Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-28-99 om fleksjob - varig begrænsning i arbejdsevnen - midlertidig forværring - tilskuddets størrelse

Resume:

Der kunne ikke ske forhøjelse af det tilskud, der ydes til en arbejdsgiver efter reglerne om fleksjob i forbindelse med en midlertidig, yderligere nedsættelse af arbejdsevnen.

Begrundelsen var, at bevilling af fleksjob forudsætter, at der er konstateret en varig begrænsning i arbejdsevnen. Ankestyrelsen fandt, at dette også gælder ved en ansøgning om forhøjelse af det tidligere bevilgede tilskud.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at personer, der har fået bevilget fleksjob, i lighed med andre lønmodtagere er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 70, stk. 1

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 69 og § 71

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik - pkt. 356

Sagsfremstilling:

Ansøger havde siden 1995 været ansat i beskyttet beskæftigelse på grund af en ryglidelse. Der var nu tale om et fleksjob, hvor arbejdsgiveren fik tilskud med 1/2 af lønnen. Arbejdstiden var 37 timer.

I november 1998 oplyste ansøger til kommunen, at hun havde fået det fysisk dårligere, og at hun havde problemer med både at klare arbejdet og sin dagligdag. Hun var skrevet op til en rygoperation, hvor der var 6 måneders ventetid. Efter operationen måtte der forventes en genoptræningsperiode på yderligere ca. 6 måneder. Hun var meget glad for sin arbejdsfunktion, og hun var interesseret i at fortsætte evt. på nedsat tid. Hun ville ikke kunne klare sig økonomisk med et fleksjob på deltid.

Kommunen fandt ikke grundlag for en midlertidig ændring af den tidligere bevilling af fleksjob, men der kunne evt. blive tale om deltidssygemelding frem til operationen.

Kommunen henviste til, at beskyttet beskæftigelse var at betragte som beskæftigelse på almindelige betingelser med hensyn til dagpengeudbetaling ved sygemelding. Efter operationen kunne sagen blive vurderet på ny med henblik på den fremtidige situation.

Ansøger anførte overfor nævnet, at hun var indforstået med sygemelding efter operationen, men hun var uforstående overfor at skulle sygemeldes inden operationen.

Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling og afgørelse i kommunen.

Nævnet henviste til, at det var kommunen, der efter aktivlovens § 72, stk. 2, gav arbejdsgiveren et tilskud til lønnen, og at kommunen ifølge det anførte i pkt. 356 i vejledningen om aktiv socialpolitik, i forbindelse med opfølgningen havde mulighed for at ændre på tilskuddets størrelse, såfremt der skete en ændring i arbejdsevnen.

Nævnet fandt herefter, at kommunen skulle vurdere, om ansøgers arbejdsevne på ansøgningstidspunktet var nedsat i en sådan grad, at tilskuddet til arbejdsgiveren kunne sættes op.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen bl.a., at det havde principiel betydning at få afklaret, om en midlertidig nedsættelse af arbejdsevnen kunne betyde, at løntilskuddet til en arbejdsgiver i forbindelse med fleksjob kunne forhøjes.

Det var fortsat kommunens opfattelse, at den konkrete problemstilling skulle løses efter reglerne om sygedagpenge, således at der i ventetiden kunne ydes dagpenge i forbindelse med deltidssygemelding.

Kommunen var enig med nævnet i, at der i forbindelse med opfølgningen af løntilskud ved fleksjob var mulighed for at ændre på tilskuddets størrelse, hvis der skete ændring i arbejdsevnen. Kommunen var blot af den opfattelse, at en midlertidig nedsættelse af arbejdsevnen, der hang sammen med ventetiden på indlæggelse på sygehus, ikke burde betyde en forhøjelse af løntilskuddet til arbejdsgiveren.

Nævnet bemærkede overfor Ankestyrelsen, at der i det konkrete tilfælde var tale om, at den ryglidelse, der oprindeligt havde bevirket placering i et løntilskudsjob, gradvist var forværret, og at der ikke forelå sikre lægelige oplysninger om, i hvilken grad og hvornår operation ville kunne forbedre arbejdsevnen.

Selv om ansøger muligvis ville være berettiget til at blive deltidssygemeldt, fandt nævnet ikke grundlag for at "tvinge" hende til dette, hvis hun fortsat kunne yde en arbejdsindsats på mindst 1/3 frem til operationen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en midlertidig nedsættelse af arbejdsevnen kunne betyde, at løntilskuddet til en arbejdsgiver i forbindelse med fleksjob kunne forhøjes.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at det ikke kunne pålægges kommunen midlertidigt at forhøje det tilskud, der blev udbetalt til arbejdsgiveren i medfør af § 72, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøgers arbejdsevne ikke varigt kunne anses for at være nedsat til mere end halvdelen. Bevilling af fleksjob forudsætter, at ansøger har en konstateret varig begrænsning i arbejdsevnen, jf. aktivlovens § 70, stk. 1. Ankestyrelsen fandt, at dette også gjaldt ved en ansøgning om forhøjelse af det tidligere bevilgede tilskud. Ankestyrelsen lagde til grund, at der kun rent midlertidigt var tale om en yderligere nedsat arbejdsevne for ansøgers vedkommende.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at personer, der har fået bevilget fleksjob, i lighed med andre lønmodtagere er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Ankestyrelsen var derfor enig med kommunen i, at en problemstilling som den foreliggende skulle løses efter reglerne i dagpengeloven.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.