Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-43-01 om rimeligt begrundet enkeltudgift - advokatsalær - administrative klagesystem - officialmaksimen

Resume:

Der kunne ikke ydes hjælp til dækning af advokatsalær i forbindelse med efterprøvelse af en sag i det administrative klagesystem. Udgiften kunne ikke anses for en rimeligt begrundet enkeltudgift.

Ved afgørelsen blev det lagt til grund, at en administrativ myndighed har pligt til at belyse sagen fra alle sider og træffe afgørelse på grundlag af samtlige oplysninger (officialmaksimen). Ankestyrelsen lagde også vægt på at sagsbehandleren i kommunen havde vejledningspligt og kunne have hjulpet ansøger med klagen, ligesom socialforvaltningen uden udgift for ansøger kunne benytte tolk, hvis det var påkrævet.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 81

Sagsfremstilling:

Ansøger flyttede i 1993 til Danmark fra Vietnam sammen med sine 4 børn. Ansøgers første ægtefælle var død - ansøger var gift igen, men hustruen opholdt sig på det tidspunkt i Vietnam og kom først til Danmark i marts måned 2000.

Som følge af, at forvaltningen af Dansk Flygtningehjælp havde fået oplyst, at ansøger var alene med sine børn, fik han udbetalt særligt og ekstraordinært børnetilskud for perioden 1. oktober 1996 til 31. marts 1998. Beløbet blev senere krævet tilbagebetalt af kommunen og afgørelsen blev tiltrådt af det sociale nævn.

Ansøger havde under sagens behandling i det administrative system benyttet advokat. Advokatens udgifter i forbindelse med sagens behandling beløb sig til ca. 8.500 kr.

Kommunen afviste at bevilge beløbet og begrundede afgørelsen med, at der ikke i aktivloven var hjemmel til at dække udgiften.

Det sociale nævn tiltrådt afgørelsen og begrundede denne med, at der ikke var tale om en rimelig begrundet enkeltudgift i henhold til lov om aktiv socialpolitik jf. § 81.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at afgørelsen af, i hvilket omfang nødvendige udgifter i sådanne tilfælde skulle afholdes af det offentlige, måtte bero på en fortolkning af de regler, der var gældende for det pågældende område.

I forbindelse med klagen til Ankestyrelsen havde advokaten bl.a. oplyst, at ansøger var nødsaget til at engagere en advokat, da han var analfabet og ikke talte dansk. Advokaten anførte, at tilbagebetalingskravet blev rejst, uanset at kommunen selv var af den opfattelse, at ansøger var i god tro ved modtagelsen af ydelserne. Det anførtes, at afgørelsen blev truffet uden at ansøger blev forelagt væsentlige oplysninger, som kommunen tillagde afgørende vægt.

Advokaten henviste desuden til, at SM 0-27-97, som nævnet havde henvist til i sin afgørelse alene vedrørte hjælp efter bistandslovens §§ 124 og 128, stk. 4, hvorfor den ikke var anvendelig i denne konkrete sag.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan ydes hjælp til advokatudgifter, afholdt i forbindelse med efterprøvelse af en afgørelse indenfor det administrative klagesystem - og som supplement til SM 0-20-97.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til hjælp til dækning af sine udgifter til advokat i forbindelse med efterprøvelse af en sag i det administrative klagesystem. Ved behandlingen af sagen i Ankestyrelsen fik ansøger medhold i, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling af børnetilskud ikke var opfyldt.

Begrundelsen for afgørelsen var, at udgiften til advokatsalær ikke kunne anses for en rimelig begrundet enkeltudgift, hvortil der kunne ydes hjælp efter aktivlovens § 81,

Ankestyrelsen fandt desuden, at udgiften kunne forudses, idet ansøger selv havde engageret advokaten og at han som følge deraf var opmærksom på, at han var berettiget til salær. Dertil kom, at udgiften ikke kunne anses for at være af helt afgørende betydning for ansøgers eller familiens livsførelse.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen til grund, at en administrativ myndighed ikke er bundet af parternes påstande, men har pligt til at belyse sagen fra alle sider og træffe afgørelse på grundlag af samtlige oplysninger.

Sagen om tilbagebetaling af børnetilskud ville således have været behandlet på samme måde, uanset om ansøger havde anvendt advokat.

Med hensyn til bemærkningerne fra advokaten om, at ansøger som følge af manglende danskkundskaber var nødsaget til at anvende advokat, bemærkede Ankestyrelsen at de manglende danskkundskaber efter Ankestyrelsens opfattelse i lige så høj grad gjorde sig gældende i relation til advokaten som i relation til de administrative myndigheder. Sagsbehandleren i kommunen havde vejledningspligt og kunne have hjulpet ansøger med klagen, ligesom socialforvaltningen uden udgift for ansøger kunne benytte tolk, hvis det var påkrævet.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne begrundelse nævnets afgørelse.