Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-22-01 om kontanthjælp - orlov - ægtefælles sygebehandling i udlandet - social begivenhed

Resume:

Der var ikke grundlag for at yde kontanthjælp til dækning af løntab til ansøger, der havde taget orlov for at ledsage sin ægtefælle under sygebehandling i udlandet.

Ankestyrelsen lagde vægt på at orlov ikke blev betragtet som en ændring af forholdene (en social begivenhed), der bevirkede, at ansøger ikke havde mulighed for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse.

Ankestyrelsen lagde endvidere lagt vægt på, at ansøger i forbindelse med orlov ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 11, stk. 2

Sagsfremstilling:

Ansøgers ægtefælle, der modtog førtidspension, var på grund af sygdom henvist til specialbehandling i USA. I forbindelse med behandlingen i USA forlangte hospitalet, at ægtefællen havde en ledsager med.

Ansøger søgte og fik bevilget orlov uden løn fra sin arbejdsgiver i en periode på 6 uger. Ansøger søgte om økonomisk hjælp til dækning af løntab.

Henvisningen til behandling i USA var godkendt af Sundhedsstyrelsen. Selve behandlingen, begge ægtefælles rejseudgifter, hotelophold m.v. blev betalt af henholdsvis staten og bopælsamtet efter regler udstedt af Sundhedsministeriet.

Kommunen meddelte afslag med henvisning til, at ansøger ikke havde været udsat for en social begivenhed, der berettigede til hjælp. Kommunen henviste endvidere til, at ansøger ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det sociale nævn fandt, at ansøger ikke var berettiget til økonomisk hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Nævnet begrundede afgørelsen med henvisning til aktivloven §§ 3, 11 og 81. Nævnet anførte, at loven gælder for alle, der lovligt opholder sig her i Danmark, men anførte, at det samtidig var en betingelse, at ansøger opfyldte de betingelser, der gælder for de enkelte ydelser.

Nævnet henviste til, at det var en betingelse efter aktivlovens § 11 og § 81, at ansøger havde været ude for ændringer i sine forhold (en social begivenhed).

Nævnet fandt ikke, at ansøger havde været ude for en social begivenhed. Nævnet lagde vægt på, at ansøger selv havde valgt at holde tjenestefri for at følge ægtefællen til USA. Nævnet anførte, at hospitalet i USA havde fundet det nødvendigt, at ægtefællen mødte med en ledsager, men det var ikke påkrævet, at det var ansøger, der var ledsageren.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at det var nødvendigt, at netop ansøger ledsagede sin ægtefælle, fordi ansøger kendte til ægtefællens sygdomsforløb og symptomer og derfor kunne beskrive ændringer under opholdet i USA.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne ydes økonomisk hjælp til forsørgelse i en situation, hvor ansøgeren skulle ledsage sin ægtefælle under dennes sygebehandling i udlandet.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til økonomisk hjælp til dækning af løntab i forbindelse med orlov fra arbejde.

Begrundelsen for afgørelsen var, at orlov ikke blev betragtet som en ændring af forholdene (en social begivenhed), der bevirkede, at ansøger ikke havde mulighed for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger i forbindelse med orlov ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Med hensyn til det, der var anført i klagen om, at det var nødvendigt, at ansøger ledsagede sin ægtefælle til behandling i USA, bemærkede Ankestyrelsen, at de udgifter, der stod i direkte forbindelse med behandlingen af ægtefællen samt ansøgers ledsagelse, var betalt via sygehuslovgivningen.

Ankestyrelsen stadfæstede således det sociale nævns afgørelse.