Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-13-00 om kontanthjælp - aktivering - rimeligt tilbud - afslag på tilbud - åbentstående tilbud - tilbagebetaling

Resume:

Kommunen skulle have standset udbetalingen af kontanthjælp, da ansøger afviste et rimeligt tilbud om aktivering, som fortsat stod åbent for ham.

Der var ikke hjemmel til, at kommunen kunne yde kontanthjælp mod tilbagebetalingspligt. Den udbetalte hjælp skulle derfor ikke tilbagebetales.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 13, stk. 2 og § 41

Sagsfremstilling:

Ansøger modtog aktiveringsydelse fra april måned 1998 under individuel jobtræning som pedelmedhjælper på en skole. Den tidligere udbetaling af kontanthjælp med tilbagebetalingspligt, som han havde modtaget fra januar 1998 ophørte herefter.

Ansøger havde modtaget aktiveringsydelse fra 1. april 1998. Den 4. maj 1998 ophørte aktiveringsydelsen, da ansøger ifølge skolens leder var blevet væk fra aktiveringsjobbet uden at give besked.

Den 8. juni 1998 anmodede ansøger på ny om kontanthjælp. Kommunen meddelte ansøger, at han kun kunne få kontanthjælp, såfremt han mødte i aktiveringstilbud. Det ønskede han ikke, idet han følte, at det var udnyttelse.

Han modtog herefter kontanthjælp mod tilbagebetaling, idet det vurderedes, at han ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobbet på skolen stod åbent, såfremt han ønskede at medvirke i aktivering.

Den 30. juni 1998 oplyste ansøger til kommunen, at han var kommet i arbejde. Han fik første løn den 1. august 1998. Kontanthjælpen ophørte herefter med udgangen af juli måned.

I klagen til nævnet over tilbagebetalingspligten stillede ansøger spørgsmålstegn ved, om det kunne være rigtigt, at den tilbagebetalingserklæring, som han underskrev den 13. januar 1998 også skulle gælde for hjælpen i juni og juli i forbindelse med en mundtlig aftale.

Nævnet fandt, at den hjælp, som var ydet ansøger i juni og juli 1998 var tilbagebetalings-pligtig.

Nævnet henviste til aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 4, hvoraf fremgår, at kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Af samme bestemmelse stk. 2 fremgår, at kommunen senest ved udbetaling af hjælpen skal oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse.

I den tilhørende vejledning pkt. 444 anføres, at dette krav om orientering er en betingelse for gyldigheden af tilbagebetalingskravet. Det betyder, at kommunen skal kunne dokumentere, at modtageren er tilstrækkeligt informeret. Denne dokumentation kan for eksempel ske ved at bede modtageren underskrive en tilbagebetalingserklæring.

Det sociale nævn fandt, at aktiveringsjobbet på skolen som pedelmedhjælp var rimeligt.

Nævnet fandt ikke, at det af ansøger anførte om sit syn på aktiveringsjobbet kunne berettige til udeblivelse.

Nævnet havde ved afgørelsen tillige lagt vægt på, at ansøger ifølge forvaltningens journal, under møde i forvaltningen den 8. juni 1998 i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp, var blevet informeret om, at han bevilgedes kontanthjælp mod tilbagebetaling, idet sagsbehandleren ud fra det oplyste om forløbet af ansøgers aktivering vurderede, at han ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Han blev tillige oplyst om, at jobbet på skolen stod åbent for ham, såfremt han ønskede at medvirke i aktivering.

Nævnet fandt på dette grundlag, at forvaltningen havde været berettiget til at stille krav om tilbagebetaling, og at ansøger under mødet den 8. juni 1998 blev behørigt orienteret herom og om baggrunden herfor. Nævnet fandt anledning til at bemærke, at brug af skema ikke var en betingelse for, at en afgørelse om tilbagebetaling var gyldig.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger bl.a. at det ikke var rigtigt, at han skulle være blevet væk uden at give besked, idet hans forlovede meldte ham syg til pedellen. Han kunne ikke holde til at gå en hel dag uden at snakke med nogen og hakke i det samme stykke jord flere timer, for at dagen skulle gå med noget.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en afgrænsning af de tilfælde, hvor § 93, stk. 1, nr. 4 kan anvendes sammenholdt med lovens § 13 om rådighedsforpligtelsen og § 41 om ophør med hjælpen.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at den kontanthjælp, som ansøger havde modtaget i juni og juli måned 1998 ikke skulle tilbagebetales.

Begrundelsen var, at betingelserne for at kræve den hjælp, ansøger havde modtaget, tilbagebetalt efter aktivlovens § 93 ikke var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at aktiveringsjobbet på skolen som pedelmedhjælper måtte anses for at være et rimeligt tilbud, som han ikke havde haft rimelig grund til at afvise. Ankestyrelsen tiltrådte på dette punkt nævnets afgørelse med den af nævnet givne begrundelse.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger ved ansøgningen om kontanthjælp i juni måned 1998 afviste at tage imod det aktiveringstilbud som stod åbent for ham. Som følge heraf havde han ikke været berettiget til hjælp i juni måned, jf. aktivlovens § 41.

Ankestyrelsen fandt således, at ansøgers situation var omfattet af aktivlovens § 41 og ikke § 93, stk. 1, nr. 4.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.