Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-14-00 om særlige udgifter - kørsel i egen bil - offentlig befordring - handicappet ægtefælle - revalidering

Resume:

Da ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold ikke forhindrede ham i at gennemføre uddannelsen med dækning af befordringsudgifter ved offentlig transport, var han ikke berettiget til støtte til kørsel i egen bil.

Ansøgers ægtefælle, der havde personlige hjælpere 14 timer i døgnet samt rengøringshjælp, modtog højeste førtidspension.

Ægtefællens handicap kunne ikke berettige til, at ansøger fik støtte til kørsel i egen bil under hensyn til den hjælp, ægtefællen selvstændigt modtog.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 63, stk. 1

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik - pkt. 286

Sagsfremstilling:

Ansøger var grundet en hjertelidelse fundet berettiget til revalidering. Han påbegyndte i 1996 forrevalidering med henblik på senere uddannelse til datamatiker, men overgik i 1999 til en anden uddannelse, der sammenlagt ville vare 10 måneder. Uddannelsen var således væsentligt kortere end den oprindeligt planlagte.

Ansøger fik med den ændrede plan meget lang vej til og fra uddannelsesstedet. Kommunen bevilgede transport med offentlige transportmidler, men ansøger ønskede dækning af transportudgifter til kørsel i egen bil, idet han herved kunne skære 3-3§ time af transporttiden.

Ansøger begrundede ønsket om transport i egen bil med, at hans familie havde brug for hans arbejdsindsats i hjemmet, idet hans ægtefælle var svært handicappet, og parret havde tre små børn i alderen 2-9 år. Endvidere anførte han, at uddannelsen krævede, at man var til rådighed, når opgaver skulle løses, men at det ikke ville være muligt for ham, med tre timers transport hver dag.

Det var oplyst, at ægtefællen var lam og modtog højeste førtidspension. Hun var bevilget 4 fuldtidshjælpere i sammenlagt 14 timer dagligt, samt rengøringshjælp. Ansøger oplyste, at antallet er hjælpertimer var baseret på, at han også hjalp til i hjemmet, hvilket han ikke kunne, hvis han skulle bruge 3 timer dagligt på transport.

Kommunen gav afslag på ansøgningen om dækning af kørsel i egen bil. Kommunen lagde herved vægt på, at der i henhold til aktivlovens § 63 ikke forelå forhold i ansøgers situation, der kunne medføre dækning af ekstra transportudgifter.

I henhold til § 63 kunne der således bevilges støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kommunen fandt ikke, at der i ansøgers helbredsmæssige situation forelå forhold, der kunne medføre dækning af ekstra transportudgifter, og de sociale forhold der var nævnt, vedrørte ansøgers ægtefælle.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på oplysninger om ansøgers personlige og familiemæssige forhold, herunder at ansøgers ægtefælle var svært handicappet og modtog højeste førtidspension samt havde hjælperordning, at han havde tre hjemmeboende børn på 2, 7 og 9 år, at kommunen havde godkendt den ændrede erhvervsplan, der medførte længere transporttid, samt den tidsmæssige besparelse ved transport i egen bil på 3§ time om dagen.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at det ønskedes prøvet, om der er grænser for, hvor meget hjælp der kan ydes efter § 63 til en revalidend til transport, begrundet i ægtefællens handicap.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ydes hjælp til transport i egen bil efter aktivlovens § 63, under henvisning til ægtefællens handicap.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at det var berettiget, at kommunen havde meddelt afslag på ansøgning om støtte til kørsel i egen bil, jf. aktivlovens § 63.

Ankestyrelsen lagde vægt på det oplyste om ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold, herunder at ansøger havde en hjertelidelse, der gjorde, at han ikke kunne tåle fysisk hårdt arbejde eller kulde, samt at ansøgers ægtefælle var handicappet og modtog højeste førtidspension. Ægtefællen havde en hjælper 14 timer i døgnet, samt hjemmehjælper til rengøring. Parret havde tre børn i alderen 2-9 år.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på det oplyste om, at ansøger som følge af en ændring i uddannelsesplanen skulle køre over 300 km dagligt i 10 måneder. Kommunen havde bevilget dækning af transport med offentlige transportmidler, jf. aktivlovens § 63. Endelig blev der lagt vægt på, at kørsel i egen bil hver dag kostede 3770 kr. månedligt.

Ankestyrelsen fandt på baggrund af disse oplysninger ikke, at ansøgers helbredsmæssige eller sociale forhold forhindrede ham i at gennemføre uddannelsen, med dækning af befordringsudgifter ved offentlig transport til og fra uddannelsesstedet, og han fandtes derfor ikke berettiget til dækning af kørsel i egen bil.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at hensynet til ægtefællens handicap kunne berettige til bevilling af kørsel i egen bil, idet ægtefællen selvstændigt modtog hjælp 14 timer i døgnet.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kommunen ved godkendelsen af den ændrede uddannelsesplan måtte forvente at skulle dække transportudgifter i den forbindelse.

Ankestyrelsen lagde til grund, at det af pkt. 286 i vejledning om lov om aktiv socialpolitik fremgår, at støtten gives til dækning af de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Den ændrede afgørelse medførte ikke, at ansøger skulle tilbagebetale den hjælp, han havde modtaget i henhold til nævnets afgørelse.