Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-23-01 om kontanthjælp - supplerende arbejdsløshedsdagpenge - momsregistreret - SE - nummer - driftsmidler. - selvstændig virksomhed

Resume:

Ansøger var ikke berettiget til supplerende kontanthjælp, selv om hun ikke modtog fulde arbejdsløshedsdagpenge, fordi hun havde valgt ikke at afvikle sin selvstændige virksomhed.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det beroede på regler fastsat inden for arbejdsløshedslovgivningen, at ansøgers arbejdsløshedsdagpenge aktuelt var nedsat. Ansøger havde således mulighed for at modtage fulde arbejdsløshedsdagpenge, men havde valgt ikke at udnytte denne mulighed.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 11, stk. 2

Sagsfremstilling:

Ansøger søgte om supplerende kontanthjælp til uddannelsesgodtgørelse.

Kommunen traf afgørelse om, at ansøger ikke var berettiget til kontanthjælp. Afgørelsen blev begrundet med, at der ikke var mulighed for at yde kontanthjælp til personer på orlov.

Ved genvurdering af afgørelsen ændrede kommunen begrundelsen til, at det var en betingelse for at få udbetalt kontanthjælp, at ansøger havde været udsat for ændringer i sine forhold, eksempelvis arbejdsløshed, at ændringerne havde bevirket, at ansøger ikke havde mulighed for at skaffe det fornødne til sin forsørgelse, og at dette behov ikke kunne dækkes gennem andre ydelser.

Kommunen henviste til, at ansøger i forbindelse med sin ledighedsperiode var berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, men at hun modtog en reduceret ydelse, fordi arbejdsløshedskassen anså hende for at være delvis selvstændig. Dette anså kommunen ikke for at være en i aktivlovens forstand social begivenhed, der berettigede til eventuel supplerende kontanthjælp.

Det sociale nævn fandt, at ansøger ikke var berettiget til supplerende kontanthjælp.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger efter at have ændret sit medlemskab af arbejdsløshedskassen til fuldtidslønmodtager, havde mulighed for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse fra arbejdsløshedskassen.

Ved sin genvurdering af afgørelsen tilføjede nævnet, at aktivlovens ydelser er subsidiære i forhold til andre private og offentlige forsørgelsesmuligheder, og at ansøger havde mulighed for fuld understøttelse fra arbejdsløshedskassen ved at handle i overensstemmelse med det valg, som hun havde taget - ved at afvikle den selvstændige virksomhed.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at ansøger søgte støtte efter aktivlovens § 25 og § 34.

Ansøger gjorde gældende, at der ikke var foretaget en beregning, og at ansøgers selvstændige virksomhed ikke gav økonomisk afkast. Hun gjorde rede for, at der er forskel på uddannelsesorlov og uddannelsesgodtgørelse, og at der blev søgt hjælp mod tilbagebetaling.

Under behandlingen af sagen modtog Ankestyrelsen uddybende oplysninger fra Arbejdsdirektoratet. Arbejdsdirektoratet oplyste, at man kunne vælge at afvikle sin selvstændige virksomhed med det resultat, at man kunne opnå fuld understøttelse/uddannelsesgodtgørelse. Dokumentation for afvikling af virksomheden var

- at man på tro og love erklærede, at virksomheden var ophørt,

- at man blev afmeldt i samtlige offentlige registre vedrørende selvstændig virksomhed og

- at man afhændede virksomhedens særlige driftsmidler.

Ansøger havde kendskab til de krav, der var stillet fra Arbejdsdirektoratets side for, at hun kunne opnå fuld understøttelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt der kunne ydes supplerende kontanthjælp til arbejdsløshedsdagpenge til en ansøger, der var momsregisteret og havde bevaret sit SE-nummer m.v.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til supplerende kontanthjælp.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger var arbejdsløs, men ikke modtog fulde arbejdsløshedsdagpenge, fordi hun havde valgt ikke at afvikle sin selvstændige virksomhed, således at der kunne opnås fuld ydelse som arbejdsløs lønmodtager, der var forsikret.

Ankestyrelsen bemærkede, at det var oplyst, at ansøger ikke havde indtægt som selvstændig erhvervsdrivende, men fandt ikke, at det havde afgørende betydning for retten til kontanthjælp. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det beroede på regler fastsat inden for arbejdsløshedslovgivningen, at arbejdsløshedsdagpengene aktuelt var nedsat. Ansøger havde således mulighed for at modtage fulde arbejdsløshedsdagpenge, men havde valgt ikke at udnytte denne mulighed.

Med hensyn til det, der var anført i klagen om, at kommunen end ikke havde foretaget en beregning, bemærkede Ankestyrelsen, at kommunen ikke var forpligtet til at foretage en beregning, fordi ansøger ikke havde ret til kontanthjælp.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse med den anførte begrundelse.