Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-3-02 om kontanthjælp - tilbagebetaling - udnyttelse af arbejdsmuligheder - afholdelse af ferie - uberettiget - mod bedre vidende

Resume:

Ansøger havde ikke ret til kontanthjælp i en periode, hvor hendes ægtefælle holdt ferie uden feriegodtgørelse.

Begrundelsen var, at ægtefællen ikke kunne anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, når han holdt ferie.

Ankestyrelsen henviste til, at ferieloven og aktivloven ikke indeholdt hjemmel til, at manglende optjening af feriegodtgørelse kunne kompenseres med kontanthjælp.

Den hjælp, ansøger havde modtaget under ægtefællens ferie, var derfor modtaget uberettiget og kunne kræves tilbagebetalt, såfremt betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3 og § 91

Sagsfremstilling:

Ansøger, der havde barselsorlov i efteråret 2000, modtog supplerende kontanthjælp til sin ægtefælles lønindtægt.

Ægtefællen havde haft arbejde siden midten af 1999, og havde derfor kun optjent ret til ferie med løn/feriegodtgørelse for en del af den ferie, som han havde ret til at holde i ferieåret 2. maj 2000 til 1. maj 2001 efter ferielovens regler.

Af ægtefællens lønsedler for november og december 2000 fremgik, at der for begge måneder var fratrukket et beløb på grund af afholdelse af ferie. Ægtefællen havde holdt 14 dages ferie i oktober/november måned.

Kommunen traf afgørelse om, at der ved beregningen af supplement for december 2000 og januar 2001 ikke ville blive taget højde for udgiften til den afholdte ferie, da ferien var selvvalgt, og derfor ikke kunne kompenseres via kontanthjælpsudbetalingen.

Nævnet fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at fratrække en fiktiv indtægt ved beregningen af ansøgers kontanthjælp for december 2000 og januar 2001. Nævnet pålagde derfor kommunen at omberegne hendes kontanthjælp for disse måneder og kun fratrække den indtægt, som hendes ægtefælle rent faktisk havde fået udbetalt.

Nævnet henviste til aktivlovens § 30, hvorefter det var de faktiske indtægter, der skulle fratrækkes i kontanthjælpen.

Nævnet fandt samtidig, at ansøgers kontanthjælp for oktober og november måneder 2000 skulle have været reduceret forholdsmæssigt svarende til det antal dage i de respektive måneder, som hendes ægtefælle var fraværende fra sit arbejde på grund af afholdelse af ferie.

Nævnet henviste til aktivlovens § 13, hvorefter det er en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Ansøger havde derfor ikke ret til kontanthjælp i de perioder, hvor hendes ægtefælle ikke udnyttede sin rådighedsforpligtelse.

Nævnet fandt endvidere, at ansøger havde haft pligt til at oplyse kommunen om, at hendes ægtefælle ville holde 14 dages ferie uden løn således, at hendes kontanthjælp kunne blive beregnet korrekt.

Nævnet bad derfor kommunen om at vurdere, om ansøger havde været bekendt med denne oplysningspligt, således at hun kunne anses for at have modtaget den for meget udbetalte kontanthjælp for oktober og november 2000 mod bedre vidende, jf. aktivlovens § 91.

I klagen til Ankestyrelsen henviste kommunen til oplysningerne om fradraget på ægtefællens lønsedler og mente ikke, at man havde fratrukket en fiktiv indtægt i forbindelse med beregningen af den supplerende kontanthjælp til ansøger for månederne december 2000 og januar 2001.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en ansøger kunne få udbetalt supplerende kontanthjælp i en periode, hvor ægtefællen havde valgt at holde ferie uden løn/feriegodtgørelse.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde haft ret til at modtage kontanthjælp i den periode, hvor hendes ægtefælle holdt ferie uden at have ret til løn eller feriegodtgørelse.

Den kontanthjælp, som hun havde modtaget i denne periode, var modtaget uberettiget og kunne derfor kræves tilbagebetalt i henhold til aktivlovens § 91, såfremt kommunen vurderede, at ansøger havde modtaget hjælpen mod bedre vidende.

Der var derimod ikke hjemmel i aktivloven til at foretage modregning - hverken hel eller delvis - i efterfølgende udmålt kontanthjælp, for det antal dage, hvor ægtefællen havde afholdt ferie.

Begrundelsen for afgørelsen var, at udbetaling af kontanthjælp forudsatte, at begge ægtefæller udnyttede deres arbejdsmuligheder, jf. aktivlovens § 13, stk. 1 med mindre ægtefællerne var omfattet af de fritagelsesgrunde, der er nævnt i § 13, stk. 3.

Ankestyrelsen fandt, at ægtefællen ikke kunne anses for at have udnyttet sine arbejdsmuligheder i den periode, hvor han holdt ferie.

Dette gjaldt uanset, at han havde ret til at holde ferie uden løn eller feriegodtgørelse efter ferielovens regler, idet hverken ferieloven eller aktivloven indeholder hjemmel til, at manglende optjening af feriegodtgørelse kan kompenseres med kontanthjælp.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.