Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-1-02 om aktivering - godtgørelse - retningslinjer - information

Resume:

Det var en mangel, at kommunen ikke havde informeret ansøger om de retningslinjer, som var fastsat for udbetaling af aktiveringsgodtgørelse.

Den manglende information blev dog ikke anset for at være en så væsentlig mangel, at afgørelsen var ugyldig. Begrundelsen var, at en ny vurdering ikke kunne forventes at føre til et væsentligt ændret resultat.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 38, stk. 3

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 83, stk. 3

Sagsfremstilling:

Ansøger deltog i aktivering i perioderne 8. februar 1999 - 5. marts 1999 og 6. april 1999 - 17. juni 1999. Der var tale om aktivering i form af henholdsvis et PC-kørekort-kursus, hvor han selv skulle forberede sig til prøver uden tilstedeværelse af lærer, og et DTP-kursus. Senere havde ansøger deltaget i et studenterkursus som enkeltfagskursist.

Kommunen gav i november 1999 afslag på udbetaling af beskæftigelsestillæg eller godtgørelse.

Afslaget blev begrundet med, at rene uddannelseskurser ikke udløste ret til tillægsydelser. Kommunen henviste til aktivlovens § 36 og § 38.

Ved genvurdering af afgørelsen oplyste kommunen, at man havde fastsat retningslinjer for udbetaling af aktiveringsgodtgørelse, jf. lovens § 38, stk. 3, og at man ikke fandt, at ansøger opfyldte betingelserne for at få aktiveringsgodtgørelse.

Der var tale om følgende retningslinjer:

". . . . Dette ydes, hvis aktiveringen omfatter en væsentlig del praktik. . . . . . . . . Som tommelfingerregel gives godtgørelsen, hvis den særligt tilrettelagte aktivering omfatter min. 50% praktik. . . . . "

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at ændre kommunens afgørelse om ikke at udbetale aktiveringsgodtgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke havde deltaget i aktiviteter eller kurser, der omfattede praktik.

Nævnet lagde til grund for afgørelsen, at kommunen havde fastsat retningslinier for udbetaling af aktiveringsgodtgørelse efter aktivlovens § 38, stk. 3, og at det var en betingelse for udbetaling, at aktiveringen omfattede en væsentlig del praktik. Således blev der som tommelfingerregel givet godtgørelse, hvis den særligt tilrettelagte aktivering omfattede minimum 50% praktik.

Nævnet fandt, at kommunen ikke var forpligtet til at give ansøger særskilt information om kommunens retningslinier for udbetaling af aktiveringsgodtgørelse.

Ved genvurderingen tilføjede nævnet, at man fandt kommunen forpligtet til efter aktivlovens § 38, stk. 3, at fastsætte nærmere retningslinier for udbetaling af aktiveringsgodtgørelse samt informere kommunens borgere generelt herom. Nævnet fandt dog ikke, at kommunen var forpligtet til at give hver enkelt borger særskilt information om de nærmere retningslinier, men at kommunen naturligvis ved forespørgsel fra en borger skulle oplyse om kommunens retningslinjer.

Nævnet bemærkede endvidere, at det ikke fandtes at være indenfor nævnets kompetenceområde at tage stilling til hvordan og i hvilken form, kommunen rent faktisk informerede kommunens borgere generelt om de nærmere retningslinier for udbetaling af aktiveringsgodtgørelse.

I forbindelse med sagens behandling fik Ankestyrelsen tilsendt et eksemplar af de retningslinjer, som kommunen havde fastsat den 22. december 1998 og udsendt til de administrative enheder.

Kommunen kunne ikke oplyse, hvordan der i ansøgers tilfælde var blevet oplyst om ydelserne under aktiveringen.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at ansøgningen om aktiveringsgodtgørelse fra starten blev afvist. Efterfølgende fik ansøger oplyst, at rene uddannelseskurser ikke udløste ret til tillægsydelser. Inden ansøger fremsatte en skriftlig klage, fik han 3 forskellige forklaringer på, hvorfor han ikke fik aktiveringsgodtgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår en kommune efter aktivlovens § 38, stk. 3, kan anses for at have opfyldt sin forpligtelse til at fastsætte retningslinier for udbetaling af godtgørelse samt informere kommunens borgere om disse retningslinier - herunder om det er tilstrækkeligt, at der er tale om retningslinier, der har karakter af interne regler.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde informeret ansøger om indholdet af de retningslinier, der var fastsat den 22. december 1998, for udbetaling af aktiveringsgodtgørelse, jf. aktivlovens § 38, stk. 3, 2. punkt.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at der ikke var grundlag for at ophæve afgørelsen af 2. november 1999 fra kommunen og afgørelsen af 5. marts 2001 fra det sociale nævn om, at ansøger ikke havde ret til aktiveringsgodtgørelse ved deltagelse i aktivering i perioderne 8. februar 1999 - 5. marts 1999 og 6. april 1999 - 17. juni 1999.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøger først ved den skriftlige afgørelse ca. 10 måneder efter det første aktiveringsforløb blev informeret om kommunens retningslinjer for udbetaling af aktiveringsgodtgørelse ved deltagelse i uddannelser/kurser uden praktik.

Ankestyrelsen fandt, at der herved var sket en sagsbehandlingsfejl i form af overtrædelse af en ordensforskrift. Der var dog ikke tale om en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, idet en ny vurdering ikke kunne forventes at føre til et væsentligt ændret resultat.

Ankestyrelsen stadfæstede således det sociale nævns afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 19. juni 2019, da der er kommet nye regler på området.