Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-33-01 om varetægtsfængsel - afsoning - behandlingsudgifter

Resume:

Der var i bekendtgørelsen om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus ikke hjemmel til at yde hjælp til nødvendige behandlingsudgifter, herunder tandbehandlingsudgifter. Bekendtgørelsen omfatter alene enkeltudgifter og ikke behandlingsudgifter.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 29, stk. 2

Sagsfremstilling:

Ansøger var indsat i et statsfængsel med forventet prøveløsladelse den 24. marts 2001.

I november måned 2000 ansøgte han om hjælp til tandbehandling. Behandlingen bestod i det væsentlige i protesebehandling, hvor egenbetalingen var opgjort til ca. 10.000 kr.

Kommunen begrundede afslaget med, at der ikke i bekendtgørelsen var hjemmel til at yde hjælp til det ansøgte formål.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse ligeledes med henvisning til, at der ikke i bekendtgørelsen var hjemmel til at yde hjælp til udgiften.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at ansøger for tiden var indsat i statsfængslet.

I klagen til Ankestyrelsen anførte Kontraktsfængselsafdelingen bl.a. at man på trods af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 stadig får en del bevillinger til tandbehandling og særlig hjælp vedrørende børn i henhold til § 82 og § 83 i lov om aktiv socialpolitik og dette skulle der ifølge nævnets afgørelse ikke være hjemmel til.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der i socialministeriets bekendtgørelse om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, er hjemmel til at yde hjælp til tandbehandling til en person, der forventer prøveløsladelse indenfor kortere tid.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til at få dækket sine udgifter til tandbehandling.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus ikke er hjemmel til at yde hjælp til behandling, herunder tandbehandling.

Det fremgår således af bekendtgørelsens § 9, at der alene kan ydes hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens § 81, hvis betingelserne iøvrigt er opfyldte. Nødvendige behandlingsudgifter, herunder tandlægeudgifter, efter lovens § 82 er således ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.