Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-11-99 om ægtefælle - arbejdsindtægt - plejevederlag - revalideringsydelse

Resume:

Et plejevederlag, der udbetaltes og beskattedes hos revalidendens ægtefælle skulle ikke fratrækkes i ansøgers revalideringsydelse, selv om begge ægtefæller var påført plejetilladelsen.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ret til revalideringsydelse var uafhængig af ægtefællens indtægtsforhold. Der blev endvidere lagt vægt på, at der ikke i aktivloven var hjemmel til fradrag for fiktive indtægter.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 58, stk. 1, nr. 2

Sagsfremstilling 2:

Ansøger var bevilget bruttorevalideringsydelse i henhold til dagældende bistandslovs § 43, stk. 2 til HF frem til juni 1999 efterfulgt af et 3 - 3½-årigt uddannelsesforløb.

Kommunen anførte i afgørelsen, at det under revalideringen var tilladt at have en arbejdsindtægt på op til 12.000 kr. brutto pr. revalideringsår (nu kalenderår) uden der skete fradrag i bruttorevalideringsydelsen. Arbejdet skulle være foreneligt med revalideringens gennemførsel og skulle aftales med ansøgers sagsbehandler på forhånd. Eventuelle feriepenge blev betragtet som en arbejdsindtægt.

I november 1998 ringede ansøger til kommunen og oplyste, at hun og hendes mand var blevet godkendt som aflastningsfamilie, og hun forespurgte i den forbindelse om, hvorvidt det ville få konsekvenser for hendes revalideringsydelse. Ansøger oplyste, at plejevederlaget ville blive udbetalt til hendes mand.

Kommunen meddelte, at der var taget udgangspunkt i, at der var tale om en arbejdsindtægt og i, at plejegodkendelsen gjaldt både ansøger og hendes mand. At plejevederlaget kun udbetaltes til hendes mand var uden betydning. Halvdelen af vederlaget var reelt hendes indtægt.

Kommunen skulle derfor underrettes, hvis halvdelen af ansøgers plejervederlag indenfor et kalenderår oversteg 12.000 kr. før skat.

I sagen forelå en plejegodkendelse af 1. oktober 1998 for ansøger og hendes mand. Aflønningen ville ske i henhold til vejledende bestemmelser fra Kommunernes Landsforening/Amtsrådsforeningen.

Ansøger anførte, at hun i forbindelse med ansøgning om plejetilladelse havde gjort kommunen klart, at hun var på revalidering. Ansøgningen var begrundet i bedre chancer for at komme ind på et seminarium i 1999. Det sociale aspekt vejede selvfølgelig også tungt. Derudover var det også en start på et udviklingsforløb for hendes mand, som havde været en del sygemeldt på grund af en arbejdsskade og var blevet opereret. Aflastningsforholdet skulle gerne efter naturligt ophør fornyes med en fuldtidspleje og dermed en arbejdstidsnedsættelse for hendes mand.

Kommunen havde ved oversendelsen til nævnet anført, at plejevederlaget kun udbetaltes til ansøgers ægtefælle, da dette skønnedes at være et spørgsmål om den praktisk letteste løsning. Kommunen vurderede, at der kunne stilles krav om, at ægteparret skulle have udbetalt halvdelen af plejevederlaget hver, hvor der så ikke ville være tvivl om, at halvdelen af indtægten var ansøgers.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse.

Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på, at plejevederlaget udbetaltes til og beskattedes hos ansøgers ægtefælle.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at en ret til revalideringsydelse var uafhængig af en ægtefælles indtægtsforhold.

Nævnet fandt herefter ikke, at halvdelen af plejevederlaget kunne anses som ansøgers arbejdsindtægt og dermed fratrækkes i hendes revalideringsydelse, så længe hele plejevederlaget udbetaltes og beskattedes hos hendes ægtefælle.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen bl.a., at nævnets afgørelse i realiteten medførte, at man selv kunne beslutte, om der skulle ske modregning af plejevederlag i revalideringsydelsen.

Ansøger anførte til Ankestyrelsen, at hun var bekendt med fra andre kommuner, at det kunne aftales, hvem der påførtes indtægten og det skattemæssige fradrag for kost og slitage. Hun mente, at når det gav problemer her, skyldtes det alene, at hun modtog revalideringsydelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om en revalideringsydelse kan nedsættes med 1/2 af et plejevederlag, som udbetales til revalidendens ægtefælle, i et tilfælde hvor begge ægtefæller står på plejetilladelsen.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke var berettiget til at foretage fradrag i ansøgers revalideringsydelse efter aktivlovens § 58, stk. 1, nr. 2 i det omfang halvdelen af det plejevederlag, der udbetaltes til hendes ægtefælle, oversteg 12.000 kr. pr. kalenderår.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på det oplyste om, at plejevederlaget udbetaltes og beskattedes som A-indkomst hos ansøgers ægtefælle.

Ankestyrelsen lagde endvidere lagt vægt på, at ret til revalideringsydelse var uafhængig af ægtefællens indtægtsforhold.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at arbejdet i forbindelse med plejetilladelsen var lønnet, og at der ikke i aktivlovens § 58, stk. 1, nr. 2, var hjemmel til fradrag for fiktive indtægter.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.