Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-8-00 om behandlingsudgifter - tandbehandling - tandprotese - skøn

Resume:

Kommunen var ikke berettiget til kun at yde økonomisk hjælp til tandprotese med et af Kommunernes Landsforening fastsat vejledende beløb.

Ved alene at anvende Kommunernes Landsforenings vejledende satser for tandprotetisk arbejde, havde kommunen ikke foretaget en konkret skønsmæssig vurdering.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 82

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik - pkt. 406, pkt. 408

Sagsfremstilling:

Ansøger søgte i april 1999 om økonomisk hjælp til betaling af tandprotese på 6.500 kr. efter aktivlovens § 82. Som dokumentation for det ansøgte beløb lå et behandlingsoverslag fra en klinisk tandtekniker.

Kommunen bevilgede hjælp til tandprotese med 4.258 kr. Kommunen oplyste i afgørelsen, at denne pris svarede til tandteknikernes overenskomstpris.

Kommunen anvendte de af Kommunernes Landsforening udsendte vejledende satser for tandprotetisk arbejde til pensionister og bistandsklienter. Satsen pr. 1. april 1998 udgjorde ifølge den vejledende sats 4.258 kr. for helsætproteser. Af vejledningen fremgik det endvidere, at det ikke havde været muligt at opnå enighed med Landsforeningen af kliniske Tandteknikere om en ny proteseoverenskomst.

Nævnet kunne ikke godkende kommunens afslag efter aktivlovens § 82 om hjælp til den fulde udgift til tandprotese. Nævnet hjemviste derfor spørgsmålet til genbehandling i kommunen.

Nævnet lagde til grund, at kommunen havde fundet, at den økonomiske situation var vanskelig, og at tandbehandlingen var nødvendig. Nævnet havde derfor fundet, at der var grundlag for at yde hjælp til den fulde udgift, medmindre kommunen kunne anvise, at tandbehandlingen kunne være udført for det beløb, som fremgår af de vejledende satser fra Kommunernes Landsforening.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at hjælpen til tandprotese efter aktivlovens § 82 var bevilget med den vejledende takst, som Kommunernes Landsforening udsendte hvert år pr. 1. april. Det var kommunens opfattelse, at hovedparten af landets kommuner benyttede disse takster. Kommunen fandt, at der var tale om en principiel afgørelse om hjælp til tandprotetisk arbejde - således at det måtte afklares, om de vejledende takster fortsat måtte benyttes, eller om regningsbebløbet fra tandteknikeren skulle bevilges.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt de af Kommunernes Landsforening udsendte vejledende takster for hjælp til tandprotetisk arbejde kan benyttes i forbindelse med kommunens bevilling af hjælp til tandbehandling

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til kun at yde økonomisk hjælp til tandprotese efter aktivlovens § 82 med et af Kommunernes Landsforenings fastsat beløb på 4.258 kr.

Ankestyrelsen henviste til, at efter aktivlovens § 82 kan der ydes økonomisk hjælp til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, såfremt ansøger ikke selv har midler til at afholde udgifterne.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at en afgørelse om, hvorvidt der kan ydes hjælp efter § 82 skal træffes ud fra en konkret skønsmæssig vurdering af ansøgers økonomi sammenholdt med udgiftens størrelse og en vurdering af behandlingen.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen havde fundet, at ansøgeren var berettiget til hjælp efter § 82 til en helmundsprotese.

Ankestyrelsen fandt herefter, at kommunen ikke havde været berettiget til alene at lægge det vejledende beløb fra Kommunernes Landsforening på 4.258 kr. til grund ved sin afgørelse.

Ved alene at anvende "Kommunernes Landsforenings vejledende satser for tandprotetisk arbejde" havde kommunen ikke foretaget en konkret skønsmæssig vurdering.

Kommunen skulle således foretage en konkret individuel vurdering af sagen ud fra en vurdering af hvilket beløb, det var muligt at få protesearbejdet udført for.

Ankestyrelsen stadfæstede således med denne begrundelse det sociale nævns afgørelse - herunder at sagen blev hjemvist til kommunen til ny behandling.