Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-7-00 om aktivering - jobtræning - medindflydelse - skøn

Resume:

Kommunen var ikke forpligtet til at imødekomme ansøgers ønske om at deltage i et tilbudt 6 måneders jobtræningsforløb på et museum, selvom arbejdet var inden for ansøgers fagområde.

Ankestyrelsen fandt, at det tilbudte jobtræningsforløb ikke kunne anses for lige så egnet til at forbedre ansøgers muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, som det af kommunen tilbudte jobsøgningskursus i kommunens projekthus.

Der blev lagt vægt på, at ansøger gennem mange års ledighed ikke havde formået at komme i ordinært arbejde indenfor sit fag, trods deltagelse i diverse efteruddannelser og kurser, og han havde ikke aktivt søgt arbejde i den tid, han havde modtaget kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt på den baggrund ikke, at det af kommunen udøvede skøn var åbenbart urimeligt.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kravet om flere tilbud var opfyldt med kommunens tilbud i projekthuset, og at ansøger havde været medinddraget ved sagens behandling.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 16

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998 - § 69

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 22, § 27, § 28 og § 29

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik - pkt. 169, pkt. 210

Sagsfremstilling:

Ansøger, der var 39 år, havde siden 1989 været ledig med korte afbrydelser. Han var uddannet cand.mag. , men havde efter endt uddannelse ikke formået at komme i arbejde indenfor sit fag. Han havde i stedet fulgt diverse kurser via Arbejdsformidlingen, og derved opkvalificeret sin uddannelse. Hans dagpengeret ophørte med udgangen af marts 1999, hvorefter han overgik til kontanthjælp. Han blev derefter aktiveret ved kommunens aktiveringsprojekt, projekthuset. Han deltog først i en undersøgelse af aktiveringstilbuddene i kommunen, samt udarbejdelse af et jobsøgningskatalog. Den 17. maj 1999 startede han på et jobsøgningskursus med vægt på søgning af ordinært arbejde. Kurset skulle endvidere give ham mulighed for at afprøve og optræne sine praktiske færdigheder, og dermed forbedre hans kvalifikationer på det ufaglærte arbejdsmarked.

Ansøgers far havde i mellemtiden på ansøgers vegne indgået aftale med et museum om, at han kunne komme i ½ års aktivering på museet, og han søgte derfor kommunen herom. Han oplyste endvidere, at han allerede i 1997 havde deltaget i et jobsøgningskursus.

Museet kunne ikke tilbyde ordinært arbejde efterfølgende, idet der ikke var penge til en fastansættelse på budgettet.

Museet oplyste, at jobtræningspladsen havde været opslået ledig på Arbejdsformidlingen gennem de sidste 4 år, men at ansøgeren ikke tidligere havde henvendt sig.

Kommunen gav afslag på etablering af det selvfundne aktiveringstilbud på museet, idet tilbudet ikke fandtes at ville føre til fastansættelse, men blot ville være et aktiveringstilbud for ½ år uden yderligere muligheder for ordinært arbejde.

I klagen til nævnet anførte ansøger, at aktiveringen på museet kunne give ham kontakter, samt ajourføre hans uddannelse. Endvidere mente han, at aktiveringen ville give ham en mulighed for projektansættelse ved museet i fremtiden.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse om afslag på det selvfundne aktiveringstilbud således, at kommunen burde imødekomme ansøgers ønske om aktivering på museet. Nævnet lagde vægt på, at kommunen ved aktivering skal give flere tilbud at vælge imellem samt at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag.

Nævnet fandt endvidere, at det tilbudte jobtræningsforløb på museet kunne anses for lige så egnet til at forbedre ansøgers muligheder for at få et arbejde, som det af kommunen tilbudte jobsøgningskursus. Der henvistes endvidere til SM A-2-99.

Endelig lagde nævnet vægt på, at ansøger gennem jobtræningsforløbet på museet ville få mulighed for at gøre brug af sin uddannelse, og at ansøger måske ville kunne komme i betragtning til eventuel projektansættelse.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at nævnets afgørelse rejste spørgsmålet om, hvor længe kommunen skulle blive ved med at tilbyde aktiveringstilbud indenfor ansøgers fagområde, når ansøger med korte afbrydelser havde været ledig siden 1989, og gennem AF havde gennemgået jobtræningsforløb og teoretisk opkvalificering indenfor sit faglige område, uden at det havde ført til ordinært arbejde.

Det påpegedes i øvrigt, at ansøger havde fået flere tilbud at vælge imellem, idet projekthuset udbød 4 forskellige aktiveringstilbud, og derudover tilbød individuelt tilrettelagte tilbud. Ansøger havde derved fået mulighed for at medvirke i behandlingen af sagen.

Kommunen var endvidere af den opfattelse, at ansøgers muligheder for at finde arbejde snarere begrænsedes af tilbudet på museet, idet han fortsat ville bevæge sig indenfor det fagområde, hvor han gennem sin lange ledighedsperiode ikke havde været i stand til at skaffe sig arbejde. Gennem tilbuddet på projekthuset ville hans faglige horisont og formåen derimod blive betydeligt udvidet. Efter kommunens opfattelse var tilbuddet på museet at sammenligne med et livsforbedrende tilbud, der ville fastholde ansøger unødvendigt i kontanthjælpssystemet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et jobtræningsforløb, der berører kontanthjælpsmodtagerens uddannelsesområde, bør foretrækkes i en situation, hvor kontanthjælpsmodtageren ikke har kunnet finde uddannelsesrelateret beskæftigelse i gennem en længere årrække.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen var berettiget til at give afslag på ansøgers selvfundne aktiveringstilbud og fastholde tilbuddet om jobsøgningskursus i henhold til aktivlovens § 16.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det var oplyst, at ansøger var universitetsuddannet, men efter endt uddannelse i 1989 havde været ledig. Han havde således ikke været i ordinært arbejde indenfor sit fagområde, men havde deltaget i diverse kurser og efteruddannelser.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kommunen havde tilbudt ansøger aktivering i form af et jobsøgningskursus, med vægt på aktiv søgning af ordinært arbejde.

Ankestyrelsen lagde ligeledes vægt på, at ansøgers selvfundne aktiveringstilbud bestod i 6 måneders jobtræning på et museum, uden mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på det oplyste om, at ansøger ikke aktivt havde søgt arbejde i den tid, han havde modtaget kontanthjælp, samt at han gennem sine mange års ledighed ikke havde formået at komme i arbejde indenfor sit fag.

Ankestyrelsen fandt på den baggrund ikke, at det af kommunen udøvede skøn, hvorefter det tilbudte jobsøgningskursus var mere egnet til at løse ansøgers beskæftigelsesproblemer end det selvfundne jobtræningsforløb, kunne anses for åbenbart urimeligt.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.