Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-31-01 om kontanthjælp - gensidig forsørgelsespligt - ændringer i forholdene - social begivenhed.

Resume:

Ægtefællen var, uanset om han opholdt sig i Danmark eller i udlandet forpligtet til at forsørge ansøger så længe ægteskabet bestod. Dette var en følge af den gensidige forsørgelsespligt.

Det forhold, at ansøger flyttede til Danmark som følge af, at børnene ikke trivedes i udlandet kunne ikke i sig selv anses for en sådan ændring af hendes forhold, at der var grundlag for at udbetale kontanthjælp. Der var ikke tale om samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 2, stk. 1 og § 11, stk. 2

Sagsfremstilling:

Ansøger, der var gift med en dansk statsborger boede indtil januar 2001 sammen med sin ægtefælle og sine 5 børn i Uganda. Ægtefællerne arbejdede i et firma, som manden var delvis medejer af. Ægtefællerne fik ikke udbetalt løn, men fik leveomkostningerne dækket gennem firmaet idet der forelå en aftale om, at egentlig aflønning først ville ske, når firmaet gav overskud.

I januar måned flyttede ansøger sammen med børnene tilbage til Danmark, mens ægtefællen blev i Uganda, hvor han fortsatte med at arbejde i firmaet.

Som begrundelse for flytningen til Danmark oplyste parret, at børnene ikke trivedes i Uganda og at de savnede deres skole og venner i Danmark. Der var ikke tale om samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse mv.

Kommunen gav afslag på kontanthjælp med henvisning til, at selvom der var sket en ændring i ansøgers forhold ved flytningen fra Uganda til Danmark, var flytningen begrundet i børnenes manglende trivsel i Uganda. Der var ikke tale om samlivsophør og ansøger mistede ikke lønindtægt ved flytningen. Disse forhold taget i betragtning fandt socialforvaltningen ikke grundlag for at udbetale kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Nævnet fandt at ansøger havde været ude for sådanne ændringer i sine forhold, at hun ikke havde mulighed for at skaffe det nødvendige til sin og familiens forsørgelse.

Nævnet lagde herved vægt på, at ansøger i forbindelse med flytningen til Danmark opgav sit forsørgelsesgrundlag, idet hun opgav sit arbejde på fabrikken, der dækkede udgiften til familiens forsørgelse.

Nævnet var enig med kommunen i, at ansøger og dennes ægtefælle havde gensidig forsørgelsespligt og at der ikke var tale om samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse, men fandt ikke, at dette medførte at der ikke var tale om en social begivenhed.

I klagen til Ankestyrelsen henviste kommunen til, at det af SM A-4-00 fremgår, at ægtefællen, uanset om han har ophold i landet eller i udlandet - efter dansk lovgivning er forpligtet til at forsørge ansøger så længe ægteskabet består.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om ansøger, der har været beskæftiget i udlandet og hvis ægtefælle fortsat befinder sig i udlandet er berettiget til kontanthjælp efter at hun er flyttet til Danmark og hvor årsagen til flytningen ikke skyldes samlivsophævelse, men hensynet til børnene.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til udbetaling af kontanthjælp.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det forhold, at ansøger som følge af, at hendes børn ikke trivedes i Uganda, valgte at flytte til Danmark, ikke i sig selv kunne betragtes som en sådan ændring af hendes forhold, at der var grundlag for at udbetale kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen henviste i denne forbindelse til, at enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Jf. § 2 stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik.

Det forhold, at ansøger og hendes ægtefælle valgte at arbejde uden at modtage løn i Uganda medførte ikke, at den gensidige forsørgelsespligt bortfaldt.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.