Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-27-99 om kontanthjælp - lavtlønsområde - forsørgelse - familiesammenføring - social begivenhed

Resume:

Ansøgers ægtefælle, der var kommet til Danmark i forbindelse med familiesammenføring, var ikke berettiget til supplerende kontanthjælp til ansøgers arbejdsindtægt.

Begrundelsen var, at ægtefællen ikke havde været ude for ændringer i sine forhold, der kunne udløse kontanthjælp.

Forsørgelsen af ægtefællen var ved hendes flytning fra forældrene overgået til ansøger, der på tidspunktet for familiesammenføringen var i arbejde. Det forhold, at ansøger arbejdede inden for et lavtlønsområde indebar ikke, at der forelå en social begivenhed, der kunne give grundlag for at yde supplerende kontanthjælp.

Den omstændighed, at ægtefællerne havde fået et barn, medførte ikke en ændret vurdering af kontanthjælpsberettigelsen, idet en fødsel ikke i sig selv var en social begivenhed.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 11, stk. 2

Sagsfremstilling:

I oktober måned 1997 indgik ansøger ægteskab med en kvinde fra sit hjemland.

Udlændingestyrelsen havde i forbindelse med hans ægtefælles ønske om at flytte til Danmark anmodet kommunen om en udtalelse om, hvorvidt ansøger var i stand til at påtage sig forsørgelsen af sin ægtefælle.

Kommunen oplyste i oktober 1997, at ansøger var i arbejde og havde en månedlig arbejdsindtægt, der lå over kontanthjælpsniveauet. Han skulle således være i stand til at påtage sig forsørgelsen af sin ægtefælle. Ægtefællen flyttede til Danmark, og i august måned 1998 fik parret et barn.

Om ægtefællen var det oplyst, at hun var uddannet elektriker i sit hjemland. Hun havde ikke været beskæftiget som sådan, men i perioder haft arbejde indenfor tekstilindustrien. Før afrejsen til Danmark boede hun hos sine forældre. Efter ankomsten til Danmark havde hun gået på sprogskole, men ikke været tilmeldt Arbejdsformidlingen eller været aktivt arbejdssøgende.

Ansøger var i arbejde med en månedlig bruttoløn på 15.694 kr.

Kommunen gav afslag på kontanthjælp og begrundede afgørelsen med, at familiesammenføring ikke efter loven kan betragtes som en social begivenhed, som kan udløse kontanthjælp. Det forhold, at ansøger og ægtefællen nu var blevet forsørgere til et barn, var ikke i sig selv en social begivenhed, idet der ikke var sket ændringer, som havde medført indkomstbortfald.

Nævnet fandt, at ansøger og dennes ægtefælle var berettiget til udmåling af supplerende kontanthjælp til ansøgers lønindtægt fra ansøgningstidspunktet.

Nævnet bemærkede i afgørelsen, at nævnet var enig i, at familiesammenføring, indgåelse af ægteskab og barnefødsel ikke i sig selv var sociale begivenheder, som kunne udløse kontanthjælp.

Der henvistes til, at efter det i sagen oplyste havde ægtefællen 8 års skoleuddannelse, uddannelse som elektriker, ligesom hun havde haft lønarbejde i tekstilindustrien og i forretninger. Ægtefællen havde efter flytning til Danmark i november 1997 fulgt dansk undervisning, og efter endt barselsorlov skulle hun have arbejde.

Der henvistes til, at ansøger alene fik afslag begrundet i, at hans lønindtægt oversteg kontanthjælpsniveauet på to gange 8.825 kr.

Når ovennævnte sammenholdtes med SM-O-27-93 fandt nævnet, at ansøger ved ansøgningen den 15. januar 1998 alene blev meddelt afslag med henvisning til størrelsen af hans lønindtægt sammenholdt med størrelsen af kontanthjælp. Da ægtefællen efter det oplyste ikke blev orienteret om, at tilmelding til Arbejdsformidlingen er en betingelse for modtagelse af kontanthjælp, fandt nævnet at ansøger og hans ægtefælle var berettiget til udmåling af supplerende kontanthjælp til lønindtægten.

I klagen til Ankestyrelsen blev det af kommunen bl.a. anført, at henvendelsen drejede sig om klargøring af retstilstanden om mulighederne for kontanthjælp i forbindelse med familiesammenføring med speciel henvisning til SM-O-27-93 sammenholdt med tidligere afgørelser i SM-O4-90 og SM-O-41-90.

Kommunen forstod ikke nævnets begrundelse for, at der kunne ydes supplerende kontanthjælp til en familiesammenført hustru, idet der hverken forelå en for hustruen direkte eller for manden afledet social begivenhed.

Det anførtes, at hvis kommunen havde forstået principperne rigtigt, ville hustruen i den konkrete sag ikke være berettiget til kontanthjælp, før hun havde erhvervet sin egen sociale begivenhed i kraft af et arbejde og efterfølgende arbejdsløshed eller i kraft af en afledet social begivenhed, hvis manden blev syg eller arbejdsløs.

Hvis hustruen derimod var berettiget til kontanthjælp i forbindelse med fødsel, var det svært at se den sunde fornuft i forhold til udlændingelovens regler, hvor netop tilladelsen til at komme til Danmark var baseret på en konstatering af, at manden i kraft af sit arbejde var i stand til at forsørge hustruen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på yderligere belysning af spørgsmålet om, hvorvidt en person, der får tilladelse til familiesammenføring, er berettiget til kontanthjælp. Sagen var antaget til supplement af SM-O-27-93.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ægtefællerne ikke var berettiget til supplerende kontanthjælp til ansøgeres arbejdsindtægt.

Begrundelsen for afgørelsen var, at hustruen ikke havde været ude for ændringer i sine forhold, der kunne begrunde kontanthjælp efter aktivlovens § 11.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med familiesammenføringen havde stillet krav om, at ansøger var i stand til at forsørge ægtefællen ved flytningen til Danmark. Forsørgelsen af ægtefællen overgik således ved flytningen fra forældrene til ansøger.

Ankestyrelsen fandt således heller ikke, at hustruen havde været udsat for en social begivenhed eller en afledet social begivenhed.

Begrundelsen herfor var, at ansøger på tidspunktet for familiesammenføringen var i arbejde. Det forhold, at han arbejdede indenfor lavtlønsområdet, indebar ikke, at der forelå en social begivenhed, der kunne give grundlag for ydelse af supplerende hjælp.

Den omstændighed, at ægtefællerne nu havde fået et barn, medførte ikke en ændret vurdering af kontanthjælpsberettigelsen, idet en fødsel ikke i sig selv var en social begivenhed.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Den ændrede afgørelse medførte ikke, at den kontanthjælp, som var udbetalt i henhold til nævnets afgørelse, kunne kræves tilbagebetalt.