Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-19-01 om afslag på optagelse - opfølgning - revision af erhvervsplan - revalidering

Resume:

Der var grundlag for at foretage en revision af erhvervsplanen og stoppe udbetaling af revalideringsydelse med et passende varsel efter at ansøger for andet år i træk fik afslag på ansøgning om optagelse på pædagogseminariet.

Ankestyrelsen lagde vægt på at kommunens pligt til at foretage opfølgning, gentagne afslag på den planlagte uddannelse og stor usikkerhed om eventuel senere optagelse konkret medførte, at erhvervsplanen blev taget op til revision.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 50, stk. 4

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 27, stk. 3

Sagsfremstilling:

Ansøger, der tidligere hovedsagelig havde været beskæftiget med ufaglært arbejde, var af kommunen fundet revalideringsberettiget på grund af gentagne ledskred og operation i det ene knæ.

Kommunen bevilgede forrevalidering i juli 1998 til gennemførelse af 10. klasse og HF på VUC. Fra 1. juli 1999 blev ansøgeren bevilget revalideringsydelse til gennemførelse af en uddannelse som pædagog. Uddannelsen var antaget at ville vare 3 år og 6 måneder, såfremt ansøger blev optaget på seminarium i september 1999. Fra 1. juli 1999 var der således fastlagt en erhvervsplan, og der blev udbetalt revalideringsydelse.

Ansøger blev ikke optaget på seminariet i september 1999 på grund af manglende erfaring. Hun kom derefter i praktik 1/2 år i et fritidscenter og 1/2 år i en børnehave, og kommunen udbetalte revalideringsydelse under praktikforløbet.

Ansøger blev heller ikke optaget på seminariet i september 2000 - denne gang på grund af manglende HF-eksamen i dansk. På forespørgsel oplyste seminariet, at der ikke kunne gives garanti for optagelse i år 2001. Seminariet havde til kommunen oplyst, at der i juli 2000 var 83 ansøgere til 15 pladser.

Kommunen besluttede den 18. maj 2000 at stoppe udbetalingen af revalideringsydelse med sidste udbetaling 1. juni 2000, medmindre der forinden forelå en ny og realistisk erhvervsplan.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet fandt ikke, at kommunen havde ret til at annullere erhvervsplanen og inddrage revalideringsydelsen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger havde fulgt revalideringsplanen, og at kommunens eneste begrundelse for at annullere planen var, at ansøger ikke - som kommunen havde håbet på - blev optaget på uddannelsen dette år. Dette forhold fandt nævnet ikke, at kommunen kunne anvende som en bristet forudsætning, idet den manglende optagelse ikke skyldtes forhold, som kunne tilskrives ansøgeren, men forhold, som også havde været kommunen bekendt, og som kommunen kunne have forudset ville være en sandsynlighed.

Nævnet havde også lagt vægt på, at ansøger var indstillet på at bruge det kommende år på skolegang/studietur/praktik, som kunne øge mulighederne for optagelse på pædagoguddannelsen det kommende år. Erhvervsplanen ville således ikke blive afbrudt, men ville kunne tilrettelægges på relevant vis.

I klagen havde kommunen henvist til, at revalideringsperioden maksimalt kan udgøre 5 år. Ud fra de lægelige oplysninger fandt kommunen ikke, at ansøgeren kunne komme i betragtning til forlængelse, jf. § 56. Kommunen kunne således komme i den situation, at man havde understøttet en erhvervsplan, som måtte afbrydes i utide, fordi revalideringsydelsen ville bortfalde inden endt uddannelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om det forhold, at en ansøger for andet år i træk fik afslag på ansøgning om optagelse på pædagogseminariet, kunne bevirke, at kommunen i ventetiden indtil ansøger blev optaget på seminariet var forpligtet til fortsat at udbetale revalideringsydelse. I vurderingen indgik det forhold, at en fortsættelse af udbetalingsperioden vil forlænge revalideringsperioden ud over 5 år.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen var berettiget til at foretage revision af ansøgers erhvervsplan og til at stoppe udbetalingen af revalideringsydelsen i den forbindelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger gentagne gange forgæves havde søgt om optagelse på den planlagte uddannelse. Trods forbedring af ansøgers kvalifikationer var der fortsat ikke sikkerhed for, at ansøger siden ville blive optaget på den uddannelse, der var erhvervsplanens mål.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde pligt til at foretage opfølgning. Opfølgningen omfattede en vurdering af fortsat ret til den bevilgede ydelse, og om erhvervsplanen blev fulgt. En konsekvens af denne opfølgning kunne være, at erhvervsplanen skulle revideres, fordi individuelle eller generelle betingelser for at gennemføre planen havde ændret sig.

Ankestyrelsen fandt, at gentagne afslag på den planlagte uddannelse og stor usikkerhed

omkring eventuel senere optagelse, skulle medføre, at erhvervsplanen blev taget op til revision.

Ankestyrelsen fandt ikke, at bestemmelsen i aktivlovens § 50, stk. 3, var til hinder for at erhvervsplanen senere ville kunne revideres på grund af problemer med at blive optaget på den planlagte uddannelse.

Ankestyrelsen havde endvidere lagt vægt på, at kommunen havde givet ansøgeren et passende varsel før udbetalingen af revalideringsydelse stoppede.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelse medførte ikke, at ansøger skulle tilbagebetale eventuelt udbetalt revalideringsydelse som følge af afgørelsen fra Det Sociale Nævn.