandt Kriminalforsorgen, at ansøger havde brug for en forrevalidering for at få afklaret sine muligheder såvel erhvervsmæssigt som personligt, og at han var nødt til at have støttepersoner, der kunne fastholde ham i den videre udvikling.

Kriminalforsorgen var heller ikke enig med kommunen i, at tilbuddet på erhvervstræningscentret rettede sig mod personer, der var henvist til behandling for stofmisbrug, og at tilbuddet betragtedes som et efterbehandlingstilbud for afrusede stofmisbrugere, selv om det kaldte sig et erhvervstræningscenter. Kriminalforsorgen henviste i den forbindelse til erhvervstræningscentrets revalideringsprogram, som ansøger fulgte.

Ansøger havde særligt behov for afklaring af andre problemer end de rent misbrugsmæssige.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der efter revalideringsreglerne i lov om aktiv socialpolitik kan ydes hjælp til et ophold på erhvervstræningscenter efter løsladelse fra fængsel.

Afgørelse:

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøger af kommunen var fundet revalideringsberettiget.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at det ikke kunne pålægges kommunen, at yde ansøger hjælp efter aktivlovens § 46 til opholdet på erhvervstræningscentret.

Der blev herved lagt vægt på, at for at der kan være tale om forrevalidering, skal tilbuddet have et afklarende og erhvervsmodnende sigte.

Efter oplysningerne om ansøgers behov for revalidering og oplysningerne om de tilbud, der blev givet på erhvervstræningscentret fandt Ankestyrelsen ud fra en konkret vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om, at ansøger ikke var berettiget til revalideringshjælp til opholdet på erhvervstræningscentret som ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse det sociale nævns afgørelse.