Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-20-02 om kontanthjælp - tilbagebetaling - afvisning af tilbud om børnepasning

Resume:

En kommune undlod trods tilkendegivelse herom at standse kontanthjælpen, selvom ansøgeren ikke tog i mod et anvist pasningstilbud til sit barn.

Der var ikke hjemmel i aktivloven til at kræve tilbagebetaling af kontanthjælpen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at afvisning af at tage imod et tilbud om børnepasning ikke kunne betragtes som afvisning af at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 93

Sagsfremstilling:

Ansøger flyttede i august 2000 til kommunen sammen med sine 3 børn. Kommunen kunne ikke umiddelbart anvise pasningsmulighed for det yngste barn, der blev skrevet op til en dagtilbudsplads. Ansøger bevilgedes kontanthjælp uden krav om aktivering grundet den manglende pasningsmulighed.

Kommunen tilbød ansøger en børnehaveplads fra 1. maj 2001, men ansøger meldte efterfølgende barnet fra pladsen og reagerede ikke på et tilbud om en plads fra 18. juni 2001.

Barnet skulle starte i skole med fritidsordning den 6. august 2001.

Kommunen bragte kontanthjælpen til ophør pr. 18. juni 2001, og meddelte at eventuel udbetaling af kontanthjælp fremover ville ske med krav om tilbagebetaling indtil barnet startede i daginstitution.

Kommunen henviste til, at det er forudsætning for at modtage kontanthjælp efter aktivlovens § 11, at modtager såvel som ægtefælle i tilstrækkelig grad udnytter deres arbejdsmuligheder. Da modtageren sagde nej til at få passet barnet stillede kommunen sig tvivlende over for om, modtager rent faktisk stod til rådighed for arbejdsmarkedet, og således opfyldte betingelser efter aktivlovens § 13.

Hjælpen blev imidlertid ikke standset.

Nævnet fandt, at ansøgeren ikke skulle tilbagebetale den kontanthjælp, som hun havde modtaget i perioden 18. juni til 6. august 2001.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der i lov om aktiv socialpolitik ikke findes en regel, hvorefter man kan kræve kontanthjælp tilbagebetalt alene fordi en kontanthjælpsmodtager har afvist at tage i mod et pasningstilbud til sit barn.

I klagen til Ankestyrelsen gjorde kommunen gældende, at det af aktivlovens § 13, stk. 2, fremgår, at der er en forudsætning for at få kontanthjælp, at ansøgeren søger at bringe sig i en situation, som gør ansøger i stand til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der er hjemmel til at kræve tilbagebetaling af kontanthjælp med henvisning til at ansøgeren har afvist et tilbud om børnepasning.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne kræves tilbagebetaling af kontanthjælpen for perioden 18. juni til 6. august 2001.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke i aktivloven er hjemmel til træffe afgørelse om tilbagebetaling, når ansøgeren ikke tager imod et anvist dagtilbud til sit barn.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at mulighederne for at træffe afgørelse om ydelse af kontanthjælp mod tilbagebetaling fremgår af aktivlovens kapitel 12, og at reglerne heri er udtømmende.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at afvisning af at tage imod et tilbud om børnepasning ikke kunne betragtes som afvisning af at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf. § 93, stk. 1, nr. 4.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 29. april 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.