Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-18-01 om kontanthjælp - tilbagebetaling - rimelig begrundet enkeltudgift - uforudset udgift - alkohol - krisesituation - social begivenhed

Resume:

Forbrug af løn før tiden som følge af alkoholforbrug var ikke i sig selv en ændring af ansøgers forhold (social begivenhed), der kunne begrunde udbetaling af kontanthjælp.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 81

Sagsfremstilling:

I september 2000 erklærede ansøger sig uden økonomiske midler og ansøgte om overlevelseshjælp frem til næste lønudbetaling. Han medbragte brev fra banken, der oplyste, at banken ikke ville give ham lån. Han fortalte, at han var begyndt at drikke og havde gjort det et godt stykke tid. Det skete, når han var deprimeret over sin kones død. Hun var død for 2 år siden. Han var godt klar over, at det var et stort problem, at han drak og brugte alle sine penge på det. Han skulle næste dag til sin læge for at få antabus.

Kommunen gav afslag på ansøgningen om hjælp til kost resten af september måned, da ansøger havde brugt sine penge til indkøb af alkohol.

Det fandtes ikke at være en uforudset udgift, at ansøgeren havde brugt sine penge til dette formål og derfor ikke havde penge til mad resten af måneden.

Ansøgers datter klagede på sin faders vegne over kommunens afgørelse. Hun fandt ikke, at der ved afgørelsen i tilstrækkelig grad var taget hensyn til faderens livssituation.

Det var datterens opfattelse, at der i faderens tilfælde var belæg for at yde den ansøgte hjælp, jf. § 81 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter kommunen dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis kan yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Ansøger var p.t. ansat i en fleksjob-ordning.

Nævnet anmodede i forbindelse med klagen kommunen om at indhente en udtalelse fra ansøgers læge vedrørende alkoholmisbruget.

Kommunen meddelte herefter tilbage, at det ikke var muligt for lægen at udtale sig her og nu, om alkoholmisbruget skyldtes krisereaktion som følge af hustruens død. Lægen havde bekræftet, at ansøger var startet antabusbehandling.

Det sociale nævn fandt, at ansøger ud fra en samlet vurdering af hans forhold havde været udsat for en social begivenhed, og at hjælpen var af helt afgørende betydning for hans livsførelse.

Nævnet fandt dog, at hjælpen skulle ydes med tilbagebetalingspligt efter aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 1, idet det var uforsvarlig økonomi at drikke sine midler op.

I kommunens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at det var kommunens vurdering, at ansøger ikke havde været udsat for en social begivenhed, der kunne berettige til overlevelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 81. Det ansås stadig ikke for en uforudset udgift at drikke sine penge op, og det at nævnet havde vurderet dette aspekt som en social begivenhed, ville betyde, at krisebegrebet i så fald ville være meget vidtrækkende.

Endvidere oplyste kommunen, at ansøger ikke havde påbegyndt antabusbehandling.

Nævnet anførte til Ankestyrelsen, at det ikke alene var forbruget af lønindtægten, der havde begrundet nævnets afgørelse, men en samlet vurdering af ansøgers forhold, herunder krisereaktion, udløst af ægtefællens død.

Ankestyrelsen behandlede sagen med henblik på en afklaring af, om det forhold, at en ansøger havde brugt sin løn inden næste lønudbetaling, var en sådan ændring i forholdene, som kunne give grundlag for at pålægge kommunen at udbetale overlevelseshjælp for resten af måneden.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger på ansøgningstidspunktet ikke opfyldte betingelserne i aktivlovens § 81 for ydelse af hjælp i form af "overlevelseshjælp" for resten af september måned 2000.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger ikke opfyldte betingelsen om at have været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed) forud for ansøgningen om hjælp til forsørgelse.

Ankestyrelsen lagde til grund, at i henhold til lov om aktiv socialpolitik § 81 var det en betingelse for, at der kunne ydes hjælp, at den person, der søgte om hjælp, havde været ude for ændringer i sine forhold ("social begivenhed").

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det forhold, at ansøger havde opbrugt sin løn før tiden, ikke i sig selv kunne anses for at være "en social begivenhed".

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at det forhold, at ansøger som følge af sin hustrus død for 2 år siden havde befundet sig i en situation, hvor han i perioder havde haft et stort alkoholforbrug med den følge, at pengene i september måned var brugt før tiden, kunne anses for en social begivenhed i lovens forstand.

Der blev herved lagt på, at ansøger efter sin hustrus død for 2 år siden havde haft mulighed for at indrette sig på den ændrede situation, og at han fortsat var i arbejde og ikke var afskåret fra at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse.

Den angivne krisesituation måtte således som udgangspunkt afhjælpes via ansøgers læge.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Afgørelsen medførte ingen ændring i den hjælp, som ansøger havde modtaget som følge af nævnets afgørelse.