Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-23-00 om enkeltudgift - begravelsesudgifter - ansøgningstidspunkt - akut situation

Resume:

Ansøger var ikke berettiget til støtte til betaling af begravelsesudgifter, da udgiften var afholdt inden ansøgningen om hjælp. Der blev lagt vægt på, at ansøgningen først var indgivet til kommunen ca. 2½ måned efter dødsfaldet.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 88

Sagsfremstilling:

Ansøger søgte den 13. september 1999 om hjælp til dækning af udgifterne ved sin fraseparerede ægtefælles begravelse. Udgifterne var på ialt 15.897 kr.

Det fremgik af sagen, at ansøgers tidligere ægtefælle afgik ved døden den 1. juli 1999, regningen fra bedemanden var dateret den 3. august 1999.

Kommunen gav afslag på ansøgningen med den begrundelse, at der ifølge aktivlovens § 88 normalt ikke kan ydes hjælp til udgifter, når man har påtaget sig udgiften før ansøgning.

Nævnet fandt, at ansøger ikke var berettiget til støtte efter aktivlovens § 81 til dækning af begravelsesudgifter vedrørende ansøgers afdøde eksmand.

Nævnet havde i afgørelsen henvist til, at i en sag som den foreliggende - pludseligt dødsfald med deraf hastige beslutninger med bedemand m.v. - burde principperne i § 88 kun finde delvis anvendelse, og nævnet fandt, at der kun kunne dispenseres herfra, såfremt henvendelsen eller ansøgningen til kommunen fremkom snarest muligt.

Der henvistes til, at dødsfaldet fandt sted den 1. juli 1999, at regningen fra bedemanden var dateret 3. august 1999, samt at ansøger først indgav ansøgning den 13. september 1999.

Nævnet fandt derfor, at ansøger ikke kunne antages at have indgivet ansøgningen om støtte i så umiddelbar tilknytning til begivenheden, at der ville kunne ydes hjælp efter aktivlovens bestemmelser.

Med denne begrundelse fandt det sociale nævn således ikke grundlag for at pålægge kommunen at imødekomme ansøgningen.

Nævnet havde ved sin afgørelse ikke forholdt sig til, om ansøger i øvrigt opfyldte betingelserne i aktivlovens § 81 for støtte.

I klagen til Ankestyrelsen henviste ansøger til, at hun udelukkende påtog sig begravelsen, fordi hun og eksmanden havde 3 børn sammen. Hun var ikke af kommunen blevet gjort opmærksom på, at der var en tidsfrist.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på delvis afklaring af anvendelsesområdet for aktivlovens § 88 og til supplement af SM A-29-99.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til støtte efter aktivloven til den ansøgte begravelsesudgift.

Begrundelsen for afgørelsen var, at udgiften var afholdt, inden der var indgivet ansøgning herom.

Ankestyrelsen fandt således, at der ikke i ansøgers tilfælde var grundlag for at fravige hovedreglen i aktivlovens § 88, hvorefter en person normalt ikke kan få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgningen først var indgivet til kommunen den 13. september 1999, dvs. 2½ måned efter dødsfaldet.

Ankestyrelsen bemærkede i den anledning, at et pludseligt dødsfald og det deraf følgende behov for økonomisk hjælp til dækning af begravelsesudgifter vil kunne sidestilles med en akut situation, der undtagelsesvis vil kunne give grundlag for fravigelse af reglen i § 88. Det er imidlertid Ankestyrelsens opfattelse, at der i så fald skal indgives ansøgning om hjælp til udgiften umiddelbart efter, at den akutte situation er ophørt, hvilket ansøger ikke havde gjort.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Det tilføjedes, at Ankestyrelsen ved sin afgørelse ikke havde taget stilling til, om udgiften kunne betragtes som en rimelig begrundet enkeltudgift efter aktivlovens § 81.