Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-7-02 om arbejdsredskab - el - palleløfter - udlån - reparation - vedligeholdelse - service

Resume:

En kommune havde udlånt en el-palleløfter som et arbejdsredskab.

Som ejer af arbejdsredskabet måtte kommunen afholde den løbende udgift til reparation, vedligeholdelse og service, som var en følge af almindeligt brug af arbejdsredskabet.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 78, stk. 1

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 100

Sagsfremstilling:

Ansøger var i arbejde som chauffør hos en vognmand. Han fik ondt i ryggen ved brug af almindelig palleløfter, når varer skulle transporteres fra vogn til kunde. Han søgte derfor kommunen om hjælp til en el-palleløfter. Kommunen havde tidligere bevilget et særligt sæde til brug i bilen.

Arbejdsgiveren havde oplyst, at der ikke var behov for anskaffelse af redskabet til brug for arbejdets udførelse, medmindre der var tale om en person med dårlig ryg. Redskabet ville ikke kunne bruges på andre biler eller af andre medarbejdere.

Såfremt kommunen bevilgede det ansøgte redskab, skulle bilen bygges om, således at redskabet kunne opbevares i et lille hus uden på bilen under transporten. Den udgift ville arbejdsgiveren påtage sig.

Ifølge kommunens lægekonsulent havde ansøger arbejdsrelaterede rygsmerter. Der var påvist forandringer i lænden ved røntgenundersøgelse, men disse forandringer medførte sædvanligvis ikke ryggener - dvs. der var ikke påvist nogen egentlig rygsygdom. Lægekonsulenten mente dog ikke, at man kunne se bort fra, at ansøger fik ondt i ryggen ved fysisk belastning.

Kommunen søgte råd og vejledning på et Revacenter. Herfra anbefalede man, at kommunen bevilgede det ansøgte redskab, fordi ansøger ved anvendelse af redskabet over en 3 ugers periode havde haft en positiv effekt i forhold til de rygsmerter, som var anledningen til ansøgningen. Revacentret mente endvidere, at en anden løsning på problemet ville medføre et skift til anden arbejdsfunktion, som skulle være fysisk mindre belastende, hvilket ansøger ikke var indstillet på.

Kommunen bevilgede herefter støtte til en el-palleløfter til en pris af 37.000 kr. ekskl. moms. Redskabet blev bevilget som udlån. Kommunen meddelte samtidig, at ansøger selv skulle betale den løbende service. Udgiften til service var oplyst til at udgøre 7.500 kr. pr. år incl. moms.

Nævnet fandt, at ansøger ikke skulle afholde udgifterne til reparation og vedligeholdelse/service af den udlånte el-palleløfter, som var kommunens ejendom.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at i en situation, hvor bevillingen efter lov om aktiv socialpolitik § 78 var sket som udlån og kommunen således var ejer af arbejdsredskabet, var der ikke grundlag for, at kommunen pålagde ansøger at afholde reparation og vedligeholdelsesudgifter/service. Nævnet fandt, at disse udgifter måtte påhvile ejeren af genstanden - i dette tilfælde kommunen.

Nævnet bemærkede endvidere, at kommunen kunne have valgt en model for anskaffelse, som ikke indebar en særskilt udgift til reparation, vedligeholdelse/service.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at det ikke fremgik af lovens § 78, Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik eller bemærkninger til loven eller den daværende lov om social bistand, hvem der skulle afholde udgifterne i forbindelse med drift, vedligeholdelse og service af et arbejdsredskab, som var bevilget efter lov om aktiv socialpolitik § 78.

Kommunen anførte, at hjælpen til ansøger blev ydet til sikring af, at han kunne bibeholde sit arbejde, men ikke at det var en støtte til arbejdsgiverens udførelse af arbejdet

- hvis det var tilfældet, måtte der være tale om "uautoriseret virksomhedsstøtte".

Kommunen henviste til bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998, som afklarede problemstillingen ved bevilling af hjælpemidler efter §§ 97 og 98 i lov om social service.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt udgifter til reparation og vedligeholdelse/service af et arbejdsredskab, der var udlånt efter aktivlovens § 78, skulle afholdes af kommunen eller ansøger.

Afgørelse:

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen havde fundet, at ansøger var berettiget til støtte til en el-palleløfter, der var bevilget som udlån.

Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøger ikke skulle afholde udgifterne til reparation, vedligeholdelse og service til det udlånte arbejdsredskab, når udgiften var en følge af almindeligt brug af det bevilgede arbejdsredskab.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kommunen kunne have valgt en model for anskaffelse af arbejdsredskabet, som ikke indebar en særskilt udgift til reparation, vedligeholdelse og service, eller som overdrog ejerskabet til ansøger.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen ejede arbejdsredskabet, det var derfor kommunen, der måtte afholde udgifterne til reparation/vedligeholdelse.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at der på hjælpemiddelområdet er fastsat regler for betaling af reparation m.v. af udlånte hjælpemidler, men de regler, der er gældende på dette område, kunne ikke lægges til grund i denne sag.

Ankestyrelsen stadfæstede således det sociale nævns afgørelse.