Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-11-02 om kontanthjælp - afsoning - boligudgift - ikke urimelig udgift - forventet afsoningstid

Resume:

Ved afgørelsen af, om en indsat under afsoning havde ret til hjælp til bevarelse af sin bolig, måtte der ved vurderingen af den forventede afsoningstid lægges vægt på den idømte straf og på, at en eventuel periode med varetægtsfængsling forud for dommen fradrages i afsoningstiden.

Endvidere måtte der lægges vægt på, om boligudgiften måtte anses for rimelig. Der kunne ikke lægges vægt på, at ansøger havde familie.

I den konkrete sag lagde Ankestyrelsen desuden vægt på, at prøveløsladelse ville ske til en fastsat dato.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 29, nr. 2

Sagsfremstilling:

Ansøger blev i marts 2001 idømt fængsel i 8 måneder og 30 dage. Han søgte herefter om hjælp til betaling af halv husleje.

I april gav kommunen afslag på ansøgningen med henvisning til, at afsoningen oversteg 6 måneder, og ansøgerens boligbehov kunne dækkes efter løsladelsen.

Kriminalforsorgen søgte herefter på ny den 30. april på ansøgers vegne om huslejehjælp med henvisning til, at ansøger, på grund af forudgående varetægtsfængsling kunne forvente prøveløsladelse 26. juli 2001.

Kommunen traf afgørelse om afslag på hjælp til husleje. Afgørelsen blev begrundet med, at uanset afsoningstiden ikke oversteg 6 måneder, ville ansøger kunne tilbydes bolig ved løsladelsen. Det var således ikke nødvendigt at bevare boligen under afsoningen. Det bemærkedes endvidere, at den nuværende bolig var meget dyr, og at en lignende bolig ville kunne skaffes ved løsladelsen.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet henviste til, at ansøger var gift, og at han og hustruen (der havde 3 børn) var enige om at genoptage samlivet efter afsoningen. Nævnet henviste også til, at den forventede afsoningstid ikke oversteg 6 måneder.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvad der nærmere forstås ved forventet afsoningstid i bekendtgørelsens § 4 og om kommunen kan lægge vægt på huslejens størrelse, når ansøger er gift.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde ret til hjælp til dækning af boligudgiften under afsoning, idet boligen burde bevares af hensyn til hans benyttelse under udgang og efter løsladelse.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kommunen ved vurderingen af den forventede afsoningstid efter bekendtgørelsens § 4 måtte tage hensyn til den idømte straf og til, at en eventuel periode med varetægtsfængsling forud for dommen i marts 2001 skulle fradrages, jf. straffuldbyrdelseslovens § 18.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der måtte lægges vægt på Kriminalforsorgens oplysninger om, at prøveløsladelse på 2/3 tid ville ske 26. juli 2001.

Ankestyrelsen vurderede ikke, at boligudgiften kunne anses for at være urimelig.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der efter § 2 i bekendtgørelsen ved afgørelse om boligens bevarelse kunne lægges vægt på, om ansøger havde familie. Dette begrundedes med, at dette hensyn ikke er nævnt i bestemmelsen. Familien ville i stedet kunne søge hjælp til bevarelse af boligen efter aktivlovens § 34.